Lyden Af Et Bedre Liv

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 515:38:05
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Lyden af et bedre liv er et undersøgende samtalemagasin om livsfilosofi. Dvs. den filosofi du baserer din levemåde på.Jeg har selv ofte været i indre som ydre omstændigheder, der bedst kan kategorieres som tabuiserede. Min egen søgen, og til tider tilpasningsnægtelse, skaber nogle interviews med andet end promotion på hjerte.Min inderlige invitation til dig er, at du gentænker det, der farver din virkelighed. Det tæller både samfundsinstallationer som normerne på arbejdsmarkedet, psykiatri, folkelige bevægelser, sygehus og sygdomskultur, nyhedsmaskinen og i høj grad også det enkelte menneskes interiør som personlighedstype, spiritualitet, kriser, skamfuldhed, seksualitet, moral og livsstilsvalg.Samtalerne støbes i eftertænksomhedens tegn. Der er tid til fortalelser og tøven og et upassende latterbrøl og jeg håber, at du hver gang bliver med os til det sidste. Hvis du bliver hængende med en åbenhed, også for det du føler du allerede ved, så er det min erfaring, at nye erkendelser flyver din vej.Når du serveres nuancer, får du også redskaber til at mestre en kompleks tilværelse.Det er dit liv, vi taler om.Føler du dig inspireret af en af de vise gæster? Så skriv en anmeldelse i iTunes eller på Facebook det er en kæmpe hjælp for podcastens eksistens med dine stjerner og feedback. Tak på forhånd.Andre muligheder for at støtte projektet er via en taknemmelighedsdonation eller simpelthen, at du kommer til de begivenheder, jeg sætter op. Jeg vil glæde mig til at se dig- det er meget sjovere når du er med.Tjek LIVE events på facebook.com/thesoundofabetterlifeIndtil næste gang gentænk alt.- Mannah (www.instagram.com/missmannah)

Episodios

  • #208 - Identitetsdannelse – Selvom vi er forskellige, er vi den samme – Maskinlæringsmodellen – Virkeligheden findes ikke – Livet som et dannelsesprojekt - Emil Garbrecht Brodersen- Den indre dialog - Værklæsning part 2

    27/03/2021 Duración: 01h56min

    Hvad er du identificeret med? Af synspunkter, roller, ting og virke? Her er to rammesættende citater fra læsningen til dette afsnit: ”Grundlaget for din indre dialog er funderet i den information der florer i dit mentale rum” (s.153, Den indre dialog) og ”Rammen hvori vores identitet bliver udformet, er struktureret omkring den metode vi anvender til at skelne imellem sandhedsværdien af informationer, der vedrører, hvem vi er” (s.163, Den indre dialog) YAY, nu er den her endelig. Part 2 af vores læseklub.  I denne vil du bl.a. få svar på: - Hvad der karakteriserer et menneske - Hvad Thomas Blachman har med den indre dialog at gøre - Fordele og ulemper ved identitet! - Hvilken virkning det har når vi får (måske misledende) information om hvem vi er fra en legitim kilde - Hvad maskinlæringsmodellen og psykosymmetri er - Hvilken betydning det har at virkeligheden er sanseformidlet - Hvordan ordet erfaring og ekko hænger sammen - Hvad et indre keyboard er - Hvordan menneskeLIGhed er relevant i den indre dialog -

  • #207 - Indre motivation - VÆR MERE, GØR MINDRE - Motiverende ledelse- Anne Ravn Grønholt

    20/03/2021 Duración: 01h23min

    Hvad betyder MOTIVATION for dig? Hvad motiverer dig til dit arbejde? Til at tage dig af dine opgaver i livet? "Ordet motivation stammer fra det latinske "movere", som betyder bevæge eller flytte. At motivere er en proces, som skaber og fastholder en målrettet adfærd, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer eller udvikler noget bestemt." (Anne Ravn Grønholt, Gør mindre, Vær mere, 2019, Historia, s. 32) Anne Ravn er specialist i INDRE motivation. At forstå sin indre motivation kræver at man lærer sig selv at kende. Derfor bruger Anne Enneagrammet som menneskeværktøj til at få fat i det essentielle hos en person og give personen et ordforråd for grænser og ønsker. Du kan se teaseren her: https://www.youtube.com/watch?v=Whs-gYsHvRk LYT MED TIL DENNE OG HØR om: - Hvordan motivation ikke handler om hvad andre mennesker giver eller gør - Hvordan selvindsigt er forudsætningen for motiverende ledelse - Hvordan en leder stjernedrysser sine medarbejdere ved selv at være motiveret (fremfor perfekt) - I

  • #206 - Hjertelandet - Nicolas Dziegiels fortælling

    13/03/2021 Duración: 01h19min

    Nicolas bor på Samsø i telt i fællesskabet Heartland, og til hverdag bruger han sin tid på energiarbejde, shamanistiske drømmerejser og skyggearbejde. Hans fortælling går igennem en masse fysiske som psykologiske prøvelser - og ender i et vitalt budskab om at være i kontakt med sit indre. Lyt med hvis du vil høre om: - At have tillid til livet - At blive kaldet og opleve syncronicitet - Hvad heartland er - Hvad en svedehytte er! - Hvad det vil sige at følge drømmen og ikke strømmen - Hvordan man skal håndtere det, når man synes man har fundet sandheden og ens omgivelser not so much LINKS: Til teaseren: https://www.youtube.com/watch?v=CRbwSMR23ac Nicolas fortæller om en tale-konkurrence, her er klippet han nævner: https://nicolasdziegiel.dk/i-morket-bliver-drommen-skabt/   Her er hans kanal: https://www.youtube.com/channel/UCuGnhcZOYJ3tvW01F0leuzg Heartland Fællesskabet: https://www.iamheartland.dk/ Og Min: https://mannahguldager.com/

  • #205 - Cyklusbevidsthed - Lev efter de indre sæsoner- Siv Gry Gramstrup

    08/03/2021 Duración: 01h03min

    ET AFSNIT FOR OG FRA KVINDER. Svinger du humørmæssigt? Har du dage med fuld energi og dage med tung krop? Det lyder da meget rigtigt lige umiddelbart - men i den her episode bliver vi informerede om, hvad der reelt foregår- og hvordan vi bedst bruger os selv i forskellige faser af måneden. Måne - måned. Siv Gry Gramstrup er sygeplejerske, sundhedshedsplejerske og nu selvstændig med fokus på cyklus-bevidsthed. Dette perspektiv minder os om, at vi er nødt til at tillade og indrette forskellige dage, som cykliske væsener. Det er faktisk ret stort - som Siv skriver: "Ved at lære om din cyklus og det den fortæller dig, vil du opleve et liv med mere glæde, nydelse og at turde og kunne være hele DIG." Sivs budskab er også et opgør med en mandsdomineret arbejdskultur, hvor der hver dag forventes det samme af en person. Vi taler om: - Følelsessving - Behovet for indadvendthed og grænsesætning - Indre sæsoner - Balance mellem stærkt drive og hvile - Kvindens blødning - Brug af p-piller, spiral, andre hormon præparater

  • #203 - Hvorfor lider jeg? - Kontraevolutionær tilpasning - Utryg tilknytning - Forfatter og psykoterapeut Inge Holm

    20/02/2021 Duración: 01h24min

    Vi skaber vores egen lidelse igennem kontraevolutionær tilpasning! Hvad? Ja, det vil du få svar på hvis du læner dig ind i denne samtale om emotionelt omsorgssvigt, tilknytningsforskning og healingsfaser. Det overordnede spørgsmål er, hvorfor vi lider. Jeg mener, nogen gange er der en klar årsag, men hvorfor reagerer jeg så voldsomt på den årsag, der er, og hvorfor egentlig den årsagsløse lidelse?  Inge Holm fortæller i denne om smertens neurobiologi; hvordan en hjerne kan vise sig dysreguleret pga tidlig toksisk stress. Endvidere fortæller hun om de strategier vi som børn finder, til at beskytte os selv på fra et emotionelt stressende miljø.  Og hvorfor de strategier i voksenlivet, får os til at lide.  I sin bog "Livsfarlig Familie" som vi taler om billedliggøre Inge traumesmerter med fantomsmerter. Ved traumesmerter lider kroppen og psyken under noget, der for længst er ovre. Det handler om vores tilknytningsmønster, om hvorfor vi har det, og hvordan vi undgår at give det umodne vi har fået med, videre til

  • #202 - At blive til i relationen - med Jens Arentzen

    14/02/2021 Duración: 01h38min

    Jobcenter-systemet, pædagoguddannelsen, læge-gerningen - JA med Jens Arentzen taler vi om de store linjers relation til individet. Hvis misbrug var løsningen, hvad var så problemet? Et af de spørgsmål bringer Jens Arentzen op i sin skildring af samfundets store sociale problemer i bogen: "Barnet, Byen og Verden." Jens arbejder til hverdag med historier, som eksempler på den menneskelige eksistens, meget relateret til det jeg arbejder med astrologisk, nemlig arketyper. Du vil i den her høre blandt andet høre om: - Tidlig tilknytning som afgørende af din skæbne - En hel del om jobcenter-systemet - Forskel på viden og evne - Følelsesmestring og selvregulering - Grunden til vore (dårlige) beslutninger - Undgåelses versus opnåelses- strategi - Hvordan by-lejligheder ikke er godt for din sansning - Emotionelt stress og hvordan vi lader os aflede - Støj på institutioner, der med fordel kunne ligge i skoven - Misbrug som svar på brudte relationer - Hvad kroppen "afslører" i mødet med den anden - Traumepsykologi som k

  • #201- Et verdensbillede i stadig forandring - Klodens økologiske balance - Tilbage på sporet af dig selv- - Lasse Thomas Edlev

    07/02/2021 Duración: 02h28min

    Er pandemien et resultat af menneskets invasion på jorden? Det vil du i denne episode få belyst af en fantastisk vidende og guldkorns-generøs person: Natur-vejleder og forfatter, Lasse Thomas Edlev, der afholder en uddannelse i naturterapi. Dette er mere end et interview, det er et lærerigt møde, og jeg var sammen med Lasse i alle dagens lyse timer - det du vil høre er resultatet heraf.  Vi taler i første del blandt andet om: - Om pandemien er menneskeskabt - Hvad vi stiller op med overbefolkning - Hvordan vi genopretter forholdet til den naturlige verden - Konsekvenserne af en rationel verdensorden - Styring af husdyrs evolution - Om mennesket er den mest egnede til at dominere - Noget om rotter - Om hvorvidt en vaccine vil løse jordens udfordringer - Den senmoderne tids uafviselige længsel efter naturen   Den anden del kommer mere ind på det natur-terapeutiske  - efter at jeg Mannah har været ude i Lasses lokale landskab og blive blæst igennem, du opmuntres hermed til en tur i det fri også - for eksempel ta

  • #200 - Interview om interviews i topledelse - Redaktør Joacim Præst Nielsen

    30/01/2021 Duración: 01h48min

    Velkommen til #200 - Vi fejrer det med en meta-samtale OM det at interviewe med redaktør i Børsen Live, Joacim Præst Nielsen- Jeg lader mikrofonen løbe helt til han skal gå, det er jo en fest, så tag et par timer fri og lyt med. Du kan du GODT LIGE REGNE MED at få åbnet din verden op, selv hvis du ikke går op i samtale-teknik. HVIS DU ER ret uinteresseret i astrologi og også fraklippet, så start nærværende afsnit 10 minutter inde. Den første tid er nemlig mig og så en indledende snak om Joacims prestigefyldte mellemnavn, Præst... Invitation: Læn dig ind i det og tag imod guldkornene fra mikrofonholderen. WARNING: Ansvar, topledelse, magt, missionen i en offentlig position - stenbukke-ord vi taler en del om i den her!  Vi taler om at gå fra den rå kapitalisme til et arbejdsliv, der er purpose driven. HALVANDEN time inde i dette afsnit kommer Joacims KRITIK af min interview-stil - ud fra dette afsnit: https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/79-hvordan-vi-fik-travlt-med-at-lave-ingenting-dennis-nrmark-lyden-af-et-

  • #199 - Lægekunst og healing - Opgradering af energisystemer- Læge og kinesiolog Marianne Kirkskov

    23/01/2021 Duración: 01h21min

    Energistruktur, axis-healing og omplantning og beskæring af rødder til nyt jord! Lyt med når jeg spørger til komplementær versus etableret lægekunst. Marianne Kirkskov er healer og fortæller levende om, hvordan hun bruger sin struktureringsevne i det energimæssige arbejde. Du kan virkelig se frem til en spændende fortælling om vejen fra læge-gerningen til.... den spirituelle lægekunst! DU FÅR EN KANALISERING til sidst, da Marianne Kirkskov også arbejder som kanal for åndelige mestre. "Stjernebroen" er både navnet for Marianne Kirkskovs spirituelle praksisser, og et ord vi filosoferer lidt over i den her samtale, hvor broen for eksempel kunne være mellem den etablerede medicinbranche og energimedicin - eller sundhedsvæsenet og den alternative healingsverden - eller Marianne som kanal og den der ønsker mere forbindelse opefter/indefter.  Find mere om Marianne her: https://stjernebroen.dk/ og her: https://www.facebook.com/groups/spirituelselvhjaelp   Spirituel læge Marianne Kirkskov kan du finde på https://www.s

  • #198 - Hvorfor være på TVÆRS? - Inkompetent ledelse og sexisme på DR - Journalist og Psykoterapeut Sara Bovin

    17/01/2021 Duración: 01h18min

    Kender du til FLYDENDE GRÆNSER mellem arbejdsliv og private relationer? I sig selv, no problem, måske bliver arbejdet bedre af det? Well, lad os nu sige at de private relationer (den sociale cirkel du er en del af) lukker sig om sig selv, og det arbejdet går ud på er at servicere den brede offentlighed med oplysning?    SE LIGE TEASEREN OG SUBSCRIBE: https://www.youtube.com/watch?v=ZUyWeffzOYE   --- Sara Bovin har arbejdet i DR i 16 år, men ved 2020's udgang blev hun opsagt. Hvorfor? Ja, det ved hun faktisk ikke rigtig, men det kommer i kølvandet på, at Sara stod i medierne med historier om sexisme på arbejdspladsen. Det du fx. skal høre i det her vigtige afsnit er: - Hvordan en dysfunktionel kultur kan se ud som glade mennesker - Hvordan magt korrumperer  - Hvorfor konkurrencen på DR er problematisk - Hvad tvangspositivisme er - Hvad man risikerer ved at tale højt om en sexistisk leder Sara Bovin fortæller sin historie men også andres. Det hun har iagttaget og sanset i de år hun ikke turde sige fra, er hun n

  • #197 - Naturens kræfter - Det shamanistiske livssyn - Hyldemors Have

    10/01/2021 Duración: 01h13min

    JORDkraft, URTEkundskab, NATURarbejde, hverdagsshamanisme, et husapotek og rituelle trommerejser - Yes du kommer i godt selskab i Hyldemors Have! Maria Lisette Jacobsen er uddannet arkæolog, har arbejdet som museumsinspektør og har derudover 20 års erfaring med nordisk shamanisme. Maria ER sådan set Hyldemors have. I denne samtale  - som er den første i 2021 woop- kommer du up close and personal, ligesom vi godt kan lide det! Maria fortæller om sin egen livskrise for halvandet år siden. Hun fortæller hvordan hun har brugt naturens ressourcer og shamanismens visdom til at komme oven på og transformere det svære til noget stærkt.  OBS i fraklippet som episoden starter med, sker der det, at jeg har skrevet Marias data forkert og forvekslet hende med en krebs! Det får vi rettet op på - lige der hvor vi optager, i Marias seng. Jeg håber du ligger godt under den her... Vi taler fortsat om naturens effekt på sindet, om sjælehentning, årshjulet og Marias 4 anbefalede urter at drikke. Du får altså meget for pengene i

  • DIGITAL UPDATE- Mannah er ikke på de sociale medier - Please husk at jeg findes endnu !!! - Enetale

    04/01/2021 Duración: 31min

    Her i weekenden traf jeg den endelige beslutning! Jeg gør et stort nummer ud af at forklare dig det her, fordi det er freaking stort for min tilværelse. OG fordi jeg gerne vil fortælle dig, hvor du ellers kan træffe mig. Du vil få svaret på: Hvorfor jeg er gået AF some Hvilke er some -mén? Hvorfor du stadig kan finde "siderne" Hvad jeg har været virkelig glad for ved at være PÅ Hvad jeg frygter nu, jeg går AF Hvad jeg kan relatere til for diagnoser (svar: alle!) Hvorfor sætningen "Jeg håber du kan se jeg er autentisk" er problematisk !!! Hvorfor jeg IKKE kritiserer some, men ser en platform som facebook som katalysator for mine egne uopfyldte drømme Hvordan jeg tror, vi skal arbejde med den bagvedliggende årsag til afhængigheder, såsom afhængigheden af at tjekke notifikationer Hvordan min højre hånd kommer ind i det her emne! Hvilken undskyldning jeg gerne vil give til mine børns skolekammeraters forældre! Hvilken afgrund jeg ser på nu med dette skridt HVOR DU NU KAN FINDE MIG Og det var: https://mannahguldag

  • #196 - Vandbærerens Tidsalder- Det astrologiske 2020 og 2021 - Nytårs-edition med Astrolog og spirituel lærer Sune Andersen

    31/12/2020 Duración: 02h15min

    Hvor er menneskehedens evolution på vej hen? Hvorfor var 2020 så intenst og hvad vil der ske fremover? LYT MED til en længere udgave af podcasten- Også selvom du ikke når det inden 2021!  Sune Andersen er udviklingsastrolog og bl.a. uddannet gennem Noel Tyl. Sune forklarer hvordan vi går fra velkendte rigide jord-strukturer til en tid hvor alt forstås som energi og vi derfor kan visualisere og magnetisere det liv, vi ønsker intentionelt. 2020 astrologisk set handlede om et kollaps af den tyranniske magt og 2021 åbner op for nye innovationer. Vi går en social reform i møde, og jupiter og saturn i vandbærer peger mod flere teknologiske, digitale løsninger. I 2021 er der et gennemgående kvadrat i mellem saturn (i vandbærer) og uranus (i tyr) i faste tegn -hvilket kan vidne om en hård økonomisk tid. Når uranus er involveret kan vi nok forvente revolution mod en tid mere mere lighed. Det er interessante arketyper, for Saturn repræsenterer grænser, det gamle og det konservative, mens vandbærer ikke har grænser, stå

  • Nyt arbejde - Centrering - Relationsarbejde og Chiron- Dette er en slags opfølgning på historien om at være flyttet til nykøbing

    26/12/2020 Duración: 01h14min

    ENETALE - så er du advaret. Du vil høre: - Hvorfor det at opstøve og samle netværk - også i nykøbing - har været en hjertesag  - Min indstilling til at venskaber egentlig er det, der afholder sig fra totalt "udsathed" fordi når vi hører til i en gruppe, i et venskab, er vi trygge - Mine teknikker til at håndtere stress, samle sig og regulere følelser gennem bevidsthed på kroppen  - Hvordan Chiron kan ses som fodsporene af vores healingsrejse - jeg får sagt ordet smerte mange gange, men egentlig er ideen at healing og smerte oprinder fra samme sted. Det du er GOD TIL og BRÆNDER FOR kan gennem Chiron forstås gennem det, du oprindeligt blev afvist i.  - Mit flytteproces - ikke hele historien, men bare siden i sommers! Jobbet er i København og derfor har jeg atter rykket adresse hjem til mine børn og deres far -  i det sindssygt dyre kvarter, hvor jeg fantaserer om at få råd til mit eget træskur i.  - Historien om min ansættelsesproces - Holdningen til et almindeligt job som den vildeste personlige vækstmulighed

  • #195 - Akasha-arkivet, en kosmisk vidensbank - Anneli Lindeborgh

    25/12/2020 Duración: 01h02min

    Som en slags julegave får du et interview om akasha-arkiverne som tiltrækker sådan nogle som mig. Med stor nysgerrighed mødte jeg Anneli som uddanner og indvier andre i denne metode til et bedre og mere bevidst liv. Undervejs går det op for mig at jeg ikke kan forstå det her med min logik, så Anneli skaber et meditativt rum - og det kan du være med i. Dvs at midt i den her kommer der en guidet meditation. Vi slutter med at tale om vores fælles emner - trauma i karmisk forstand. Lyt med og fortæl endelig din mening på facebook.com/thesoundofabetterlife - hvis altså din mening er nogenlunde god. Læs mere om Anneli lige her: https://www.nytidnytliv.dk/ og mig her: https://www.mannahguldager.com/   Kærligst Mannah og da glædelig jul og sådan.    

  • #194 - Udstødt - Frank Flemming Jensen - Ligheder mellem sekter/kirker/menigheder og de religiøse traumer

    20/12/2020 Duración: 01h44min

    Ja, så det her er endnu et must-hear. Jeg taler i tæt på to timer med Frank Flemming Jensen - som er tvilling- og det var så godt at jeg måtte give mig noget ekstra tid her. Frank er ex-jehovas vidner. Jehovas Vidner er en særlig gren af kristendommen, som mange fordømmer ekstremt sekterisk. Det er det nu også - jeg mener dog det er dobbeltmoralsk at sige, hvis man selv er med i kirke. JV er meget tydeligt, øjensynligt religiøs i den rigide forstand men samme underliggende budskaber er der i andre trossamfund - det taler vi rigtig meget om i den her.  Følg endelig rækkefølgen og lyt til 192 og 193 først. Det handler om religion, om traumer, om seksualitet, om at prædike sin tro som en livsstil. Og meget andet.  Du er velkommen til at lytte med - men forbered dig på at du kan være grund-uenig.  Kærligst Mannah LINK til franks podcast her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/udst%C3%B8dt-en-podcast-om-jehovas-vidner/id1460520232

  • #193 - Kommentarspor til samtalen med "Sektlederen" i afsnit 192- om Mannahs personlige erfaringer med selvsamme emner

    13/12/2020 Duración: 01h23min

    ENE-AFSNIT hvor jeg gennemgår emnerne i forrige samtale. Ja totalt meta, og det håber jeg også du glider ind i på forskellig vis som lytter af Lyden af et bedre liv. Både ved at tænke over hvordan du selv ville svare på spørgsmål og ved at undre dig over, hvorfor dem du hører svarer på den måde de gør... Nå men det her kommentarspor er, fordi jeg gerne vil dele mine erfaringer ud fra de emner vi talte om i afsnit 192.  De er som følger: Du er med i en gruppe, der lindrer den smerte der er i din familie Vidnesbyrd Uskrevne regler Lunkenhed - føj Skriftssteds battle Alkohol Sex før ægteskabet Udsmidning og det at miste troen Møde gamle religiøse kammerater Astrologisk Frelser komplekset Det anbefales kraftigt at du først lytter til de to forrige afsnit, samtalen med Roald Bergmann, der engang har været en slags sektleder. Kærligst og tak for at tage godt imod mig - Mannah

  • #192.5 - Fader Hvor? DEL TO - Sandheden om sektlederen - Roald Bergmann

    12/12/2020 Duración: 55min

    ...hurtigt kommer du ind i samtalen, for vi holder ikke en pause - jeg har blot fiktivt delt samtalen op! Vi starter del 2 der hvor Roald på en meget sød - men moraliserende - måde giver sit bud på en af de vanskelige samtaler som præst i en kirke, der kører en stram linje hvad angår utroskab. Det er også i denne del, vi virkelig hører om, hvor Roalds far, så at sige, er! Det er tale om et lettere forvirrende stamtræ (men noget tyder på at de religiøse tendenser er nedarvet genetisk?) (Og nu endeligt gjort op med.) Roald kom ind i kirken som 11 årig og jeg er født og opvokset i et missionshus - der er klare forskelle men også ligheder. Fx blev vi begge som unge "inviteret til at stoppe" med at komme i en frikirke. Vi taler om den følgende skam og forskellige andre komplekser der måske er opstået i det kirkelige, eller måske har trukket det kirkelige til sig. Fx Frelser-komplekset som er en del af fiskens arketype.  Roald gik all in på den asketiske livsstil og endda lettere militante - og hvem ved om jeg havd

  • #192 - Fader Hvor? - Sandheden om sektlederen- Roald Bergmann - Del 1

    12/12/2020 Duración: 49min

    Roald Bergmann, som til daglig er udviklingschef i pipeline productions, var engang ungdomsleder i en frikirke. Hans barndom med varierende grader af far savn og forløbet med at gå ind og så ud igen af kirken, har han nu skrevet en bog om ved navn "FADER HVOR?"  En genial titel, også for vores samtale. Måske du har hørt om "sektlederens hemmeligheder" - vi taler om den dokumentarserie også. Roalds historie er unik, men alligevel "relatable" for de af os, der er blevet påvirket af en sekterisk kultur. Jeg mener, der er en decideret kategori af religiøse traumer at hente efter et liv i en indoktrinerende kultur. Den rører fx særligt, når Roald et øjeblik sætter sig ind i rollen som ungdomspræst igen -  Min side af ting vi taler om, har jeg været så bramfri at udpensle i et seperat kommentarspor til nærværende og næste episode. Samtalen er delt op i to dele, men hænger sammen - denne første del efterlader dig der hvor Roald vil prøve at sige hvad han ville have sagt, hvis han var min præst, og jeg havde været

  • #191 - Den erotiske kraft - Xtra episode med Kristine Øjken om det guddommeligt feminine

    06/12/2020 Duración: 42min

    "Kristine Øjken er moderne mystiker, orakel og formidler.  Til dagligt faciliterer hun cacaoceremonier som shamanistisk uddannet cacaomama, giver forløsende kropssessioner, afholder workshops om nydelse, Ny Tids kærlighedsrelationer og erotisk kraft, når hun ikke formidler esoteriske mysterier og præstindehalløj i sit onlinetempel Templet." En vigtig del af Kristine Øjkens arbejde angår den rette balance mellem maskulin og feminin. I denne ekstra samtale taler vi om den erotiske kraft - i hvert fald så meget som jeg lige kan holde til.  Lyt med hvis du vil vide mere om guddommelig femininitet og hvis du vil med ind i dialogen om #metoo. Indlejret i sådan en vandbærer-paradigme samtale. Skriv endelig dine kommentarer hvis du lyster her: http://facebook.com/thesoundofabetterlife Kh Mannah LINKS til Kristine: Hjemmesidelink: http://kristineojken.dk/ insta: https://www.instagram.com/kristineojken/ FB: https://www.facebook.com/kristineojken      

página 11 de 22