Sinopsis
På Filmmagasinet Nosferatu elsker vi film mere end noget andet. Vi elsker udenlandske kunstfilm, amerikanske actionbaskere og alt derimellem. Den kærlighed vil vi rigtig gerne give videre.
Episodios
-
Dansk Oscar-feber: Statuette eller skuffelse?
25/02/2025 Duración: 01h49minDanmark er igen med i kapløbet om en af de prestigefyldte statuetter til dette års Oscar-prisuddeling. ’Pigen med nålen’ er i år nomineret i kategorien ’Bedste udenlandske film’ - en kategori som vi har vundet hele fire gange tidligere. Men er denne internationale anerkendelse lig med et kvalitetsstempel? Det undersøger dine værter, når de dykker ned i tre danske Oscar-bud: Pelle Erobreren (1987), Efter brylluppet (2006) og Pigen med nålen (2024). Værter: Amalie Isen, Ida-Maria Razak og Niels Otto Relsted Klipper: Sofie Sønderskov Johansen
-
Alternative Superhelte: når Marvel og DC ikke er nok
18/02/2025 Duración: 01h29minI mange år har DC og Marvel regeret superhelte-landskabet, hvor Batman, Superman og Spider-Man har reddet dagen, men en gang imellem dukker der en ny slags helt op, der gør det lidt mere på sin egen måde. I dag dykker vi ned i de alternative superheltefilm – dem, der bryder med de klassiske karakterer. De film der udfordrer den traditionelle superhelteformel og byder på friske, utraditionelle helteperspektiver. Så glid ned af stangen bag bogreolen til den hemmelige hule og tag din mest overdådige kappe på, når vi sammen udforsker en anden side af superheltegenren: Hancock (2008), Unbreakable (2000) og Disneys Sky High (2005) Der vil blive nævnt spoilers for alle tre film! Værter: Tobias Gilbert, Sarah Eline Nygaard, Otto Troels-Smith & Martha Sofie Wallstrøm Hansen
-
Når dyrene får ordet
04/02/2025 Duración: 01h40minHvad ville løver tale med hinanden om? Hvad ville en chimpanse synge? Ville en bjørn sige “ja tak” til en marmelademad? Ville en ged kunne udtale dit navn? Dyr kan give dig svar på disse spørgsmål, da de kan tale i hele fire film, som går i biografen lige nu! Derudover kan de faktisk tale i ret mange film gennem historien. Men hvorfor er vi egentlig så vilde med virkelighedstro dyr, der taler menneskesprog? Og hvad siger film-dyrene om os, når de taler? Det skal vi dykke ned i i dagens afsnit af filmmagasinet Nosferatu . Dine værter: Sofie Rechendorff Andersen, Sofie Sønderskov Johansen og Otto Troels-Smith
-
Nosferatu snakker den nye Nosferatu
21/01/2025 Duración: 01h29minVi er kun nået til januar i det nye år, og for os i Filmmagasinet Nosferatu er årets vigtigste film allerede udkommet, nemlig Nosferatu af Robert Eggers. Det er simpelthen så stor en begivenhed for os, at vi har dedikeret et helt program til kun at snakke om den. Kan den leve op til vores forventninger? Er det bare endnu et unødvendigt remake? Eller har vi måske allerede fundet årets bedste film? Alt det og mere snakker vi om i dag Den første del af diskussionen har ingen spoilers, hvorefter diskussionen fra cirka 32:30 og frem inkluderer spoilers. Værter: Amalie Isen, Helena Moustgaard, Niels Otto Relsted
-
De 10 bedste film fra 2024
14/01/2025 Duración: 01h47minVi er klar til et nyt spændende filmår med masser af vilde biograf (og sofa) oplevelser. Men inden da, bliver vi nødt til at kigge tilbage på filmåret 2024. Et år defineret af skandaløse affærer, Donald Trumps øre, Brat-Summer, Britpop-genforeninger, Kong Frederik og Mads Brügger-dokumentarer. Og ikke mindst et år defineret af alle de mange fantastiske film, der er udkommet. Derfor deler vi vores top 10 fra det herrens år 2024 med hinanden. Godt Nytår fra Filmmagasinet Nosferatu! Værter: Benjamin Blaakilde, Tobias Gilbert og Sarah Eline Nygaard
-
Din guide til Netflix’s romantiske julefilm
24/12/2024 Duración: 01h38minElsker du også romantik i den søde juletid? Så er du ikke alene! Netflix har i de senere år taget julekonceptet ’Hallmark film’ til sig, og i dag guider vi dig igennem Netflix’s nyere romantiske julefilm. Vi dykker ned i tre forskellige film; The Princess Switch (2018), A Christmas Prince (2017) og Holidate (2020) og kortlægger de fælles Hallmark-træk, som disse besidder. Værter: Sara Sund Madsen, Sofie Rechendorff Andersen og Sofie Sønderskov Johansen
-
Skjulte Julefilm Du Måske Gik Glip Af
12/12/2024 Duración: 01h32minKender du det? Julefrokost med familien og på et tidspunkt falder snakken på julefilm. Din gamle moster spørger dig, hvilken er din yndlings, og du svarer stolt 'Die Hard'. En chok tilstand rammer stemningen og diskussion bryder ud. I dag vil vi tage et dyk ned i de måske utraditionelle julefilm; 'The Green Knight' (2021), 'Tangerine' (2015) og 'The Nice Guys' (2016) for at prøve at finde ud af hvilke kriterier en film skal ramme, før den betragtes som julet. Værter: Tobias Gilbert, Sarah Nygaard Hansen, Helena Moustgaard
-
Nikolaj Lie Kaas: Komik, drama og et ikonisk råb
02/12/2024 Duración: 01h44minFå navne har haft så meget tyngde i Dansk film de sidste 30 år som Nikolaj. Lie. Kaas. Og det forstår man godt! Fra den idealistiske modstandsdreng Otto til den hjerneskadede dyreentusiast Eigil til måske danmarkshistoriens største komiker Dirch har den 51-årige skuespiller haft de danske biografgængere i sin hule hånd i både fjollede komedier og tunge dramaer sidens hans debut i 1991. Han er en alsidig skuespiller med mange talenter, store armbevægelser og et ualmindeligt ikonisk råb. Nu er han igen aktuel i både en ny film og en ny tv-serie i helholdsvis 'Vejen hjem' og 'Familier som vores', og derfor har vi medbragt den store auteur-lup for at undersøge, om Nikolaj Lie Kaas er Danmarks dygtigste skuespiller. Vi går igennem mange af hans største roller med nedslag i specielt 'Drengene fra Sankt Petri', 'De grønne slagtere', 'Dirch' og så selvfølgelig også begge af hans to nye projekter. Og til sidst skal vi selvfølgelig også høre om en af de største dage i Idas liv, da hun mødte manden i egen høje person i
-
‘Gladiator’-special: Underholdning og intriger i topklasse
27/11/2024 Duración: 02h14minFor the glory of Rome, spoler vi tiden tilbage og udforsker Ridley Scotts ‘Gladiator’ univers. Vi dykker først dybt ned i filmen fra 2000 og finder ud af, hvordan en mildest talt vanskelig produktion er blevet til en af filmhistoriens mest citerede værker. Derefter går bølgerne højt, når værterne diskuterer deres møde med den biografaktuelle ‘Gladiator II’. Magt, underholdning, skæbne og slægtsskab er blot nogle af nøgleordene i denne diskussion. SPOILERS for 'Gladiator II' kommer først fra 01.33.56. Værter: Tobias Gilbert, Sofie Rechendorff Andersen og Otto Troels-Smith Klipper: Sara Sund Madsen
-
Krig, Kløgt og Kløvere – En Irsk Filmrejse!
16/11/2024 Duración: 01h32min**Beskrivelse af episode: ** Irland er et land med mange lag og en kæmpe historie, men hvordan ser disse komplekse historier ud når de bliver portrætteret på film? Det tager Nosferatu temperaturen på i dagens afsnit, med udgang i fire bemærkelsesværdige Irske film. Fra udvandringens hjerteskærende valg i ‘Brooklyn’ (2015) til barndommens melankolske ro i ‘The Quiet Girl’ (2022). Herfra tager vi også fat på de mørke borgerrettighedskampe og voldlige uroligheder i ‘Bloody Sunday’ (2002) og endelig slutter vi af med et spoilerfrit blik på nutidens unge musikalske rebeller i ‘Kneecap’ (2024) som går i biograferne nu. Så tag med når vi dykker ned i spørgsmål, såsom “hvad betyder hjem for irerne?” og “Hvordan formes deres identitet af fortiden?” Værter: Lennon Dikov & Nandi Botha Klipper: Andrea Majlund Vibenfeld
-
Mytologi og virkelighed smelter sammen i Robert Eggers' dystre univers
12/11/2024 Duración: 01h54minGrundet vores høje forventninger til den kommende Nosferatu-film, dykker vi ned i filminstruktør Robert Eggers' visionære, dystre og mytologiske-univers. Hans film både fascinerer og foruroliger, når myter og virkelighed smelter sammen. Vi ser nærmere på det mørke folkeeventyr 'The Witch', det psykologiske isolationsdrama 'The Lighthouse', og den episke vikinge-saga 'The Northman'. I sidste ende af programmet taler vi kort om vores forventninger til Eggers' kommende vampyr-film; Nosferatu. Værter: Niels Otto Relsted, Helena Moustgaard, Tobias Gilbert og Amalie Isen
-
Slik eller ballade! Nosferatu fejrer børnehalloween
31/10/2024 Duración: 01h42minOktobers sidste dag er kommet, og derfor skal vi mæske os i børnegys og uhygge. Dagens tre værter er langtfra lige gyserbegejstrede. Benjamin og Ida er store bangebukse, og Sarah kan ikke få nok af gry og uhygge. Med udgangspunkt i tre nøje udvalgte børnefilm udforsker de i fællesskab, hvad børnegys egentlig er. Snakken falder på en næsvis 12-årig, en kåd heks, og om Lars Mikkelsen altid er skræmmende. De diskuterer også, hvorvidt filmene nu også er uhyggelige. Programmet tager udgangspunkt i 'Coraline’ og den hemmelige dør (2009), ‘De fortabte sjæles ø’ (2007) og ‘Hokus Pokus’ (1993). Filmene bliver grundigt gennemtrevlet, og derfor bliver store dele af handlingen i de tre film også spoilet. Lyt med der hvor du lytter til podcast! Værter: Benjamin Blaakilde, Sarah Nygaard og Ida-Maria Razak
-
Velkommen til en kold og kynisk magtelite
29/10/2024 Duración: 01h43minHvad har Facebook, McDonald's og Vogue tilfælles? Udover at have nogen af de mest succesfulde forretningsmodeller, er de alle stiftet, videreudviklet eller styret af viljestærke, måske endda kyniske mennesker. Men er kynisme en forudsætning for succes? Det diskuterer værterne Sofie (SJ), Otto og Sara, når de undersøger personlighederne Miranda Priestley ('The Devil Wears Prada'), som er baseret på Vogues chefredaktør Anna Wintour, samt Facebooks stifter Mark Zuckerberg ('The Social Network') og McDonalds' franchise-udvikler Ray Kroc ('The Founder').
-
Natur, magi og socialrealisme med Alice Rohrwacher
19/10/2024 Duración: 01h38minHos biavlerne på bøhlandet, blandt nonner og skoleelever under Anden Verdenskrig, og i grotter dybt under jorden. Dér befinder Alice Rohrwacher sig med et sikkert kamera og et fortryllende udsyn på verden. Den italienske instruktør fik sin spillefilmsdebut i 2011, og siden da er det kun gået hurtigt med hendes succes, og hendes filmografi har slået hendes fast som en af de mest interessante auteurs i det seneste årti. I anledning af premieren på hendes nye film 'La Chimera' vil vi i denne uges podcast dykke ned i hendes unikke filmunivers, og prøve at sætte ord på hvad det er hendes film kan. Med en snak om 'The Wonders', 'Happy as Lazzaro', 'Le Pupille' samt hendes nyeste film tager værterne på en rejse gennem natur, religion, magisk realisme og social realisme, som alt sammen er noget der kendetegner Rohrwachers virke. Værter: Andrea Vibenfald, Lennon Dikov og Nandi Botha
-
Er Florence Pugh for god til små biroller?
14/10/2024 Duración: 01h29minDen Lille Kvinde, Amy March. Dunes Prinsesse Irulan. Midsommer Maj dronningen. Superhelte-spionen Yelena. Denne skuespiller har mange navne, men du kender hende selvfølgelig, som Florence Pugh. I dag dykker Filmmagasinet Nosferatu ned i hendes korte, men imponerende karriere, fra hovedrolleindehaver til side-karakterer, og undersøger, hvad det er der gør, at hun altid kan stjæle scenen. Der bliver snakket spoilers, både omkring flere af de mærkelige film hun lavede før sit gennembrud, men særligt også for to af hendes større film, nemlig Midsommar (2019) og Don't Worry Darling (2022). Triggerwarning: Diskussionen om filmen Midsommar (2019) inkluderer voldsomme emner, blandt andet selvmord, psykisk traume og følelsesmæssig manipulation. Diskussionen begynder omkring 23:40, og er færdig 56:25. Værter: Helena Moustgaard, Tobias Gilbert og Amalie Isen.
-
On the road again: Roadtrips på film
07/10/2024 Duración: 01h23minPå med sikkerhedsselen, i med AUX stikket, skru op for Willie Nelson, og læn sædet heeeeelt tilbage. Om det er i en minibus, en stationcar eller på en motorcykel, så er der intet der kan slå følelsen af frihed som at køre ud mod horisonten i solnedgangen. Så tag med os på roadtrip igennem kapitalismens højborg, det naturskønne USA, sammen med unge magasin sælgere, liberalister og animerede hunde. I dagens afsnit snakker vi nemlig om Captain Fantastic´(2016),Fedtmule og Søn´ (1995) og `American Honey´ (2016). Lyt med der hvor du lytter til podcast! Værter: Benjamin Blaakilde, Ida-Maria Razak og Sarah Nygaard.
-
Nosferatus store Joker showdown!
29/09/2024 Duración: 01h58min“You ever dance with the devil in the pale moonlight” “Why so serious?” “Is it just me or is it getting crazier out there?” Hvis du ikke allerede ved, hvilken karakter der tales om her, så lad mig afsløre det med et stort smil og et skævt blik: The Joker! Vi dykker ned i Joker-karakterens bizarre og kaotiske verden, da 'Joker: Folie à Deux' snart rammer biograferne! Tag med på en rejse gennem Tim Burtons 'Batman' fra 1989, Christopher Nolans 'The Dark Knight' fra 2008, og afslutningsvis Todd Philips' 'Joker' fra 2019. Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Sara Sund Madsen, Sofie Sønderskov Johansen og Otto Troels-Smith
-
Ikke rigtigt voksen, ikke rigtigt barn: Glæder og sorger i dansk ungdomsfilm
23/09/2024 Duración: 01h19min”Der er bare ingen der forstår mig!” eller ”Hele verden er imod mig!” Udbrud som disse møder man mange af, når ungdommen rammer det store lærred. Mange kan stadig huske hvordan man som lille bare drømte om at blive voksen. Man drømte om at blive stor, selvstændig, succesfuld og at blive taget seriøst af omverdenen. Nu er man voksen, og drømmer sig desperat tilbage til barndommens uskyldige glæder. Her kan filmene hjælpe os, da de for en stund kan lede os tilbage til en tid hvor alting var lidt lettere og bekymringerne få. I dag tager vi et dyk ned i fire meget forskellige danske ungdomsfilm, som hver især har en speciel betydning for dagens værter. Værter: Andrea Vibenfeld, Bolette Larsen, Lennon Dikov, Nandi Botha
-
En udforskning af det ydre rum med Alien franchisen
12/09/2024 Duración: 01h54minFilmen 'Alien' er en af de bedst kendte science fiction film nogensinde og med en ny aktuel film, vover værterne sig i dag ud i en større mission: udforskning af Alien universet. Vi kommer vidt omkring i tid og sted, men sætter kurs mod ‘Alien’ (1979), ‘Alien Resurrection’ (1997), ‘Prometheus’ (2012) og den aktuelle ‘Alien: Romulus’ (2024). Sammen kommer vi gennem alt fra menneskets oprindelse, kloning og moderskab til forskellige instruktører og åndssvage manuskripter. Kom med på en rejse, hvor vi forhåbentlig ikke møder fremmede liv… Spoilers for Alien franchisen, men Romulus-snakken er spoiler fri. Værter: Niels Otto Relsted, Helena Moustgaard, Tobias Gilbert og Amalie Isen
-
Sommerferatu uge 2: Krimi og true crime
02/08/2024 Duración: 01h50minJussi Adler Olsen har fødselsdag! Og det fejrer Nosferatu i dag ved at snakke om krimigenren og den kendte og elskede Afdeling Q serie. Værterne efterforsker alle variationer af genren, med kendte detektiver som Carl Mørck, Benoit Blanc, Hercule Poirot, Barnaby - og også nogle venner fra den virkelige verden med Buzzfeed Unsolved. Vi snakker om plot twists, gode og dårlige plakater, recasts, etikken med true crime og meget mere i denne sidste sender for Sommerferatu. Værter: Amalie Isen, Otto Troels-Smith og Lennon Dikov