Sinopsis
På Filmmagasinet Nosferatu elsker vi film mere end noget andet. Vi elsker udenlandske kunstfilm, amerikanske actionbaskere og alt derimellem. Den kærlighed vil vi rigtig gerne give videre.
Episodios
-
Filmisk vandring: Forelsket i København
26/09/2020 Duración: 56minMange fortællinger udspringer fra de københavnske brosten. Birgitte Nyborg bestyrer landet fra ’Borgen’, Lykke-Per klatrer i samfundslagene fra et loft på Christianshavn, og Lili Elbe fra ’The Danish Girl’ bor og maler i Nyhavn. Hovedstaden er populær som filmkulisse, og derfor har vi valgt at udforske området. Igennem de filmlokationer, de besøger, fortæller de en historie om et kvarter og en bydel. Værter: Nanna Schmidt Nordestgaard, Lennon Dikov og Ida Pedersen
-
Sexscener, der får blodet til at koge
20/09/2020 Duración: 01h15minBoller skuespillere rigtigt? Hvordan skaber man intimitet på filmsettet? Og hvad er forskellen på et filmknald og pornosex? Der bliver lunt i studiet, når dagens værter gradvist undersøger, hvad der gør en god sexscene. Sammen bevæger de sig på en skala fra varm, varmere til varmest, når de trækker på eksempler fra ’Normal People’, ’Call Me By Your Name’, ’The Wolf on Wall Street’ og mange flere. Værter: Karoline Bjerregaard, Nanna Schmidt Nordestgaard og Ida Pedersen
-
Arbejdsløshed: Karakterudvikling eller kaos?
18/09/2020 Duración: 50minNosferatu har smidt arbejdstøjet. Dagens program omhandler det at være uden job eller anden beskæftigelse. Betyder det at være arbejdsløs, at man ikke længere har noget formål og dermed har mistet en del af ens identitet? Eller giver det mulighed for karakterudvikling og nye perspektiver på livet? Vi kigger efter svar i filmene 'The Pursuit of Happyness', 'Joker' og 'The Intern'. Værter: Sinead Shahrzard, Anita Kordrostamy og Ida Pedersen
-
Tragiske to'ere
10/09/2020 Duración: 53minNår en film klarer sig godt, så er Hollywood hurtig til at lave en to'er, tre'er, fire'er og så videre. Men kan de holde kvaliteten eller bliver efterfølgerne bare værre og værre? Dét undersøger dagens værter, mens de i forbindelse med premieren på 'After 2: After We Collided' snakker om 'Fifty Shades of Grey', 'Jurassic World' og 'After'. Værter: Sinead Shahrzad, Lennon Dikov og Anita Kordrostamy
-
Nolan-afsnittet
01/09/2020 Duración: 01h34minChristopher Nolan er kendt for at efterlade sit publikum forvirrede, måbende og med smeltede hjerner. Dagens værter snakker om, hvorfor vi bliver ved med at vende tilbage til hans out-of-this-world-koncepter og undersøger filmbranchens afhængighed af total forvirring og endeløs spænding. Værter: Anita Kordrostamy, Karoline Bjerregaard og Sinead Shahrzad
-
Nosferatus store sladderprogram
29/08/2020 Duración: 01h08minHvem dater hvem i Hollywood, og hvorfor er vi overhovedet interesseret i de kendtes liv, derover på den anden side af Atlanten i det palmebeklædte Los Angeles? Dagens værter diskuterer ikoniske Hollywood-par, fantasien om at gå i seng med en kendt og behovet for at sladre i denne sommerudgave af Filmmagasinet Nosferatu. Værter: Lennon Dikov, EvaLiva Bernscherer og Ida Pedersen