Sinopsis
Podcast by Veloropa
Episodios
-
383: Sejr til Vingegaard, Gaudu i rødt, Mads P i grønt
26/08/2025 Duración: 01h29minDen danske etapesejr kom tidligt i årets Vuelta, men måske var det lidt overraskende, at det var Jonas Vingegaard og ikke Mads Pedersen, der efter de første fire etaper står som dansk triumfator efter en flot spurt om sejren mod Giulio Ciccone på 2. etape. Mads P og Lidl-Trekt har ikke rigtigt fået det til at spille i massespurterne og på 3. etape blev han overhalet indenom af lille David Gaudu, som netop da feltet kom til Frankrig fra Italien, kunne iføre sig løbets røde førertrøje, som Jonas Vingegaard ikke havde ambitioner om at køre i på onsdagens holdtidskørsel. Dog kunne Mads P efter dagens etape iføre sig løbets grønne pointtrøje. Vi analyserer Vueltaen indtil videre og kigger frem mod nogle hårde etaper indtil rytterne søndag kan smutte på en velfortjent hviledag. Og nå ja, så kom der også lige en dansk sejr i ungdommens Tour de France, Tour de l'Avenir, hvor Carl-Frederik Bévort tirsdag stak solo og vandt løbets 3. etape. Veloropa Podcast præsenteres af Bygma (bygma.dk), Aioss (brug rabatkoden Velor
-
382: Chok-afbud fra Jonas og Vuelta-optakt
21/08/2025 Duración: 01h19minDet har været planlagt siden vinterpausen og bekræftet flere gange siden, men torsdag kom der så pludselig et VM-afbud fra Jonas Vingegaard, som ellers var blandt favoritterne på den hårde rute i afrikanske Rwanda. Vingegaard kører i stedet EM i Frankrig og er stadig kæmpefavorit til at vinde Vuelta a Espana, som starter på lørdag og som det meste af denne episode af Veloropa Podcast handler om. Vi kigger på ruten, favoritterne, danskerne og hvem vi ellers skal holde et godt øje med i årets sidste Grand Tour, der byder på ca. 55.000 højdemeter og starter i Italien. Undervejs giver Veloropas senior rutekorrespondent, Kasper Ankjærgaard, sine tanker om ruten og de danske muligheder - og lad os bare afsløre: Han er ikke pessimistisk anlagt. Forventningerne er kæmpestore. Veloropa Podcast præsenteres af Bygma (bygma.dk), investeringsplatformen Pluto Markets (pluto.markets) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
-
381: Stor Mads P-dominans i Danmark Rundt
18/08/2025 Duración: 01h26minMads Pedersen og Lidl-Trek var altdominerende i PostNord Danmark Rundt, hvor den mest vindende danske rytter satte tre etapesejre og en samlet sejr ind på den i forvejen bugnende konto, hvor saldoen nu siger 59. Vi kigger også nærmere på de små danske mandskaber og nogle af de hjemlige profiler, der gjorde sig ekstra bemærket på turen rundt i Danmark. Vi har de seneste transfernyheder og så ser vi frem mod denne uges Renewi Tour og kaster et blik på de danskere, der enten er udtaget eller forventes at blive udtaget til årets sidste Grand Tour; Vuelta a Espana, der begynder i weekenden. Veloropa Podcast præsenteres af måltidskasser fra Hello Fresh (hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
-
380: Remco-skifte og optakt til Danmark Rundt
11/08/2025 Duración: 01h15minVeloropa Podcast er tilbage efter 14 dages pause ovenpå sommerens Tour de France. I mellemtiden er det blevet officielt, at Remco Evenepoel skifter Quickstep ud med RedBull Bora Hansgrohe fra den kommende sæson. Men hvor efterlader det Remco og de to mandskaber? Vi kigger naturligvis frem mod denne uges PostNord Danmark Rundt. Vi ser nærmere på favoritterne, sprinterne, temporytterne, danskerne og holdene i det danske etapeløb, som for første gang skal et smut forbi Bornholm, hvor løbet starter tirsdag. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med det danske kosttilskud Aioss (aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
-
379: Den store Tour-opsamling
27/07/2025 Duración: 01h55minTadej Pogacar vandt sin fjerde Tour de France, Jonas Vingegaard blev nummer to og det hele sluttede af med et festfyrværkeri af en våd omgang væddeløb i Paris' gader, hvor Vingegaards holdkammerat, Wout van Aert, i den grad fik oprejsning efter en ellers noget skuffende Tour, da han satte Pogacar på Montmartre-stigningen. I denne episode gør vi status over 2025-udgaven af Tour de France. Vi giver de danske ryttere karakterer, kigger på skuffelser, positive overraskelser og gennembrud. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk), Hello Fresh (hellofresh.dk) og Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
378: Jonas kan ikke knække Pogacar - spektakulær afslutning venter i Paris
24/07/2025 Duración: 01h42minJonas Vingegaard og Visma har forsøgt at knække Tadej Pogacar i Alperne, men den slovenske verdensmester holder stand og er med blot tre etaper tilbage af årets Tour de France stadig mere end fire minutter foran sin danske rival. Vi analyserer Vismas taktik, kigger på den intensiverede kamp om tredjepladsen, runder de vigtigste nyheder og kigger frem mod blandt andet en spektakulær etape til Champs Elysées, hvor sprinterne ikke får det så nemt som de plejer. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk), Aioss (brug rabatkoden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
377: Vingegaard blæser til angreb - Vismas taktik kritiseres
21/07/2025 Duración: 01h34minTadej Pogacar har et forspring på mere end fire minutter til Jonas Vingegaard på Tourens anden hviledag. Men trods det, så nægter den danske Visma-kaptajn at give op. Der skal blæses til angreb i uge 3, men samtidig kritiseres Vingegaards mandskab for at køre taktisk dårligt og også for ikke at støtte nok op om danskeren. Mattias Skjelmose tog en ordentlig lufttur og styrtede ud af Tour de France, mens hans rival fra ungdomsårene, Remco Evenepoel, kastede håndklædet i ringen efter en nærmest ydmygelse på bjergenkeltstarten og en sløj start på lørdagens bjergetape. Dermed er kampen om tredjepladsen og Tourens ungdomstrøje i den grad i spil endnu. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk), Aioss (brug rabatkoden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
376: Pogacar uddeler lussinger - Jonas rejser sig på bjergenkeltstart
18/07/2025 Duración: 01h29minTadej Pogacar var i en klasse for sig, da Tour-feltet ramte Pyrenæerne torsdag og fredag. Først med en decideret lussing til alle modstandere, inklusive Jonas Vingegaard, på Hautacam og på fredagens bjergenkeltstart i mere moderat form, da Jonas begrænsede sit tidstab til godt et halvt minut og endda formåede at hente og distancere Remco Evenepoel med mere end to minutter. En Remco, der er ved at smide både tredjeplads og ungdomstrøjen, medmindre han får rettet gevaldigt op. Vi kigger på de seneste tre etaper og kigger frem mod weekendens slag i det sydfranske. Og så spørger vi os selv om, hvor den danske etapesejr skal komme fra? Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk), Hello Fresh (hellofresh.dk) og Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
375: Hviledag i Touren: Virker Pogacars hold en smule vingeskudt?
14/07/2025 Duración: 01h20minDe høje bjerge venter stadig, men Vismas aggressive kørsel og Joao Almeidas uheldige exit betyder, at Tadej Pogacars ellers så stærke UAE-mandskab begynder at se lidt slidt ud. Om det åbner en mulighed for Jonas Vingegaard når Touren går ind i sin afgørende fase, må tiden vise. Men en flot etapesejr til Simon Yates på Bastilledagen nåede Visma endda også at få med inden tirsdagens første hviledag i Tour de France. En hviledag, hvor den gule trøje lidt overraskende sidder på udbrudskongen Ben Healy, som den første irske rytter siden 1987. Vi samler op på de seneste etaper og kigger frem mod et par gevaldige bjergslag senere på ugen, hvor der både står Hautacam og bjergenkeltstart på menuen. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk), Aioss (brug rabatkoden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
374: Jonas på bagkant efter enkeltstarten - Pogacar i hopla
11/07/2025 Duración: 01h41minDet gik ikke helt som håbet på Tourens første enkeltstart. Håbet var en gul trøje til Jonas Vingegaard, men i stedet kørte danskeren en af sine dårligste tidskørsler i Tour de France. Dermed er det Tadej Pogacar der har overhånden inden mandagens første alvorlige bjergslag i Massif Central på selveste Bastille Dagen. Pogacar har allerede vundet to etaper og haft alle de trøjer, han kan køre sig til - og rundede i løbet af ugen endnu en milepæl, sejr nummer 100. Men Visma har en plan og noget af den går åbenbart ud på, at irritere UAE med offensiv og overraskende kørsel. Om det virker får vi at se senere i Touren. Alting virkede for Remco Evenepoel på enkeltstarten, men kan han udfordre Vingegaard i kampen om andenpladsen, når vi rammer de store bjerge? Det lader i hvert fald til at være hans målsætning. For indtil videre er Pogacar for suveræn - men Tour de France varer tre uger og i dag mistede han måske sin vigtigste hjælper, Joao Almeida, på etapen til Mur de Bretagne. Veloropa Podcast præsenteres i samar
-
373: Philipsen vinder og udgår, Trine-timing og tidligt tidstab til Remco
07/07/2025 Duración: 01h46minDet blev himmel og helvede for Jasper Philipsen, der vandt 1. etape af Tour de France og dermed tog sin 10. etapesejr og sin første gule trøje. Men på dagens 3. etape styrtede han og udgik på en etape, der ellers kunne have givet ham endnu en triumf. Alpecin-Deceuninck må nøjes med at have Mathieu van der Poel i den gule trøje efter sejren på 2. etape, hvor Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard blev nummer to og tre. Vingegaards hustru Trine skabte overskrifter verden over mandag, da hun i et opsigtsvækkende interview anklagede Visma-holdet for at trække så store veksler på deres danske stjerne, at han risikerer at blive udbrændt. Remco Evenepoel er heller ikke kommet for godt fra start i årets Tour. Han tabte mere end et halvt minut på 1. etape og styrtede på 3. etape i finalen, hvilket dog hverken kostede tid eller alvorlige skrammer. Veloropa Podcast præsenteres af Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk), Hello Fresh (hellofresh.dk) og Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour
-
372: Den store Tour de France-optakt
03/07/2025 Duración: 01h50minI aften er der holdpræsentation, på lørdag starter Tour de France i Lille med seks danskere på startstregen. Vi gennemgår, danskerne, stjernerne, favoritterne, sprinterne og hvem du skal holde et ekstra øje med på de i alt 23 mandskaber i årets Tour. Vi vurderer også, om Jonas Vingegaard eller Tadej Pogacar har det stærkeste hold med til Frankrig og så får du også et interview med 25-års jubilaren Dennis Ritter. Veloropa præsenteres i samarbejde med Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk), Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
371: Nykårede danske mestre og flere danskere til Touren
30/06/2025 Duración: 01h48minSøren Kragh og Alberte Greve vandt for første gang linjeløbet ved DM i landevejscykling. Herrernes udgave blev et af de hårdeste DM-løb nogensinde med masser af sidevindskørsel og et felt, der tidligt blev splittet i atomer. Danskere er der også når Tour de France begynder på lørdag. Jonas Vingegaard og Magnus Cort var allerede udtaget og i dag blev det så også officielt, at Mattias Skjelmose og Tobias Lund Andresen skal med på startstregen i Lille. Vi gør status over de mange nationale mesterskaber i weekenden, kigger nærmere på Visma-Lease a Bikes Tour-hold og kommer også med de første Tips til Touren. Veloropa Podcast præsenteres af Betano (betano.dk), Bygma (bygma.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
370: Den store Tour-rute gennemgang med Kasper Ankjærgaard
25/06/2025 Duración: 01h51minDet er blevet den tid på året. Veloropas senior rutekorrespondent, Kasper Ankjærgaard, guider dig traditionen tro gennem årets Tour de France-rute uden nogen form for noter eller manuskript. Hør hvad der bliver de vigtigste etaper, hvor der måske kan skabes overraskende tidsforskelle og hvilke passager på ruten rytterne og du som tilskuer eller TV-seer skal være ekstra opmærksom på i Tour de France 2025, der starter i Lille og slutter med tre omgange i det centrale Paris, hvor rytterne skal over Montmartre-bakken. Veloropa Podcast præsenteres af Bygma (bygma.dk), Betano (betano.dk), Hello Fresh (hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x - hvad er der i den orange kuffert?) Støt os på 10er og deltag i konkurrencen om officielt Tour de France-merchandise og en cykel fra Velux til en værdi a 20.000 kroner (10er.com/veloropa)
-
369: DM, Sprint og Skjelmose-sejr
23/06/2025 Duración: 01h19minJordi Meeus vandt en overraskende sejr i premiereudgaven af Copenhagen Sprint, der blev den folkefest, vi alle havde håbet på. Hos kvinderne var der derimod favoritsejr til Lorena Wiebes. Vi gennemgår det første danske World Tour-endagsløb i denne episode, ligesom vi kigger frem mod næste store cykelløb på dansk grund, nemlig DM i Aalborg. Vi runder også Schweiz Rundt af, hvor Joao Almeida i den grad viste Tour-form - mere overraskende var det måske, at det gjorde Mattias Skjelmose også i Andorra. Og dermed endnu en Veloropa Podcast med en dansk sejr... Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x)
-
368: Tour-favoritten Pogacar - Mørkøv og Søjberg om Copenhagen Sprint
19/06/2025 Duración: 01h40minTadej Pogacar satte både Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel på plads i Dauphine og er nu stor favorit til at vinde Tour de France. I Schweiz Rundt kæmper hans holdkammerat Joao Almeida om sejren, trods et stort tidstab på 1. etape. Og så har vi den danske mester Rasmus Søjberg med i udsendelsen for at fortælle om hans forventninger til og ambitioner i weekendens Copenhagen Sprint. Du kan også høre fra hans midlertidige chef Michael Mørkøv, der skal styre det danske landshold på søndag. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x)
-
367: Pogacar i tovene? Udsigt til vild duel med Jonas og Remco i bjergene
12/06/2025 Duración: 01h18minTadej Pogacar viste en smule svaghedstegn på onsdagens enkeltstart i Dauphiné og skal derfor i angreb når rytterne rammer bjergene fredag, lørdag og søndag. Remco Evenepoel var ikke uventet bedst i kampen mod uret, men styrtede til gengæld i finalen torsdag, så det er på nuværende tidspunkt uklart, i hvilken tilstand han møder op i, når det for alvor går løs på de afgørende etaper. Jonas Vingegaard derimod viste både styrke på løbets første etape, hvor de store kanoner snød sprinterne og på enkeltstarten, hvor han slog Pogacar med et halvt minut og ikke var langt fra Remco. Vi taler også med Tobias Hoff, direktør for Danmarks nye World Tour-løb, Copenhagen Sprint, der skydes igang om mindre end to uger og så kigger vi frem mod endnu et Tour-opvarmningsløb, Schweiz Rundt, der begynder søndag - desværre uden en fortsat syg Mattias Skjelmose. Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug rabatkoden Veloropa og få 300 kroner i rabat) samt Power (gæt hvad der er i den orange kuffert på power.dk/x)
-
366: Vingegaard, Pogacar, Remco - nu starter Tour-forberedelserne!
05/06/2025 Duración: 01h26minPå søndag begynder det største opvarmningsløb til Tour de France, når sidste års podium i Touren, Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel stiller til start i Criterium du Dauphine mod en række outsidere - heriblandt danske Mattias Skjelmose. Og lidt overraskende også verdensstjernen Mathieu van der Poel, som lige præcis nåede at blive klar efter sin håndledsskade fra MTB World Cup-løbet i Nove Mesto. Vi kigger på favoritterne, danskerne, temporytterne og de hurtige folk, der også inkluderer Magnus Cort, som sidste år vandt en etape i netop Dauphine. Hør også Jonas Vingegaard selv sætte ord på sine forventninger til både Touren og resten af sæsonen. Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug rabatkoden Veloropa på Aioss.dk) og Power (gæt hvad der er i den orange kuffert på power.dk/x)
-
365: Det store Giro-kup og farvel til Fuglen
01/06/2025 Duración: 01h33minSimon Yates lavede det helt store kup på den afsluttende bjergetape i Giro d'Italia. På selvsamme bjerg, hvor han i 2018 blev distanceret med over en halv time af Chris Froome, fik Yates sin revanche i et stort taktisk spil efter en rekordtid på Finestre-stigningen og en hjælpende hånd fra holdkammerat Wout van Aert. Vi taler med Visma-sportsdirektør Jesper Mørkøv om den fantastiske sejr og analyserer hvad der gik galt for rivalerne Isaac Del Toro og Richard Carapaz, som endte med at smide det hele på gulvet. Vi kigger også på Giroens vindere og tabere og så siger vi farvel til en af dansk cykelsports største landevejsryttere, Jakob Fuglsang. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk brug koden Veloropa30) og elektronikkæden Power (power.dk/x)
-
364: Kampvognen fra Kolding triumferer, favoritter eksploderer, hvem reagerer - med mere...
28/05/2025 Duración: 01h36minEndelig fik Kasper Asgreen hul på sejrsbylden og det var vintage Kampvognen fra Kolding. Kort snor, men får alligevel udnyttet alle hestekræfter til at sætte sine følgesvende og holde et jagtende felt bag sig. I Giro-klassementet er de to store favoritter, Primoz Roglic og Juan Ayuso, sat helt ud af spillet. Roglic er udgået og Ayuso har ondt i knæet. Holdkammerat Isaac Del Toro kæmper videre i lyserødt, men pustes i nakken - specielt af en angrebsivrig Richard Carapaz. Forude venter barske stigninger, blandt andet Finestre. Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (aioss.dk) brug koden veloropa og elektronikkæden Power (power.dk/x)