Museer Skaber Viden

Hvordan får man oplysninger om, hvilke materialer malerne havde til rådighed i begyndelsen af 1600-tallet i Danmark, og hvordan blev de brugt? De spørgsmål har malerikonservatoren Anne Haack Christensen fra Statens Museum for Kunst forsøgt at besvare ved at bruge regnskabsoplysninger fra Farvekammeret.

På Statens Naturhistoriske Museum ligger en stor samling af fugle. Tidligere kunne man kun se på lighedstræk mellem fuglene for at finde ud af, hvordan de var beslægtede, men med DNA-undersøgelser kan man i dag hente ny viden. En viden der kan bruges til at finde ud af, hvordan fuglene har udviklet sig gennem millioner af år.

Kakkelovnen var i middelalderen med til at ændre indretningen af boligerne og gøre dem mere sunde, og så var de en udsmykning af rummet, som man ikke forbinder med ordet i dag. I udsendelsen kan man også høre om, hvordan en pottemager fra Køge forsøgte sig med kakler.

I den tredje udsendelse om et palisadeanlæg fra stenalderen fortæller arkæologerne videre om udgravningen, registreringen og det videre arbejde med materialet. Der er mange registreringer, der skal laves, og det skal være omhyggeligt, så man selv og andre, kan bruge oplysningerne på et senere tidspunkt.

Der er over 30.000 fredede fortidsminder i Danmark. Fortidsminder er et vidt begreb, som man kan blive klogere på i udsendelsen, hvor arkæologen Birgitte Fløe Jensen om sit arbejde med at føre tilsyn med fortidsminder, hvad der er så fascinerende ved dem, og hvad de kan fortælle om vores fortid.

Jernalderen er en lang periode, og står man med en arkæologisk udgravning af et hus, vil man gerne vide, hvornår det er fra. Det kan man gøre ved at se på, hvordan husene har ændret sig, viser et forskningsprojekt fra Kroppedal Museum, som museumsinspektør Linda Boye har lavet.

Hvordan laver man et sejl til et vikingeskib? Det fortæller væveren Anna Nørgaard fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde om, og som man kan høre er det en stor opgave, der har gjort et sejl meget kostbart.

Efter anden verdenskrig skete der en økonomisk fremgang, og der kom der gang i villabyggeriet. Meget af det arbejde, som professionelle håndværkere havde lavet, blev overtaget af gør-det-selv-arbejde, og en ny branche inden for detailhandlen voksede frem.

Uden sejl og mast fungerer et vikingeskib ikke. Vikingeskibsmuseets skibe har ingen af delene, men gennem en række kilder er det muligt at finde frem til, hvordan det har set ud i vikingetiden. Den viden har man bl.a. brugt til at bygge rekonstruktionen af et skib, der har taget turen fra Roskilde til Dublin.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er startet med fundene af 5 vikingeskibe, og i 1969 blev museet åbnet med en bygning, der var lavet til disse skibe. Men det er kun resterne af skibene, og for at forstå skibene, som de var for 1000 år siden, har man på museet arbejdet med at bygge og sejle med skibene for at få nærmere kendskab til dem. 

Museernes genstande er naturligvis det vigtigste, men når et museum ligger i en historisk bygning, så kan den i sig selv være interessant. Det gælder for Nationalmuseet, der ligger i Prinsens Palæ, og i udsendelsen kan man høre både Danmarks- og bygningshistorie foruden en fortælling om det liv, der er levet.

Hvordan et kunstværk bliver til er vigtigt at forstå, hvis man vil forstå selve værket. I udsendelsen fortæller Chris Fischer fra Statens Museum for Kunst om arbejdsprocessen og uddannelsen af kunsterne. Hvor og hvordan billedet er bestemt til at hænge skal man også forstå, og der bliver giver et eksempel på billeder, der bogstaveligt talt bliver set i nyt lys.

Østfyns Museer hører til de museer, der kan fortælle en lokal historie, men når den historie også omfatter Nyborg, så er det også en del af Danmarkshistorien, man har som emne. Men der er meget andet som kunsthistorie og en stor vikingegrav, der både er interessant lokalt, men som også er en rejse værd. 

Maleren Anton Melby var en talentfuld elev af Eckersberg, og kunne dermed være blevet en af Guldalderens kendte figurer. Men han ville noget andet end det man krævede af de danske kunstnere, og blev i stedet europæer. Det fik ham skubbet ud af den danske kunsthistorie alt imens han fejrede triumfer i udlandet.

Som navnet Nyborg siger, så er der bygget en borg her, og det er ikke en hvilken som helst borg, for det er stedet, hvor middelalderens parlament, Danehoffet, mødtes. For nogle år siden begyndte man et stort arkæologisk arbejde, og det har givet afgørende ny viden om Nyborg Slot.

Øbiogeografi er et moderne begreb, men det at beskæftige sig med arters udbredelse på øer kan vi følge langt tilbage i videnskabshistorien, hvor det har ført til nogle af de vigtigste teorier inden for biologien. 

Spredt på arkiverne har man en mængde materiale om Fynbomalerne, men nu behøver man ikke sidde på læsesalene for at finde oplysningerne frem. Der er ved at blive lavet en digitalisering af materialet, der ligger frit tilgængeligt på internettet.

Fytoplankton har en vigtig plads i havets økologi, men man kan trække nogle endnu større linjer, for professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson fortæller om, hvordan fytoplankton kan være en nøgle til forståelsen af, hvordan klimaet har vekslet mellem kolde og varme tider.

Bronzealderhøje er der mange af i Danmark, men ved Kerteminde har man fundet en, der er noget helt specielt. Den giver mulighed for at få en større viden om de almindelige mennesker, der levede i bronzealderen. Fundene viser også, hvordan de samme genstande kan findes både i en ægyptisk kongegrav og på Østfyn.

Fytoplankton, de mikroskopiske planter, har stor betydning i havet både som føde og som iltproducenter, og dermed som grundlaget for livet. Hvordan samspillet er med omgivelserne, fortæller professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson om.