Poptillægget

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 427:28:05
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser inden for film, tv, musik og tidstypisk internetstøj.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Nina Kragh

Episodios

  • Er romantikken gået kold?

    15/08/2025 Duración: 01h06min

    Det er sommer, og romantikken blomstrer på filmlærredet, i tv-programmerne og serierne, men en kold og praktisk brise har lagt sig over måden romantiske komedier og reality-programmer opfører sig på. Filmen ’Materialists’ har sat gang i debatten om, hvorvidt romantiske komedier overhovedet er romantiske komedier mere. I Netflix-serien ’Too Much’ er mødet og forholdet mellem de to hovedkarakterer bare mere tilfældigt end noget andet. I ugens afsnit spørger vi, om kærligheden er blevet for praktisk, kalkuleret og uromantisk til, at vi kan få lov til at drømme os væk i urealistiske scenarier i popkulturen? Hvis man spørger deltagerne i DR-programmet ’Hotel Romantik’, er der heldigvis stadig håb for romantikken og kærligheden, og derfor er ugens afsnit også en kærlighedserklæring til netop det program. Panel og anbefalinger: Nina Pratt, kulturjournalist hos Hear

  • 'Musikmakker' om de 100 bedste danske sange (4): Den endelige top 10

    08/08/2025 Duración: 36min

    Poptillægget er gået på sommerferie, men heldigvis bliver kanalen over sommeren overtaget af podcasten 'Musikmakker' med Politikens to anmeldere Simon Lund og Pernille Jensen. De har i flere måneder undersøgt, hvad der er de bedste 100 danske sange nogensinde. De har spurgt både dem selv og Politikens læsere, og det er der kommet to rangerede lister ud af - både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  I dette fjerde og sidste afsnit præsenterer de to musikanmeldere deres endelige top 10 på listen over de bedste 100 danske sange. Som ti små kærlighedserklæringer til de sange, de synes er de allerbedste.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 'Musikmakker' om de 100 bedste danske sange (3): Hvor blev kvinderne af?

    01/08/2025 Duración: 34min

    Poptillægget er gået på sommerferie, men heldigvis bliver kanalen over sommeren overtaget af podcasten 'Musikmakker' med Politikens to anmeldere Simon Lund og Pernille Jensen. De har i flere måneder undersøgt, hvad der er de bedste 100 danske sange nogensinde. De har spurgt både dem selv og Politikens læsere, og det er der kommet to rangerede lister ud af - både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  Tredje afsnit handler om de slåskampe, de to musikmakkere har haft internt, men også med musikhistorien, i udvælgelsen af de 100 sange. De kigger på, hvor kvinderne blev af, og giver en opsang til lytterne om, at det er vigtigt at læse det med småt. Under listerne ligger nemlig også et lille opdragende projekt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 'Musikmakker' om de 100 bedste danske sange (2): Hvordan kan en spansk sang være rigtig dansk?

    25/07/2025 Duración: 30min

    Poptillægget er gået på sommerferie, men heldigvis bliver kanalen over sommeren overtaget af podcasten 'Musikmakker' med Politikens to anmeldere Simon Lund og Pernille Jensen. De har i flere måneder undersøgt, hvad der er de bedste 100 danske sange nogensinde. De har spurgt både dem selv og Politikens læsere, og det er der kommet to rangerede lister ud af - både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  I dette andet afsnit handler det om danske sange og kunstnere, der er blevet store i udlandet og om de danske sange, der oprindeligt er spanske eller engelske. For er de så danske nok? Og så tager de også lige et smut til Eurovision. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 'Musikmakker' om de 100 bedste danske sange (1): Hvor i alverden er Shu-Bi-Dua?

    18/07/2025 Duración: 35min

    Poptillægget er gået på sommerferie, men heldigvis bliver kanalen de næste fire uger overtaget af podcasten 'Musikmakker' med Politikens to anmeldere Simon Lund og Pernille Jensen. De har i flere måneder undersøgt, hvad der er de bedste 100 danske sange nogensinde. De har spurgt både dem selv og Politikens læsere, og det er der kommet to rangerede lister ud af - både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  I første afsnit dykker de ned i den liste, der er blevet til på baggrund af henvendelser fra læserne og stiller spørgsmålet: hvad er de mest påfaldende forskelle mellem deres egen og læsernes liste? De giver også ordet til læserne selv og svarer på, hvorfor i alverden Shu-bi-Dua og Re-Sepp-ten ikke er med på deres liste.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Live fra Roskilde Festival: Tror vi stadig på internettet?

    11/07/2025 Duración: 48min

    Står vi ved en digital skillevej, eller er vi stadig fanget i et endeløst doomscroll? Hvor går vi hen efter Meta, og hvordan balancerer vi vores idealer og sociale behov i en ny digital tidsalder? Under årets Roskilde Festival indtog Poptillægget Flokkr-scenen med en samtale om internetkultur og længslen efter digitale fællesskaber, der faktisk føles som fællesskaber. Vi talte om alt fra brugen af ChatGPT som terapeut og manosfæren til flugten fra Meta og drømmen om en digital utopi. Og så læste forfatter Ulrikke Bak op af tekster inspireret om webcams, fantasi og idolisering. PANEL  Maia Kahlke Lorentzen, researcher med speciale i internetkultur, online hadfællesskaber og digital chikane hos Cybernauterne. Johanne Schwensen, onlinepsykolog med speciale i venskaber og medstifter af den internationale terapiplatform ’It’s Complicated’. Sol Wendel, journalist og dokumentarfilminstruktør. Ulrikke

  • Roskildetillægget #4: Hængerøvskoncerter, Tylas hitmaskine og et opråb om størrelsen på penisringe

    05/07/2025 Duración: 17min

    Poptillægget forvandler sig til Roskildetillægget. Hver dag giver vi dig portrætter af både kunstnere og festivalgængere, stemningsrapporter fra de tømmermændsdampende telte, hjemmelavet festivalstatistik, og så tager vi dig helt med ind i Roskildes blødende hjerter og sprudlende libido. I dette sidste afsnit masserer vi de ømme fødder og skyller efter med Treo, mens vi varmer op til, at Tyla endelig indtager Orange Scene i aften efter sidste års aflysning. Vi leger også modepoliti på festivalpladsen og spørger gæsterne, hvordan de holder styr på stilen, nu hvor der ikke er mere rent tøj i vandrerygsækken. Og så smager vi på det, der er tilbage af festivalgængernes kærlighedsliv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Roskildetillægget #3: Hobbysopraner, dommedagshekse på Gaia og bedsteforældre til Aphaca

    04/07/2025 Duración: 19min

    Poptillægget forvandler sig til Roskildetillægget. Hver dag giver vi dig portrætter af både kunstnere og festivalgængere, stemningsrapporter fra de tømmermændsdampende telte, hjemmelavet festivalstatistik, og så tager vi dig helt med ind i Roskildes blødende hjerter og sprudlende libido. I dette afsnit tager vi på en musikalsk rejse med koret ‘Bark’, som er rejst hele vejen fra stenbroens København til Platform-scenen. Pernille Jensen forklarer, hvordan et helt særligt møde mellem nogle danske 80’er-filmnørder og nogle urbane norske hekse kommer til at udspille sig på Gaia i aften. Og så stiller vi om til en vejrudsigt med Felix Thorsen Katzenelson. Prognosen? Nye tal.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Roskildetillægget #2: Menneskesuppe ved badesøen, bag masken på D1MA og en Uber til 900 kroner

    03/07/2025 Duración: 18min

    Poptillægget forvandler sig til Roskildetillægget. Hver dag giver vi dig portrætter af både kunstnere og festivalgængere, stemningsrapporter fra de tømmermændsdampende telte, hjemmelavet festivalstatistik, og så tager vi dig helt med ind i Roskildes blødende hjerter og sprudlende libido. Musikdagene er i gang, og i dette afsnit af ‘Roskildetillægget’ tager Simon Lund og Pernille Jensen dig ind bag masken på D1MAs måneskinsmelankoli og prøver at spå om, hvad vi kan forvente af hans sjældne show på Orange Scene i aften. Derefter hopper vi i badesøen sammen med de andre sveddryppende gæster og hører deres bedste tips til at overleve hedebølgen. Og så tager vi dig med ind i festivalens nyeste tal om hurtigbriller og hjemløse menstruationskopper.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Roskildetillægget #1: Klamydia i rygsækken, ægløsning til Deftones og en uendelig kø til tarotlæsning

    02/07/2025 Duración: 23min

    Poptillægget forvandler sig til Roskildetillægget. Hver dag giver vi dig portrætter af både kunstnere og festivalgængere, stemningsrapporter fra de tømmermændsdampende telte, hjemmelavet festivalstatistik, og så tager vi dig helt med ind i Roskildes blødende hjerter og sprudlende libido.  I dette første afsnit skal vi forbi campingområdet for at få lagt tarotkort. For bør man ringe efter hjælp, hvis man trækker ‘Døden’ på en festival? Senere går Lucia Odoom og Pernille Jensen i teenagemode, mens de prøver at begribe, at de skal høre deres fælles ungdomscrush Deftones på Arena i Aften. Og så skal vi høre fra gæsterne, hvad man stiller op, hvis man har fået en kønssygdom med på festival. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Poptillæggets store Roskilde-opvarmning

    27/06/2025 Duración: 01h04min

    Roskilde Festival nærmer sig, og om få dage samles 130.000 mennesker på Dyrskuepladsen med ét fælles håb om at vride flest mulige magiske øjeblikke ud af festivalen. Derfor åbner ’Poptillægget’ de lunkne dåseøl og dykker ned i årets lineup med lommerne fulde af anbefalinger. For hvad bliver årets store fællesskabsøjeblik? Hvilket rave kan holde benene vågne, når klokken bliver tre om natten? Og hvem kan gribe os bedst, når vi trænger til at dansegræde? Vi guider dig hele vejen igennem programmet og går på opdagelse i både velkendte og nye musikoplevelser. PANEL OG ANBEFALINGER  Mads Axelsen, radiovært og DJ. Anbefaling: Digtsamlingen ’Fra vinhus til paradis’ af Hafez. Lucas Arturo Ramsøe Willkens, journalist på Politiken. Anbefaling: Albummet ’The Sacrificial Code’ af Kali Malone. Atusa Zamani, DJ. Anbefaling:

  • Prinsesserne i Alanya driver selv plottet i deres kærlighedsliv

    20/06/2025 Duración: 01h03min

    Vi siger ikke bring back catcalling... men bring back flirt! For mens Bacheloretterne står og venter på mændenes initiativ, er der nogle kvinder, der har taget skeen i den anden hånd og selv skaber deres store kærlighedseventyr. I  ’Prinsesse i Alanya’ møder vi unge danske kvinder, der drømmer sig væk fra det danske parcelhuslandskab til Alanya og mener, at danske mænd er nogle»tørre kiks«. På gaden i Alanya bliver de begæret og føler sig set.  Vi taler om kærlighed og klasse, om orientalisme og ømhed, og vi sammenligner Alanya-drømmene med Mexico-realiteterne fra ’Bachelorette’. Bachelor-Amalie, anbefaler podcasten ’Du dør, hvis du græder’ Damla Erdölek, skribent hos Soundvenue, anbefaler ’The Rehearsal’ med Nathan Fielder Johanne Bille, forfatter, anbefaler Halle Butlers ’Banalt mareridt’ Vært: Lucia Od

  • Om Addison Raes 'Addison'

    13/06/2025 Duración: 01h10min

    I dag lægger vi os på popmusikkens flyvende tæppe og svæver væk med Addison Rae -  TikTok-stjernen, der i 2025 har tryllet et album frem, som ikke lyder som et gennembrud, men som noget, der allerede er blevet en klassiker i det sekund, det ramte os. Hvem er Addison, og er det overhovedet vigtigt? Vi gennemgår alle ti sange og undersøger, hvad det er for en pop-æstetik, Addison Rae tilbyder i en tid, hvor pop-girlies allerede hersker! Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist, kritiker og forfatter, anbefaler ’Prinsesser i Alanya’ Ceyda Yasar, artist manager, anbefaler at se klip fra ’BET-awards’ Mads Axelsen, it-girlie og DJ, anbefaler at holde øje med TikTok’eren og sangeren Eli - og deres nye sang ’girl of your dreams’ Vært: Lucia OdoomSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Bachelorette: Leder 23-årige drenge fra Varde egentlig efter kærligheden, og hvad fanden er en ordkunstner?

    06/06/2025 Duración: 01h01min

    Der har sneget sig en grundlæggende løgn ind i datingprogrammet ’Bachelorette’. For leder 23-årige drenge fra Varde egentlig efter den sidste, store kærlighed, når de tager afsted til Mexico for at date årets bachelorettes, Emma og Mai? Nok ikke. Men hvad er det så egentlig et program om? Ugens panel analyserer mande- og kvinde-typerne, deres måde at kommunikere på og undersøger, hvad det hele kan fortælle om kærlighedens vilkår i 2025. Panel og anbefalinger: Eva Eistrup, kulturjournalist og kritiker, anbefaler serien ’Andor’ på Disney+ Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist, kritiker og forfatter, anbefaler ’Smerz’ nye album ’Big City Life’ Johanne Lerhard, journalist på Politiken, anbefaler Jia Tolentinos ’Trick Mirror’ Vært: Lucia Odoom, anbefaler Theis Ørntofts nye roman ’Habitat’ Producer: Sille WestphalSee omnystudio.com/lis

  • Den hvide plastikstol bygger bro fra Ghana til Nordvest

    30/05/2025 Duración: 49min

    I denne uge taler Poptillægget om Monobloc-stolen, der er både allestedsnærværende og usynlig. Den hvide plastikstol - som er solgt i over én milliard enheder på verdensplan - kan spottes i alt fra ghanesiske landsbyer til grillbarer på Sydsjælland og er blevet et symbol på globalt hverdagsdesign. Stolen er derfor begyndt at indtage et særligt kulturelt spotlys, hvor den fejres på alt fra Bad Bunnys pladecover til romanforsider og hippe vinbarer. Vi dykker ned i Monobloc-stolens kulturhistorie og taler om, hvordan den binder millioner af tilværelser sammen på tværs af kontinenter. PANEL  Lucas Arturo Ramsøe Willkens, journalist på Politiken. Anbefaling: Lyt til Bzzhounds mixtape fra Whole Festival 2024. Estefanía Bozzo, journaliststuderende. Anbefaling: Lyt til ’Headphones On’ af Addison Rae. Lars Hedebo Olsen, designanmelder på Politiken. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til

  • 'Forever': fra bandlyst bog til vigtig, sort ungdomsserie

    23/05/2025 Duración: 01h11min

    I denne uge taler vi om ’Forever’, Netflix’ nye ungdomsserie, der allerede er blevet kaldt ’en kærlighedshistorie for en ny generation’. Serien er baseret på Judy Blumes ikoniske roman fra 1975, men i serie-versionen er hovedpersonerne sorte teenagere i 2010’ernes Los Angeles. Det er en serie, fyldt med begær, klasseskel, usikkerhed, valg og vildtvoksende følelser – og den tør stille spørgsmålet: Er kærlighed nok og hvordan kiler klasse og race sig ind i en stormfuld ungdomsforelskelse? Panel: Prince Henry, sociolog, debatør og oplægsholder, anbefaler at købe billetter til Meshell Ndegeocello i DRs koncerthus til sommer Elombe Brice Parfait, pædagog, anmelder og skribent hos Soundvenue, anbefaler 'Smallville'  Stine Likodelle, manusskriptforfatter, anbefaler at se rejseholdet  Vært Lucia Odoom, anbefaler 'Reservatet' og 'Soleyman's story' Producer: Sille WestphalSee omnystudio

  • ’Party 4 u’ - og alle de andre værker om ulykkelig kærlighed

    16/05/2025 Duración: 01h10min

    Sangen ’party 4 u’ af britiske Charli XCX er en sang, der transcenderer tid og rækker ud efter andre værker, der ligefrem går hundrede år tilbage. Efter sangen eksploderede på sociale medier, har den fået over 100 millioner afspilninger på Spotify, og så er den blevet knyttet til et væld af værker, der handler om ulykkelig kærlighed. Alt fra ’The Great Gatsby’, over ’SKAM’, ’GIRLS’, og ’Past Lives’. ’party 4 u’ er vor tids svar på ’The Great Gatsby’ - en stor romantisk gestus, der kollapser inde i øret, en syntetisk bearbejdelse af alt det, der ikke blev. Om alt det man vil gøre, for den man er vild med. Som at holde en stor fest, kun for én person. I denne uges Poptillæg går vi fuldkommen i selvsving over sangen. Vi analyserer teksten, men også følelserne, og hvordan den peger på en masse andre vær

  • Børn eller ikke? Når krop, kærlighed og kultur presser sig på

    09/05/2025 Duración: 01h10min

    I en ny række kulturprodukter presser et stort spørgsmål sig på: skal jeg være mor – eller skal jeg ikke? Det tager vi op i ugens podcast. For hvad skal man stille op med voksentilværelsen, hvis ikke man skal have børn? Og hvordan tager man den store beslutning om at skulle være eller ikke skulle være forælder? I Marie Hougaards nye roman ’Hvad vi kan lære af katte’ følger vi Nanna, der er træt af dates og endnu mere træt af venindesnak om køkkenrenovering og boliglån. Mest af alt er hun træt af det store blinkende spørgsmål: Skal hun være mor? Samtidig kan vi for tiden følge influencer Carla Mickelborg i ’Carla bygger rede’, der efter et brud skal finde ud af om hun skal vente på den store kærlighed eller tage sagen i egen hånd og blive solomor. Ugens gæster er Johanne Bille og Rikke Oberlin Flarup. Rikke Oberlin Flarup har n

  • Mixtape: Lyden af Københavns hypede musikscene

    02/05/2025 Duración: 01h13min

    Hvis du mangler et soundtrack til foråret, skal du bare lytte til den bølge af danske musikere, der i øjeblikket gør sig bemærket internationalt. Navne som Erika de Casier, ML Buch, Molina, Fine, Elias Rønnenfelt, Astrid Sonne og Clarissa Connelly. Det er musik, der er forførende, excentrisk og døsigt – og i dag tager vi dig med ind i de snørklede gange på Københavns hypede alternative musikscene. Vi dykker ned i stemninger, genrer og særpræg. Det er ikke de store, poppede og prangende navne, der stjæler spotlightet – det er nørderne fra musikkonservatoriet. Det er dem, der komponerer og producerer med en drømmende og intuitiv nerve. Producer: Sille Westphal Mads Axelsen, radiovært og PR- og kommunikationsanvarlig på Blagaard Teater, anbefaler Addisons Rae’s ’Headphones’ Agnete Hannibal Petri, manager og har pladeselskabet 15 love, anbefaler Annie Ernaux’ &r

  • SAUNA x POPTILLÆG LIVE: Et smukt arkiv over queer-København

    24/04/2025 Duración: 35min

    I denne uge er Poptillægget optaget live fra Empire Bio efter en forpremiere på den nye danske film ’Sauna’. ’Sauna’ er ankommet midt i en global kærlighedskrise, en tid, hvor transpersoner i blandt andet USA oplever massiv diskrimination og tilbagerulninger af rettigheder. Filmen har høstet ros for sin ærlige og nuancerede skildring af en cis/trans-kærlighedshistorie. Nina Rask er med denne film den første trans-hovedrolleindehaver i dansk film. I aften taler vi om den banebrydende film, uden at spoile, så du kan lytte til podcasten, inden du ser filmen i biffen. Panelet snakkede om duellen mellem sex og romantik i filmen, om generationstraumekløfter, klasseskel, skam og sprog.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 1 de 23