Retssagen

Kammerater eller terrorister?

Informações:

Sinopsis

I Københavns Byret sidder fire mænd anklaget for at være medskyldige i terror: Drabet på Dan Uzan, der stod vagt ved en fest ved Synagogen i København og drabsforsøg mod de to betjente, der var på stedet, da Omar El-Hussein sidste år angreb med to pistoler. Gennem de kommende måneder skal Byretten afgøre, om de fire mænd på anklagebænken var medskyldige i terror: Hjalp de Omar El-Hussein med at sprede mere død efter hans første drab ved debatarrangementet i Krudttønden på Østerbro? Og var det terror? Med video-overvågning fra lukkede rum og byens gader har politiet kortlagt Omar El-Husseins blodige færd den 14 februar sidste år. Nu gælder det de fire mænd fra Mjølnerparken. Hvad vidste de, hvad ville de og hvad gjorde den dag? Retssagen er netop begyndt i en tætpakket sal. Vi var med fra første dag og følger sagen uge for uge, ind til nævningene skal afgøre sagen til efteråret. Her er første kapitel i optrevlingen af terror-sagen, der rystede København.