Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 707:51:21
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episodios

  • Henrik Sass Larsen under anklage: En bisse fra betonslummen, der banede vejen for to statsministre

    25/03/2025 Duración: 28min

    Hvad skal man tænke om Henrik Sass Larsen? Den tidligere top-socialdemokrat og fremtrædende minister, som nu står tiltalt for besiddelse af omfattende seksualiseret materiale med børn. Over 6.000 billeder og 2.000 filmsekvenser. Egentlig skulle vi selvfølgelig afholde os fra at konkludere noget. For Henrik Sass Larsen erklærer sig uskyldig. Og lige nu kender vi andre ikke sammenhængen. Det er bare voldsomt, når en så prominent person bliver tiltalt for noget så alvorligt. Og så løber både følelserne og tankerne afsted. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' koncentrerer vi os om noget, vi med sikkerhed ved. Eller rettere – noget vores politiske analytiker Elisabet Svane ved rigtig meget om – nemlig, hvad for en person og politiker Henrik Sass Larsen er. Og hvordan han blev det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • »Jeg har fået lorten og udfører samfundets beskidte arbejde. Jeg er min brors pusher«

    24/03/2025 Duración: 34min

    I dette afsnit taler 'Du lytter til Politiken' med et menneske, der har været nødt til at gøre sig selv til pusher. Alene for at hjælpe sin bror. Det er et menneske, der hverken ønsker at bryde loven eller være med til at finansiere den kriminelle underverden. Men som føler sig tvunget til det. Vedkommende mener, at broren blev stofmisbruger, fordi han blev svigtet af det system, der skulle passe på ham. Og fordi den hash, der lindrer hans smerter, er accepteret overalt i praksis – men ikke formelt af dem, der laver lovene. Derfor føler personen sig tvunget til at gøre velfærdssystemets beskidte arbejde. Det arbejde beskrev vedkommende i et debatindlæg i Politiken i sidste uge – og gør det nu også i dette afsnit. For at hjælpe andre familier, der måtte stå i samme situation. Og: For at råbe de politikere op, som – ifølge dagens gæst – nægter at

  • WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

    23/03/2025 Duración: 28min

    Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser musikredaktør Thomas Michelsen en artikel fra hans klassiske musikskole-serie. 'Disse 33 sekunder rummer alt det, vi frygter lige nu' lyder overskriften. Dernæst læser kulturjournalist Birgitte Kjær artiklen 'Fredag aften får rappere munden på gled og dykker ned i Hamsun og Hemingway' op. Endelig kan du kunstanmelder Mathias Kryger læse anmeldelsen 'Væltet omkuld af en sperm-tsunami i Nordsjælland' op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Trump mener, at domstolene bare er i vejen. Er han i gang med at fælde benene på retssystemet?

    22/03/2025 Duración: 39min

    Tre fly med hundredevis af mennesker, som var i gang med at blive deporteret fra USA til El Salvador blev i sidste weekend beordret til at vende om af en føderal dommer. Venezuelanerne, eller 'bad hombres', som Trump omtaler dem, var ifølge Det Hvide Hus medlemmer af en kriminel bande. Og de skulle ud. Men ingen af mændene havde på noget tidspunkt fået deres sag behandlet af en domstol, og derfor var det ulovligt at deportere dem til massefængsler i El Salvador. Det forsøgte den føderale dommer, James Boasberg, at gøre opmærksom på for at forhindre ulovligheden, men ingen lyttede. Præsident Trump kaldte ham i stedet for en venstresnoet aktivist og mente, at han skulle for en rigsret, og at højesteret skulle sætte ham på plads.  Denne sag er det seneste eksempel på, at Trump er i gang med et regulært opgør med hele USAs juridiske system, som Trump mener står i vejen for, at han kan ud&o

  • De er snart 100 år og arbejder, til de dør

    21/03/2025 Duración: 30min

    De bliver ved. De følger med. De finder nye veje. De går i atelieret til midnat. De drømmer om at overgå sig selv. I løbet af de seneste måneder har Politikens Emil Bergløv mødt fire store danske kunstnere. Som har været med … længe. Og efter samtalerne har Emil gået rundt og tænkt over, hvad de fortalte. Om livslyst og sult og nysgerrighed. De er blevet ved med at arbejde, selv om de er meget ældre end de fleste af os andre, når vi holder op. Den yngste er snart 90, den ældste snart 100. Det her afsnit handler om, hvad Emil Bergløv – og alle vi andre – kan lære af Grethe Balle, Hein Heinsen, Kirsten Lockenwitz og Arne Haugen Sørensen. Om livet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Putin er tilbage ... i røret

    20/03/2025 Duración: 23min

    I en knap to timer lang telefonsamtale tirsdag ordner Trump og Putin verdenssituationen. Bogstaveligt talt. Donald Trump og Vladimir Putin lægger planer for en våbenhvile i Ukraine, men det er ikke lige den, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og hans krigsramte land drømmer om. Samtidig eksisterer der to vidt forskellige referater af, hvad der blev sagt under samtalen. For russerne lægger vægt på, at hele udgangspunktet for at tale om våbenhvile er, at Ukraine ikke længere skal have militær hjælp udefra. Mens Trump siger, at det var slet ikke var på bordet. Så hvad fortæller telefonmødet om magtbalancen mellem USA og Rusland? Og hvad kommer det til at betyde for os i Europa? Det fortæller Politikens Jakob Svendsen i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.​See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • »Det var som at køre et godstog ind i en væg. Jeg var i full blown overgangsalder«

    19/03/2025 Duración: 28min

    Måske er du stødt på Pernille Knudsen i medierne. Hun er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Og når hun taler offentligt som en del af sit job, handler det normalt om arbejdsmarkedet. Men i det her afsnit bliver det mere personligt. For her fortæller Pernille, hvordan det er at være hende og sidde som topchef midt i vigtige forhandlinger og få en kæmpe hedetur. Altså sidde og blive helt rød i hovedet, mens vandet løber ned langs hårgrænsen, indtil det drypper ned på papirerne på bordet. Foran alle. Dét fortæller hun om. Hun kan nemlig ikke holde ud at skamme sig over en livsfase, som alle kvinder skal igennem. Så hun siger det højt. Også for at hjælpe andre i samme situation. Hun taler om … overgangsalderen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nu er det overgangsalderens tid

    18/03/2025 Duración: 23min

    Overgangsalderen er trådt ind i spotlyset. Livsfasen har ellers udspillet sig i mørket sammen med tabuer og skam og har dybest set været en tabersag. Noget med at blive gammel. Noget med manglende sexlyst. Og noget med udtørring på flere planer. Samtidigt har det, der har kunnet lindre overgangsalderens gener – hormonbehandling – været dømt ude i årtier. Men alt det er ved at ændre sig. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Elisabeth Astrup historien om den bevidsthedsrevolution, der nu baner vejen for, at kvinder over hele verden kan tale højt om overgangsalderen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Dansk netværk leverer våbenudstyr og danskere til krigen i Ukraine

    17/03/2025 Duración: 25min

    Siden Rusland invaderede Ukraine, har Danmark støttet ukrainerne. Vi har givet Zelenskyj dødbringende våben, militært udstyr og træning. Men danske soldater kæmper ikke på slagmarken. For hvis vi sender danske soldater til Ukraine, er vi i direkte krig med Rusland. Men under den officielle linje er billedet mere broget. For uden for offentlighedens søgelys orkestrerer danske frivillige en koordineret indsats, som hjælper Ukraine i kampen mod russerne. De frivillige producerer våbenudstyr. De sender danskere i krig og de sender danskere i døden. I det her afsnit er Politiken journalisterne Bjørn Van Overeem og Hans Davidsen i studiet for at fortælle om de danske frivilliges krig mod Rusland. Bjørn og Hans har mødt nogle af lederne af indsatsen – mennesker, som tit har en militær baggrund og selv har været i krig – på en villavej i Rødovre.See omnyst

  • WEEKEND. Gaga, Fatland og Leigh

    16/03/2025 Duración: 27min

    Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre musikanmelder Pernille Jensen læse sin anmeldelse af Lady Gagas nye album op. Dernæst læser Emilie Mørk sit interview med den norske forfatter Erika Fatland op. Det handler om Portugal og kolonihistorien. Og lidt om Danmark og Grønland Endelig kan du læse Kim Skottes anmeldelse af den nye Mike Leigh-film. Bered dig på en skideballe! ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Har Canada lige vist os, hvordan man tackler Donald Trump?

    15/03/2025 Duración: 35min

    Det er verdens næststørste land, men som nabo til USA kommer man let til at ligne en lille, velopdragen lillebror til en stor, vild teenager.  Småkedelig og let at tryne. Trump vil gøre Canada til den 51. delstat i USA og har indledt en voldsom handelskrig med den nordlige nabo. Men efter lidt vaklen svarer Canada nu hårdt igen og flirter ligefrem med tanken om at søge optagelse i EU. Dagens panel består af vært Nils Thorsen, udlandsjournalist Jesper Thobo-Carlsen og musikredaktør og USA-kender Simon Lund.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hun åbnede sin e-Boks i Brugsen: Du er ikke længere dansker

    14/03/2025 Duración: 28min

    I oktober 2023 angriber den palæstinensiske organisation Hamas, som er på EU’s og USA’s terrorlister, Israel og dræber 1.200 mennesker. Nogle måneder efter angrebet sætter en 28-årig fynbo sig til tasterne og skriver en kommentar til en artikel på Politikens Facebookside om, at 7.000 børn er blevet dræbt i Gaza. »Der har været krig i 73 år, men først nu slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund! Det ville ethvert andet folk gøre«, skriver hun. For den kommentar bliver hun meldt til politiet. I slutningen af februar i år får kvinden så en besked i sin e-Boks, hvor der står, at hun vil miste sit danske statsborgerskab, som hun ellers har haft, siden hun som niårig blev adopteret af sin danske stedfar. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Hans Drachmann historien om den fynske kvinde og om et retssystem, som i de he

  • Jordskredssejr: Hvad betyder valget for Grønland, Danmark og USA?

    12/03/2025 Duración: 21min

    Demokraatit - et parti, vi i Danmark dårligt nok har hørt om, blev valgets helt store vinder i Grønland. Men hvorfor stemte så mange grønlændere på det social-liberale parti, der indtil tirsdag havde en forholdsvis beskeden størrelse? Og hvad kommer valget til at betyde for, hvordan Grønland nu vil håndtere Donald Trumps kontante frieri? I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller nordisk korrespondent Claus Blok Thomsen, hvad valgresultatet kan bringe med sig. For han oplevede selv valgnattens overraskelser på allernærmeste hånd.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 5 år efter corona: Dem, der mistede tilliden, har aldrig fået den tilbage

    12/03/2025 Duración: 30min

    Det er fem år siden, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, og meget er, som det altid har været. Men selv om vi går begge veje rundt om Søerne i København igen, går nogle alligevel rundt med følelsen af, at noget har ændret sig. Og når vi løfter blikket, ser verden også helt anderledes ud. I det her afsnit ser Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen tilbage på coronatiden. En tid, der har vist forskerne, at vi i Danmark generelt har en høj tillid til hinanden og til systemet. Men der var også en gruppe borgere, som fuldstændigt mistede tilliden til de danske myndigheder under corona. Og de har ikke fået den tilbage.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • I dag er der valg i Grønland. Hvor mange lytter til Trump?

    11/03/2025 Duración: 24min

    I dag er der valg i Grønland. Midt i en ny virkelighed, hvor USA’s præsident siger til den amerikanske kongres, at han regner med, at USA ”får” Grønland – på den ene eller den anden måde. Imens kongressens medlemmer griner. Situationen har chokeret Grønland helt op i regeringstoppen, hvor kilder taler om frygten for amerikansk besættelse. Imens bliver andre dog tiltrukket af Trumps løfter om at gøre grønlænderne rige. I det her afsnit fortæller Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen, hvad kampen om Grønland betyder for landets stærke leder, Múte B. Egede, som i flere år netop har lagt afstand til Danmark for også at finde partnerskaber i resten af verden –men som nu direkte kritiserer Trump og måske får brug for Rigsfællesskabet på nye måder.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nu prøver de igen at løse flyhistoriens største gåde: Mysteriet om MH370

    10/03/2025 Duración: 31min

    Der er nogle mysterier, vi bare ikke kan lade ligge. Og som nærmest bliver en besættelse for millioner af mennesker, der bliver så opslugte af gåden, at de graver sig langt ned i den i forsøget på at finde deres egne forklaringer på det uforklarlige. Et moderne mysterie er passagerflyet MH370 med 239 sjæle om bord, som på en klar nat pludselig forsvinder fra alle radarer. Og bare er væk. 11 år er der gået, uden at de pårørende til de 239 ombord på MH370 har fået svar på, hvad der skete med deres kære. Mysteriet er stadig langtfra løst, fortæller Politikens Tina Krongaard. Men noget er der sket. For nu bliver eftersøgningen af vragdele genoptaget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. Kom med til Japan. Tal med de døde

    09/03/2025 Duración: 22min

    Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du komme en tur med til Japan. Eller i hvert fald komme med på en overflyvning af aktuel japansk litteratur. Din læseguide er Kim Skotte. ’Nogle bruger arkiver, han taler med de døde’ er overskriften på dagens anden artikel, som er et forfatterinterview skrevet og læst af Felix Thorsen Katzenelson   ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Trumps første store tale: Måske ryster han alligevel lidt på hånden ved udsigten til global handelskrig

    08/03/2025 Duración: 26min

    I næsten to timer stod Donald Trump i den amerikanske kongres og skiftevis pralede og lovede. Men lytter man godt efter hans første store tale siden sin tiltrædelse, kan man måske også høre noget andet. En vis nervøsitet ved udsigten til den handelskrig, han selv truer verden med. En lille åbning for, at fred i Ukraine også skal være »retfærdig«. Og så fik han – måske utilsigtet – tilhørerne til at grine… ad Grønland. I dagens afsnit spørger vært Nils Thorsen musikredaktør og USA-kender Simon Lund og udlandsreporter Jesper Thobo-Carlsen, om Donald Trump endelig er blevet bange for følgerne af sin egen politik. Og hvilke af sine valgløfter han ikke kan tåle at svigte.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hvad siger det om Norge, at landet har tjent stort på krigen, men har givet meget lidt til Ukraine?

    07/03/2025 Duración: 23min

    Der er ikke mange lande i verden, man kan beskylde for, at krigen i Ukraine ligefrem har gjort dem rigere. Men ét sted – ikke langt herfra – kan de ikke løbe fra det. For i takt med, at der blev lukket for russisk gas til Europa, blev der skruet op for den norske. Og hvad der blev sendt den anden vej, var dynger af penge. Mellem 800 og 1000 milliarder danske kroner. Lige så meget som hele Europa har givet Ukraine i løbet af krigens tre år. Alligevel skal man langt ned ad listen over dem, der har støttet ukrainerne mest, for at finde Norge. 17 milliarder kroner blev det til sidste år mod hele 27 milliarder fra lille, olieløse Danmark. Men skylder man virkelig – bare fordi man er rig og har tjent godt på krigen – også at gå i spidsen, når det gælder om at hjælpe med at vinde den? Det spørger vi Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politike

  • Kan Europa klare sig uden Trump? Det bliver afsløret på et møde i dag

    06/03/2025 Duración: 32min

    Der er EU-topmøder, som vi kender dem. Altså hvor 27 statschefer mødes og kindkysser, flytter nogle kommaer, får tyskerne til at betale og bliver enige om at være uenige om, hvad det europæiske fællesskab egentlig skal bruges til. Og så er der topmødet torsdag. Det første i en forandret verden. Og det er nødt til at blive helt anderledes. EU har taget verdens længste tilløb. Men nu skal der springes. For i løbet af et par uger har den amerikanske præsident trukket sig fra Europa, vendt Ukraine ryggen og antydet, at han ligefrem ser EU som en fremtidig modstander, han gerne vil underminere. Så nu skal regeringscheferne finde ud af, hvordan Europa kan klare sig uden USA. Forsvare både Ukraine og os selv. Og begge dele på rekordtid. Men hvordan gør man det? Det spørger vi EU-korrespondent Karin Axelsson om i dagens afsnit af Du Lytter Til Politiken.See omnystudio.com/listener for priva

página 6 de 91