Sinopsis
Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.
Episodios
-
Fra arkivet: Karoline var en af pigerne på Sprogø (1)
09/06/2025 Duración: 36min'Karoline, journal 5305' er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter. Podcasten er fra 2018.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fra arkivet: Hvorfor isolerede man kvinderne på Sprogø? Og hvem var de? (2)
09/06/2025 Duración: 31minKaroline blev anbragt på Sprogø, da hun var 21 år. På kvindehjemmet på den lille ø isolerede man ’moralsk åndssvage kvinder’, og når de ikke opførte sig ordentligt, blev de låst inde i et lille rum. Her lå Karoline i en uge spændt fast til sengen, og den dag i dag kan man stadig se kradsemærker på væggene. Politiken er taget med Karoline tilbage til Sprogø for at se, hvad hun flygtede fra, og for at høre, hvor meget hun egentlig husker fra sit år på Sprogø. Men hvorfor isolerede man overhovedet de her kvinder? Og hvem var de?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fra arkivet: Karoline savner de børn, hun aldrig fik. Hvorfor vil staten ikke sige undskyld? (3)
09/06/2025 Duración: 24minKaroline kan ikke tilgive den danske stat. Den danske stat har frarøvet hende det, hun ønsker sig allermest: børn. Nu vil hun vil have en undskyldning, og i seriens sidste afsnit skriver Karoline derfor et brev til Mai Mercado - og får svar. Politiken taler også med advokat i Godhavn-sagen, Bjørn Elmquist, om, hvorfor det er så svært at få en undskyldning af den danske stat.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Ingen penge. Jeg slår op. Barnestjerne genfødt
08/06/2025 Duración: 22minVi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Lars Hedebo sin anmeldelse af en ny udstilling på Danmarks Designmuseum op. Den har overskriften: 'Der er ingen penge i faget. Ingen prestige. Det har dog ikke bremset otte kvinder'. Dernæst læser Eva Eistrup sin anmeldelse af den nye sæson af tv-serien 'And Just Like That' op. Overskriften lyder: 'De er så rige, at jeg ikke længere kan holde med dem' Til sidst læser Lucia Odoom sin anmeldelse af det nye Miley Cyrus-album op. Her er overskriften: 'Barnestjernen er genfødt som glamourøs dronning af voksenmusik' ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Du lytter til USA: Sådan endte Musk og Trump i slåskamp og anklager om pædofili
06/06/2025 Duración: 31minNatten mellem torsdag og fredag dansk tid brød forholdet mellem Donald Trump og Elon Musk totalt sammen til skue for hele verden. To vrede mænd sad bag tasterne og spyede angreb ud på henholdvis Truth Social og X, som de hver især ejer. Det blev den foreløbige kulmination på det opgør, som alle har ventet på, siden to ekstremt impulsdrevne og gigantiske egoer fandt sammen i amerikansk politik. I denne uges udgave af ’Du lytter til USA’ hjælper vi dig med at forstå, hvad angrebene handler om, og hvor alvorlige de er for både Trump og Musk. Og så taler vi om, hvor forskellige de to tidligere bro’s visioner for USA i virkeligheden er, men også om hvor meget de faktisk har brug for hinanden. Ugens gæster er Marcus Rubin, tidligere USA-korrespondent, og Musk-kender Sebastian Stryhn Kjeldtoft, som er med fra Taiwan. Vært er Nils Thorsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Min allerbedste bot: Cornelia bruger ChatGPT som psykolog
06/06/2025 Duración: 25minDet er en sen aften. 23-årige Cornelia Arentoft har lige været på date med en fyr, som hun syntes var svært at læse. Det var svært at finde ud af, hvad han ville, og om han overhovedet ville hende. Nu er hun hjemme hos sig selv alene med sine myldrende tanker. Og med en masse tvivl, som hun har lyst til at tale med nogen om. Men hun er urolig for, om hendes venner vil svare, for det er sent – og måske laver de noget andet. Så Cornelia finder en anden at tale med. En der altid er der. Som altid svarer. Som aldrig sover. Som altid er på hendes side. Og ikke giver hende modstand. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Johanne Lerhard i studiet og fortæller om et fænomen, der vokser. Nemlig de mange mennesker, der – ligesom Cornelia – er begyndt bruge ChatGPT som en slags psykolog.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fik du hørt: Ebbe Preisler: »Jeg vil bare gerne have lov til at dø«
04/06/2025 Duración: 31minEbbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Zelenskyjs tophemmelige aktion: Sådan blev Ruslands bombefly smadret med droner
04/06/2025 Duración: 24minI søndags gennemførte Ukraine en tophemmelig militæroperation, som russiske analytikere kalder Ruslands 'Pearl Harbor'. Operationen har fået navnet 'Operation Spider Web', og har ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj været 18 måneder undervejs, hvor store dele af forberedelserne er foregået på russisk jord. Militæroperationen er så spektakulær, at den ifølge orlogskaptajn Anders Puck, der er militæranalytiker og forsker ved Forsvarsakademiet, går over i historien. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller orlogskaptajn Anders Puck, der er militæranalytiker og forsker ved Forsvarsakademiet, hvad det var, ukrainerne lykkedes med – og historien om 'Operation Spider Web' og den dronerevolution, som den er en del af.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Peter Thiel og drømmen om at gøre Grønland til libertær kryptofristad
03/06/2025 Duración: 28minLænge blev den hemmelighedsfulde amerikanske techmilliardær Peter Thiel anset for at være småskør. Men fra skyggerne i Silicon Valley er han vokset til at blive en af de mest magtfulde og kontroversielle figurer i techbranchen. Og i amerikansk politik. Peter Thiel fattede hurtigt, hvilken guldrandet mulighed Trump kunne være – og bakkede ham op med det samme. Og nu har han og hans formue banet vejen for vicepræsident J.D. Vance. Herhjemme har PET og Rigspolitiet lagt en del af den nationale sikkerhed i hænderne på Thiels overvågningssystem Palantir. Et samarbejde, som politikerne ønsker at udvide massivt. På trods af risikoen for amerikansk spionage. Samtidigt tilhører han en ekstrem elite indenfor Big Tech, der drømmer om at gøre Grønland til en teknologisk fristad, et sted helt uden stat, skatter, lovgivning. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jakob Sorg
-
Simon fik nyt hjerte: »Jeg følte, at jeg ville svigte mine børn, hvis jeg døde fra dem«
02/06/2025 Duración: 41minFra nu af er alle danskere over 18 år registreret som mulige organdonorer. Også dig. Men vi skal stadig selv klikke os ind og bekræfte det, før det rigtig gælder. Det er altså ikke den store forandring i forhold til før. Men politikerne håber, at den nye model alligevel vil få flere til aktivt at tage stilling. I øjeblikket står over 400 danskere i øjeblikket på venteliste til et nyt organ. I 2023 døde 28, mens de ventede. Og hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du få noget at tænke over ved at høre, hvordan vores kollega her på Politiken – musikredaktør Simon Lund – oplevede de måneder og år, hvor han ikke vidste, om han ville overleve sin hjertesygdom. Og hvad et nyt hjerte har betydet for ham. Det kan du høre om i podcastserien ’Simons hjerte’ her – og her i dagens afsnit af ’Du lytter til Polit
-
Fik du hørt: Au pair: ven af familien eller billig tjenestepige?
30/05/2025 Duración: 24minI 50 år har danskerne kunnet få en au pair med kulturudveksling som hovedformål. I dag får en au pair kost, logi og 4.700 kr. i lommepenge mod at skulle hjælpe til i hjemmet hos værtsfamilien. Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud for de unge au pairs i Danmark? Tilbage i august 2023 fortalte Politiken om kvinder, der arbejder stenhårdt for familier, der taler grimt til dem og kontrollerer deres bevægelser. Journalist Ida Nathan talte dengang med en stribe au pairs og var i den forbindelse gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Nu har Netflix-hittet 'Reservatet' skabt fornyet debat om portrætteringen af overklassen og au pair-ordninger.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nedladende og mangelfuld: Hård kritik af hjælp til hjemvendte soldater
30/05/2025 Duración: 21minVi var i Danmark længe om at opdage, at når vi sender danske soldater i krig, kan de komme hjem med brug for hjælp til bl.a. behandling af PTSD. En vigtig del af den hjælp, vi tilbyder veteranerne, betaler vi den kristne organisation KFUM for at yde. Og støtten til det arbejde er for få år siden sat i vejret. Alligevel betegner både veteraner og tidligere medarbejdere i de såkaldte soldaterhjem behandlingen af veteranerne som nedladende, mangelfuld og upædagogisk – og en veteran siger ligefrem, at han i dag har det værre, end da han flyttede ind. Dagens gæst er forsvarsredaktør på Politiken, Jakob Hvide Beim, som sammen med sin kollega Carl-Emil Arnfred har talt med veteraner, tidligere medarbejdere og undersøgt økonomien i soldaterhjemmene. Vi spørger Jakob Hvide Beim, hvad der er gået galt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni
29/05/2025 Duración: 43minI dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'. Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner? Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik. Vært: Bo Søndergaard Producer: Frederik Gabrielsson Research: Stella Buur Rasmussen Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Frelser Trump og de stakkels hvide landmænd i Sydafrika
28/05/2025 Duración: 26minMange tænkte nok, at den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa forleden gik lige i Donald Trumps ovale fælde og måtte sidde og smile pænt, mens Trump rasede over det, han kaldte folkedrab på hvide landmænd i Sydafrika. Men tvært imod, siger Steven Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og kender af sydafrikansk politik. Måske leverede Ramaphosa faktisk opskriften på, hvordan man slår Trump med hans egne våben. Så hvordan slår man Trump i politisk brydning? Hvorfor kaster Trump sig lige over Sydafrika? Og hvad er det i virkeligheden, der foregår med de hvide landmænd i Sydafrika?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Putins krig mod Molslinjen
27/05/2025 Duración: 21minHver gang strømmen går i et større område i Europa, er der nogen der nævner… Hybridkrig. Hver gang der er brud på et kabel i Østersøen. Hver gang et russisk jagerfly flyver lidt for tæt på dansk luftrum. Eller hver gang falske nyheder om alt fra udbrud af væggelus i Frankrig og til en dansk politikers bøn til Rusland om hjælp imod Trumps forsøg på at overtage Grønland. Men hvad går hybridkrig overhovedet ud på? Hvad får russerne ud af, at vi går og frygter, at strømmen går eller at vi falder for alle mulige løgnehistorier? Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har fulgt de danske efterretningstjenesters arbejde tæt. Ham spørger vi, hvad hybridkrigen går ud på, og om vi skal være bange for, hvad den kan udvikle sig til?See omnystudio.com/listener for p
-
Hun stivnede, da lægen kyssede hende på munden. Men 'Kristina' havde desperat brug for hans hjælp
26/05/2025 Duración: 28minHvorfor havde lægen tjekket Kristinas Instagram-profil, før hun mødte ham? Det var det første lille tegn, der undrede hende, da hun første gang mødte op i hans konsultation. Men der kom snart flere. Var et halvandet minut langt kram virkelig en del af behandlingen? Og heller ikke der sluttede det. Hverken for Kristina. Eller for 10 andre kvinder, som har fortalt lignende historier om den samme læges tilnærmelser. Psykologer må ikke indlede forhold med deres klienter. Men med læger er det mere uklart. Og den gråzone ser det ud til, at nogen kan manøvrere uforstyrret i. Men er det i orden? Eller skal noget laves om? Her fortæller Kristina, som vi har valgt at kalde hende, sin historie. Redaktionen kender til ’Kristina’s fulde identitet. I dette afsnit er ’Kristina’s stemme ændret ved hjælp af AI for at sikre anonymitet.See omnystudio.com/listener for pri
-
WEEKEND. Had til Politiken. Kvindefjendsk porno. Skønhed og ’Bachelorette’
25/05/2025 Duración: 24minVi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Felix Thorsen Katzenelson klummen 'Hun udleverede Politiken, og jeg kan genkende hendes had' op. Dernæst læser Lars Eriksen artiklen 'Manden bag kvindefjendsk porno blev afsløret. Her er konsekvenserne' op. Til sidst læser Johanne Lerhard artiklen 'Hvorfor ligner kvinderne i ’Bachelorette’ hinanden?' op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Tragiske Joe: Sådan skjulte alle omkring Biden, at han var færdig
24/05/2025 Duración: 33minDet var nærmest en del af jobbet, når man i Joe Bidens tid mødte på arbejde i Det Hvide Hus og i toppen af det demokratiske parti: Hvordan skjuler vi bedst, at præsidenten er kognitivt svækket? For nu gjaldt det om at undgå en ny periode med Donald Trump. Joe Bidens politiske karriere endte i tragedie. Og som en katastrofe for demokraterne. Men hvis skyld er det? Donald Trump ser ikke ligefrem ud til at være tynget af sin alder. Men hvor mange af de bolde, han kaster op i luften, lander egentlig, hvor han vil? Hvordan går det for eksempel med at skabe fred i Ukraine? Og hvis han opgiver, hvad kan Europa så stille op? Ugens panel består af vært Nils Thorsen, EU-korrespondent Karin Axelsson og tidligere USA-korrespondent Marcus Rubin.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Havet er fyldt med plastik: Kan denne maskine æde det for os?
23/05/2025 Duración: 20minEt sted ved bredden af den store Chao Phraya-flod, som løber gennem Bangkok, ligger der et mystisk fartøj. 'Interceptor 019' hedder det. I sig selv et vildt navn. Og så er der udseendet. Det ligner et kæmpemæssigt insekt, der slubrer alle de plastikflasker, chipsposer og andet af civilisationens skrald i sig, som døgnet rundt bare driver ind i dens store gab. 'Interceptor 019' er et anderledes bud på, hvordan vi måske kan redde verdenshavene fra de enorme mængder af affald og særligt plastik, som hver dag strømmer fra vores huse og byer. En usynlig katastrofe. For de fleste af os. Men for Politikens Sune Højrup Bencke skete der for nogle år siden noget, der ændrede hans blik. Og nu ser han affaldet overalt. Så da han hørte om 'Interceptor 019', tænkte han, at det fartøj måtte han simpelthen besøge.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dogme25: Kan man gentage et oprør, som alle elsker?
22/05/2025 Duración: 31minForleden trådte fem instruktører frem og præsenterede 10 nye dogmeregler for danske film. De mener, at dansk film er sovset til i trætte, sminkede gentagelser af noget, der allermest går ud på at tjene pengene hjem igen. Men for 30 år siden præsenterede Lars von Trier Dogme95, han ville have autenticiteten tilbage i danske film. Vi trængte til nogle benspænd. Så er det nye oprør et gammelt, man gerne vil gentage? Eller bare en gammel succes? Det spørger vi filmredaktør på Soundvenue, Jacob Ludvigsen, om. See omnystudio.com/listener for privacy information.