Kommagasinet.dk

Hvad gør du, når chefen eller kunden spørger, hvordan den seneste kampagne gik? Reel effektmåling er for mange kommunikatører deres akilleshæl, men sådan behøver det ikke at være.Måling, analyse og evaluering er uundværlig i enhver kommunikationsproces, for det er hér, I lærer og bliver bedre. Desværre er nogle kommunikatører bange for at måle, fordi de frygter, hvad chefen vil sige eller gøre, hvis en måling viser et dårligt resultat. Det er et trist udgangspunkt, som ofte hænger sammen med bonus-ordninger og performancekultur, hvor man sjældent kan tillade sig at fejle – og derfor heller ikke tør tage chancer, eksperimentere eller udvikle sig.Den bedste måde at anskue kommunikationsmåling på er derfor, at det er nøglen til at blive bedre i fremtiden – at dokumentere, hvad der skete i fortiden, er egentlig ikke det væsentlige, det er et biprodukt af dataindsamlingen og analysen, som I lærer af.

Når man arbejder med mål og målinger i forbindelse med forebyggende og adfærdsændrende kommunikation, som de gør det i Rådet for Sikker Trafik og i Sundhedsstyrelsen, er det godt at have en ledelse, som siger, at det er vigtigt, og som vælger at bruge ressourcer på det. Men det er også vigtigt, at kampagnemedarbejderne kan se, at det gør deres kommunikation bedre.Kan du huske Rådet for Sikker Trafiks kampagne ’Er du lægger’?Kampagnen skal få os til at lægge mobiltelefonen til side, når vi kører bil – og køre bil, når vi kører bil.Flere af situationerne i den kampagne er med på baggrund af de test, både med fokusgrupper og flere andre test, som Rådet for Sikker Trafik altid foretager, inden de går i luften med en kampagne. Så indsigter om målgrupperne og målgruppernes holdninger inddrages, når der tages beslutning om, hvilke elementer der skal være i en kampagne. Og netop det er karakteristisk for den måde, Rådet for Sikker Trafik arbejder med kampagner.

”Det er måske sat på spidsen,” siger kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck, Arla Foods Danmark. Men han mener det altså alligevel: Al kommunikation skal have mål, der kan måles. Ellers har det ingen værdi for virksomheden.Ude i virksomhederne er der en kamp om ressourcer og magt, og hvis kommunikation ikke er inde i den kamp, mister vi ikke bare indflydelse – vi taber kampen. Derfor bliver kommunikation nødt til at tale det samme sprog som resten af forretningen, og hvad enten det er kategoridirektøren, økonomidirektøren eller finansdirektøren, vi taler med, skal vi have målepunkter, som er transparente, og som alle forstår. Ellers taler vi nemlig ikke det samme sprog.

I dag indgår kommunikationsmålinger som et fast element i mange organisationers kommunikationsledelse, og dermed indgår evalueringer i kommunikationsarbejdet i stigende grad på lige fod med udførelse af traditionelle kommunikationsaktiviteter. Er kommunikationsfaget på vej ind i et nyt regnskabshelvede?Ingen ønsker at bruge en masse penge på at foretage en lang rejse og så ende op det helt forkerte sted. På samme måde gælder det med kommunikation. Bruger en kommunikationschef et hav af ressourcer på en kampagne, som ikke når nogen vegne, så har kommunikationschefen et problem.Måling og evaluering af kommunikationsindsatser kan et langt stykke hen ad vejen hjælpe kommunikationsfolk til at nå deres destination, og kommunikationsmålinger anvendes til at professionalisere og kvalitetssikre kommunikationsarbejdet.

Betyder kommunikation noget for forretningen?Ja. Men der er stadig problemer med at dokumentere effekten, siger professor.“Ja, ja og ja,” lyder det, når Kommagasinet.dk spørger kommunikationschefer, forskere og topchefer: Gør kommunikation en forskel i forhold til forretningen?Spørgsmålet trækker altid et stort kommunikationsspøgelse frem ved hårrødderne og igangsætter et arke-branchetraume: Betyder kommunikationsarbejdet overhovedet noget? Bliver kommunikationsarbejde betragtet som arbejde, der bringer værdi til en virksomhed eller organisation? Er kommunikatører noget værd?Den usynlige – for det meste lydløse – elefant, der tramper rundt i kommunikationsbranchens helt egen glasbutik dag efter dag.Men nye vinde er på vej. Eller en helt ny vejrudsigt. Eller bare en ny virkelighed er ankommet. Den øverste ledelse interesserer sig for kommunikation.

Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening, og bør en studerende overhovedet interessere sig for dem? ”14 % af de studerende får læst deres kontrakt igennem hos os, inden de skriver under. Det er i top tre over, hvad vi hjælper de studerende med,” siger fagforeningschef. Fagforeningen Kommunikation og Sprog, der opstod i 1970, har omtrent 8.000 medlemmer, som primært beskæftiger sig med kommunikation, sprog og marketing. Kommunikation og Sprog deler a-kasse med Journalistforbundet; AJKS. Både a-kassen AJKS og fagforeningen Kommunikation og Sprog er nicheorganisationer indenfor kommunikation, sprog og marketing. Det betyder, at de kender alt til de arbejdsområder medlemmerne arbejder med, og begge organisationer kæmper for, at medlemmerne er i et job, der giver mening på den ene eller anden måde.

Studielivsundersøgelser fra universiteterne viser, at mange studerende oplever ensomhed og stress. Hvis man kun har studiet og sine egne fire vægge, så kan det hurtigt blive ensomt, siger studenterpræst. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at hver ottende studerende kan kategoriseres som ensom, og at hver anden nye studerende ofte eller en gang imellem føler sig isoleret fra andre. Undersøgelsen viser samtidig, at studerende, der har en relation til deres medstuderende, i højere grad trives, klarer sig bedre fagligt og har mindre tendens til frafald. Ensomheden hænger i høj grad sammen med, at den enkelte forventes at kunne klare sig selv. Det mener studenterpræst Nanna Holm på Aalborg Universitet, der lægger vægt på, at studerende skal huske at pleje deres liv uden for studiet.

Skab din egen fortælling, få styr på dine grundlæggende skrivefærdigheder, og vær interesseret. Kommunikationschefer fortæller om, hvad de spejder efter, når de ansætter nyuddannede. At lande sit første job kan virke som en uoverskuelige opgave, når man er nyuddannet og har svært ved at fylde et cv ud med erhvervserfaring. Hvordan skal man overhovedet komme i gang? KOMmagasinet har spurgt ledere rundt omkring i kommunikationsbranchen – i bureau, i en kommune, i en privat virksomhed og i en kulturinstitution – om, hvad de mener, nyuddannede skal spille på for at gøre sig attraktive på jobmarkedet.

Kommunikation er arbejdsmarkedets roterende centrum, men det, branchen har allermest brug for lige nu, er specialister og dygtige kommunikationsledere, mener ledelses- og kommunikationsrådgiver Kresten Schultz-Jørgensen.

Det er ikke kunstig intelligens, der er problemet. Den giver os en række store muligheder og udfordringer. Men medierne er stort set tavse om problemerne, og derfor er der ikke særlig stor interesse hos offentligheden eller hos politikerne. Dét er et stort problem, siger professor i fysik fra Syddansk Universitet.

En stadig større del af vores kommunikation foregår digitalt, men selvom engelsk er det foretrukne sprog for robotterne, er der ikke tegn på, at det skriftlige danske sprog er truet, ifølge Dansk Sprognævn.

Den hedder Globus, og den kan svare på cirka 200 spørgsmål indenfor rejseforsikring, hvilket dækker cirka 80 % af det, folk spørger den om. Læs historien om Topdanmarks chatbot. I efteråret 2016 går Linea Svendsen ind til sin chef. Hun har fået en ide. Hun har i 2 år arbejdet som Social Media Manager i forsikringskoncernen, Topdanmark, og hun har set, at SoMe-giganten Facebook netop har lanceret en mulighed for at lave chatbots i Messenger. Og nu ville hun præsentere en ide. Men først ville hun bede om en dag fri. Chatbots var ikke noget, der for alvor var slået igennem i Danmark endnu. Linea Svendsen syntes, det var spændende, og hun kunne arbejde på sin ’egen’ mediekanal uden at være bundet af andre afdelinger: ”Chatbots betød, at her var noget, jeg kunne gøre selv. Ellers var jeg meget afhængig af andre afdelinger. Skulle der laves noget på hjemmesiden, så var jeg afhængig af prioriteringer i it-afdelingen.”

Dansk taleteknologi er underlagt en lille håndfuld amerikanske virksomheders forretningsstrategier. Dansk talegenkendelse findes i dag på Siri og Google Assistent, men ikke på Amazons Alexa – de har valgt det fra. Dansk sprog i den digitale verden er truet. ”Der ligger et økonomisk potentiale i at udvikle taleteknologi, men om det er på engelsk eller dansk, kan man helt kynisk sige, ikke er afgørende” Klaus Akselsen, CTO i Mirsk Digital Når vi taler med Siri og Google Assistent, eller når vi taler med en dansk chatbot, så fungerer det kun, fordi teknologien bag bygger på dansk talegenkendelse. ”Talegenkendelse ligger i hænderne på nogle ganske få, store amerikanske firmaer. Det vil sige, at vi er underlagt, hvad de synes, det skal bruges til, og hvad vi har af muligheder” Jens Otto Kjærum, direktør i Dictus Artiklen er skrevet af Niels Christiansen og indlæst af Ask Lehrmann Læs artiklen på kommagasinet.dk

Robotgenereret og automatiseret indhold kommer til at fylde mere i branchen i løbet af de næste fem år, mener mere end halvdelen af de adspurgte i en undersøgelse foretaget blandt kommunikationschefer. Sportsnyheder skrevet af robotter, automatiske søgemaskiner, der finder lige præcis det indhold på nettet, der er relevant for dig og hyper avancerede algoritmer. Det byder fremtiden i kommunikationsbranchen blandt andet på ifølge kommunikationscheferne. I hvert fald svarer mere end halvdelen af dem i en undersøgelse foretaget blandt et bredt udsnit af kommunikationschefer i både offentlige og private virksomheder, at de tror, at robotgenereret og automatiseret indhold kommer til at fylde mere i kommunikationsbranchen fremover. En af dem, der mener, at robotterne bliver en del af medarbejderstaben fremover, er Mikkel Harboe, kommunikationschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Artiklen er skrevet af Ina Jacobsen og indtalt af Anne Nimb Læs artiklen på kommagasinet.dk

I begyndelsen af 2018 nedsatte Kulturminister Mette Boch et sprogteknologisk udvalg for at afdække behovet for at understøtte brugen af dansk i forbindelse med kunstig intelligens (AI). Det resulterede i en rapport, der udkom i april 2019. Udvalgets konklusion var stjerneklar: Udvikling af chatrobotter, taleassistenter, tekstanalysesystemer, automatisk oversættelse med mere med høj sproglig kvalitet for dansk er en enorm udfordring for de globale og lokale AI-virksomheder. De investeringer, som skal til, er for høje, og det modvirker udviklingen af nye AI-produkter i et sundt og konkurrencedygtigt marked. Og det kan betyde digital udryddelse af det danske sprog. Udvalgets rapport hedder ’Dansk sprogteknologi i verdensklasse’. En forunderlig titel al den stund, at rapporten når frem til det modsatte resultat. Artiklen er skrevet af Niels Christiansen og oplæst af Ask Lehrmann. Læs artiklen på Kommagasinet.dk

Hvor er sproget på vej hen? Digitalisering og ny teknologi ændrer de rammer, vi kommunikerer i, og dermed også vores sprog. Udviklingen peger i retning af automatisering af sproglig kommunikation. Sproget.dk forklarer klarsprog som ’det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb.’ Den Danske Ordbog citerer fra kommagasinet.dk: ’klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde’. Begrebet, og arbejdet med klarsprog, bruges mest i relation til offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne ændrer sig, ændrer måden, man skal ’udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb’ på, sig også. Begrebet fokuserer på skriftlig kommunikation, fra papir til sociale medier. Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, terminologer og oversættere, der

Hvis du er nyuddannet og skal lande dig et job i kommunikationsbranchen, skal du have praktisk erfaring på cv’et. Erfaringen kan både komme fra studiejob, praktikophold og frivilligt arbejde ifølge K-chefer. Har du ingen fuldtidsjobs at skrive på cv’et, kan det virke uoverskueligt at skulle finde sig et job i kommunikationsbranchen. Men ifølge Kommunikationsforums store K-chefundersøgelse, der er foretaget i samarbejde med Kommunikation og Sprog, er der mange veje ind på jobmarkedet, også selvom du er nyuddannet. Kommunikation og Sprog har hevet fat i et par af K-cheferne fra vidt forskellige dele af branchen for at høre, hvad de lægger vægt på, når de skal rekruttere. Artiklen er skrevet af Ina Jacobsen og indlæst af Anne Nimb Citeret i artiklen Nanna Lise Vester, kommunikationschef i Odense Kommune Henrik Varmark, kommunikationschef hos Erhvervsakademi Aarhus Læs artiklen på kommagasinet.dk

Der skal spilles på flere tangenter, hvis det offentlige vil have borgere til at ændre adfærd, lyder det både fra teoretikere og praktikere. Kampagnen ’Ren kærlighed til København’, der startede i 2012 og stadig løber, er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skubbe til borgernes adfærd. Og selvom budskabet i kampagnen er semantisk godt skruet sammen med ordenes dobbelte betydning – at holde København ren er også at vise kærlighed til byen – er det konkrete tiltag i driften, der har betydet mest for at få københavnerskrald til at lande i skraldespandene. “Det er sjældent, du kan skabe adfærdsændringer udelukkende via kommunikation. Hvis det var så nemt, og du bare skulle fortælle, hvad der var det rigtige, så var der ingen diskrepans mellem borgernes adfærd og borgernes intentioner. Information er sjældent nok,” siger Thomas Christensen, der er konsulent hos BRO Behaviour og har speciale i adfærdsteori. Personer citeret i afsnittet Thomas Christensen, konsulent hos BRO Behaviour Peller Guldborg Hansen,

Sprogkonsulent: Det offentlige har i over 30 år levet på sproglige myter, der ikke har højnet læsbarheden i offentlig kommunikation. Det er ikke kun de analoge rudekuverter, der skal afløses af nye digitale platforme. Det er også forståelsen af, at offentlig kommunikation er en genre i sig selv. Medvirkende Kresten Bjerg er kommunikationsrådgiver, stifter og ejer af kommunikationsbureauet Bjerg Kommunikation (eller bare Bjerg K), der rådgiver i, forsker og udvikler ny viden om sprog og kommunikation i det offentlige. Links http://bjergk.dk/

Camilla Kristensen er kommunikationsrådgiver på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. ”Det er mig, der gennem gode relationer og i tæt samarbejde med vores forskere og ledelse bidrager til at få vores budskaber ud, så det føles rammende og relevant for modtageren,” siger hun. Da Camilla Kristensen blev ansat som kommunikationsrådgiver på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet (AAU) havde hun ikke en dybdegående indsigt i, hvad hendes kolleger egentlig arbejdede med, og hvad deres arbejde betød i et bredere perspektiv. ”Den viden bygger man op løbende, for det er væsentligt at forstå baggrunde og sammenhænge, når man rådgiver om kommunikationsformer og indhold. En af mine opgaver består i at bidrage til at formidle vores forskning på en interessant måde og vise, hvordan vi skaber værdi i samfundet,” fortæller Camilla Kristensen, som gik i gang på jobbet ved selv at skaffe sig viden ved at være nysgerrig og stille en masse spørgsmål. Artiklen er skrevet af Niels Christianse