Sinopsis
Filmnørdens Hjørne er en dansk filmpodcast med tilhørende aktivt online community. Vi udgiver podcastepisoder hver torsdag med filmanmeldelser, analyser, lister og lytterindhold i et afslappet og humoristisk format. Rigtig god fornøjelse!
Episodios
-
Cinemajour 75 (The Green Knight, The Suicide Squad, Ternet Ninja 2, Bille August-interview, m.m.)
23/08/2021 Duración: 01h39minSommeren går på held, og vi har haft travlt efter ferien. Forberedelserne til live shows både med Moviebox og Filmnørdens Hjørne tager tid samt planlægning af efterårets udgivelser tager tid. Men var har stadig set en stak film, der fortjener at blive diskuteret. The Green Knight, Ternet Ninja 2, The Suicide Squad, Supernova, Jungle Cruise og Jolt får ørerne i Hjørnemaskinen, og stjernerne strækker sig fra tre til fem stykker. Derudover har vi tyve minutters interview med et af de største koryfæer indenfor dansk film: Bille August. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Casper & Jannik
-
Podcast 209 (Den om Richard Donner...)
21/07/2021 Duración: 02h05minDa Richard Donner døder d. 5. juli i den flotte alder af 91 år stod det mere klart end nogensinde, at han aldrig helt fik den opmærksomhed, han fortjente, selvom han var manden bag nogle af de mest mindeværdige blockbustere fra Hollywood. Det forsøger vi nu at råde bod på med vores sirligt udvalgte Team Donner bestående af Ask Hasselbalch, Jannik Hansen og Casper Christensen. Som optakt til denne episode spurgte vi jer i vores Facebook-forum, hvilke Richard Donner-film i bedst kunne lide, og Top 5 er soleklar: 5. Lethal Weapon 2 (1989) - 33 stemmer4. The Omen (1976) - 59 stemmer3. Superman (1978) - 82 stemmer2. The Goonies (1985) - 97 stemmer1. Lethal Weapon (1987) - 163 stemmer Kæmpe hits - især Superman og Lethal Weapon, der på hver sin måde var nybrud indenfor sin genre. Hvor navnet på andre filmskabere med væsentligt mindre hits og bedrifter på samvittigheden let huskes af de fleste filmelskere, har Richard Donner dog formået at glide under radaren, til trods for at han satte i hvert fald et par filmhisto
-
Cinemajour 74 (Black Widow, A Quiet Place II, Den gode spion, m.m.)
10/07/2021 Duración: 01h08minDanmark befinder sig midt i en kold krig mellem biograferne og enkelte distributører - nærmere bestemt de filmdistributører, der lancerer deres film i biografen og på streaming på samme tid. Dette fjerne biografernes monopol på at vise nye film. Det er biograferne egentlig indstillet på. Der hvor kæden hopper af, er når distributørerne kræver samme salær for leje af filmen til distribution, hvad end den kommer på streaming samtidigt eller ej. Den køber biograferne ikke. De vil ha' filmene billigere. Langt de fleste danske biografer boykutter derfor nu de film, der lanceres både i bif og på streaming samtidigt. Derfor er har endnu en af årets største blockbustere ikke premiere i mere end en håndfuld danske biografer - i dette tilfælde Black Widow. Vi kender ikke yderligere op og ned i sagen, men ved bare, at mange danske filmfans undrer sig over, hvorfor enkelte af årets største blockbusterfilm ikke kommer i biffen. Men Hjørnet boykutter ikke nogen, så vi anmelder rask væk Black Widow. Vi fik endda set den i
-
Podcast 208 (Den om anti-westerns...)
30/06/2021 Duración: 02h11minWesterngenren er en af filmhistoriens største og mest glemte genrer. Og med “glemt” mener vi ikke, at du ikke ser westerns, for det gør du sikkert. Du ser John Wayne hamre genrens regelsæt fast i ‘Dillingencen’ fra 1939. Eller du ser Sergio Leone reflektere den amerikanske sjæl i sit beskidte italienske spejl i ‘One Upon a Time in the West’ fra 1968. Eller du ser Clint Eastwood skyde genren en kugle for panden i ‘Unforgiven’ fra 1992. Alle gigantiske, vigtige og populære film. Westerngenrens troper blev etableret i filmhistoriens tidligste år. Siden da har genren udviklet sig i en sådan grad, at den nærmest har vendt vrangen ud på sig selv - en udvikling vi udforsker i denne episode. Ingen anden genre har i så høj grad viklet sig rundt om sig selv og spist sig selv op. For hvornår er der sidst blevet lavet en “gigantisk, vigtig og populær” western, som de førnævnte? Genren er så godt som udtømt, og hvorfor den så er det (når nu eksempelvis gyser-genren er lige så gammel og stadig er voldsomt populær)? Det sna
-
Cinemajour 73 (Loki, Fast & Furious 9, Smagen af sult, m.m.)
24/06/2021 Duración: 57minEn lille Cinemajour i godbid-størrelse, med anmeldelser af en håndfuld nye film og en enkelt TV-serie. Casper og Jannik har været i biffen og larm, men kan Fast & Furious 9 leve op til rollen som årets første sommerblockbuster? Christoffer Boe er tilbage med det vaskeægte kærlighedsdrama Smagen af sult, der er foregår i de øverste lag af den københavnske restaurantverden. Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau spiller et par der, i jagten på Michelin-stjerner, måske mister mere end de er parate til. Jannik stoppede simpelthen Pixars seneste film Luca, da han var halvvejs inde i den, men Casper så den færdig - vi diskuterer hvorfor, samt hvordan det måske er på tiden, at vi holder op med at sammenligne nye Pixar-film med 20 år gamle Pixar-film. Og så må episodens breaking news være, at Casper har set så meget af en TV-serie som det i skrivende stund er muligt og MERE end Jannik. Vi ser nemlig nærmere på den seneste Marvel-serie Loki, der byder på meget mere end man lige skulle forestille sig. Ri
-
Cinemajour 72 (The Father, Flugt, Cruella, Mare of Easttown, m.m.)
12/06/2021 Duración: 01h25minSTOP! Stop lige op, og nyd dette øjeblik, for du sidder foran en Cinemajour-episode, hvor to forskellige film, hver får seks stjerne med på vejen. Det er så vidt vi ved ikke sket i Hjørnets historie, og det sker nok heller ikke igen lige med det samme... Og lad os så komme i gang, For denne episode er både fyldt til bristepunktet med anbefalinger og advarsler, og så er det uhyggeligt hurtigt leveret i forhold til vores vanlige stil. Vi skal dykke ned i The Father, Army of the Dead, Tove, Mare of Easttown, Centervagt, Bar and Star Go to Vista Del Mar, Flugt og Cruella. Otte film gennem maskinen på 1½ time. Det må sgu også være en rekord. Filmnørdens Hjørne er ikke helt tilbage for fuld damp endnu. Vi har først og fremmest ret store kalenderbingo-problemer, men der arbejdes løbende på sagen. Faktum er, at alle vi værter er vilde i varmen efter at komme i sving, men at det kan være lidt svært at finde tiden. Vi er tætte på en kalenderløsning, så vi forhåbentlig kan lange mange flere episoder over disken i de ko
-
Podcast 207 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2021...)
26/04/2021 Duración: 01h48minFor 12. år i træk var Filmnørdens Hjørne klar til at overvære en Oscaruddeling med alt hvad der til hører af forhåbninger om et brag af at show. Men hvornår lærer vi det... Som bekendt var uddelingen i år handicappet af en corona-epidemi, der satte særlige restriktioner for, hvad kunne lade sig gøre. Netop disse restriktioner gav dog anledning til et spædt håb om nytænkning fra akademiets side. NU var chancen der, for at ryste posen. NU var chancen der, for at prøve noget helt nyt af. NU kunne det blive et show, der gik over i historien, som en Oscaruddeling hvis lige, man aldrig havde set. Disse forventninger blev på sin vis indfriet, for det var ganske rigtigt et Oscarshow, der ikke lignede noget andet. Færre gæster, intim atmosfære, god tid til takketaler og andre påfund gav i begyndelsen håb om en uddeling, der kunne vende bøtten på de forstokkede strukturer, der har præget de seneste års uddelinger. Falsk håb, for i guder, hvor var det dog kedeligt. Den løse stemning sugede al intensitet ud af løjerne. D
-
Podcast 206 (Oscaropvarmningspodcast XII)
19/04/2021 Duración: 03h49minEfter al sandsynlighed får årets Oscaruddeling de værste seertal i mands minde. Det har alle andre prisuddelinger fået, så selvfølgelig er Oscar ingen undtagelse. Slet ikke i et år, hvor Oscar-opløbet har været stort set støvsuget for store, populære film. Interessen i hvilke film, der skal belønnes med en lille gylden statue har længe været dalende og dette bliver ikke året, hvor den trend ændrer sig, men det er synd, for vi har ALDRIG set en Oscaruddeling, der er mere interessant. I et år har filmbranchen (og især biografbranchen) fået læsterlige klø af Corona-pandemien. De to brancherne er på flere måder i knæ. Utroligt meget er allerede gået galt. Corona-situationen lysner dog flere steder og den amerikanske filmindustri tør så småt at vejre morgenluft. Derfor er netop Oscaruddelingen deres største og bedste chance til, at fortælle hvorfor film er fantastisk. Hvorfor biografer er fantastiske. Hvorfor man skal se film og hvor fedt det er at lave dem. Aldrig har der været så meget på spil i en Oscaruddeling
-
Podcast 205 (Den om Lone Wolf and Cub...)
08/04/2021 Duración: 02h21minDet koster os uden tvivl lyttere, at vi ikke binder Filmnørdens Hjørne til et fast format eller fokus. Folk hader ændringer, og Hjørnet ændrer sig hele tiden. En af de fede ting er til gengæld, at vi kan gøre lige præcis, hvad der passer os, for Hjørnet formes altid af os værter, og hvor vores nysgerrigheder måtte blafre hen. Denne gang sætter vi således tænderne i et projekt, der er så niche-nørdet, at vi egentlig ikke har nogle forventninger om, at I lytter til det. En fælles fascination af japansk (og asiatisk) kultur og historie bliver ved med at lokke Kultkælder-Niels og Redaktør-Casper tilbage til asiatiske filmfænomener. For 1½ år siden så de 15 Godzilla-film i streg og livestreamede hele ørkenvandringen på Facebook. Denne gang er opgaven væsentlig mindre, men stadig lidt af et maraton. I al sin enkelthed går det ud på, at de to filmnørder i årevis har snakket om at se samtlige Lone Wolf and Cub-serien af japanske samuraifilm i ét uafbrudt filmmaraton. Filmene om den herreløse, hævntørstige og retfærdi
-
Cinemajour 71 (Superhelte-special: Wonder Woman 1984, Zack Snyder's Justice League, m.m.)
29/03/2021 Duración: 02h26sFor første gang i umindelige tider samles to Hjørne-værter fysisk og optager en episode. Måske også derfor, at netop denne episode blev lidt længere end de forrige. Eller også er det fordi, der faktisk er utroligt meget for Casper og Jannik at snakke om denne gang, ikke mindst den overraskende mængde superheltefilm og -serier. Først og fremmest er der to store film fra DC-universet. Først Wonder Woman 1984 (HBO Nordic), der skal forsøge at gøre den forrige films enorme succes efter, og så er der naturligvis Zack Snyder's Justice League (HBO Nordic). Folk har meget delte meninger om disse film - en splittelse der til dels også viser sig på Hjørnet. Men superheltefesten fortsætter i serieverdenen, med premierer på tre superhelteserier, som vi også ser nærmere på: The Falcon and the Winter Soldier (Disney+), Superman & Lois (HBO Nordic) og den animerede Invincible (Amazon Prime). Derudover prøver vi også at finde den nye streamingservice Paramount+, og fortæller lidt om alle de andre ældre film og serier, v
-
Podcast 204 (Den med Ulrich Thomsen II...)
26/03/2021 Duración: 01h47minDa vi tilbage i august 2020 fik besøg af Ulrich Thomsen, havde I lyttere så mange gode spørgsmål til ham, at vi blev nødt til at springe en masse af dem over. En hel gruppe af disse spørgsmål omhandlede Ulrichs relativt nye erfaringer som instruktør. Vi aftalte efterfølgende, at, når filmen blev tilgængeligt for det danske publikum, skulle han komme forbi igen, så vi kunne tage en hel samtale kun om instruktion og kunsten at fortælle historier på film. Sol, måne og stjerne så ud til at stå helt rigtigt, da SF Film i efteråret besluttede at distribuerer filmen, og en hel lille Danmarksturné blev planlagt. Ulrich skulle rejse rundt med sin film og holde talks og foredrag i forbindelse med visningerne, men... Nærmest på dagen, hvor filmen skulle ha' haft premiere, trådte anden omgang corona-nedlukning i gang. Igen-igen blev filmens udbredelse forhindret af corona, men det kan I høre meget mere om i episoden. Nu er Gutterbee omsider blevet gjort tilgængeligt for det danske publikum, og vi kan omsider udgive vore
-
Cinemajour 70 (Raya and the Last Dragon, Coming 2 America, Never Rarely Sometimes Always, m.m.)
19/03/2021 Duración: 01h31minNedlukningsdagbog dag 8.277... Vi trænger til at blive klippede og er ret sikre på, at studiebregnen er begyndt at hviske til os, men ellers er alt fint. Der er i hvert fald begyndt at være så meget lys for enden af tunnelen, at vi har lagt en ambitiøs plan for de næste mange måneder på Hjørnet. Ugentlige udgivelser af masser af Cinemajours og tema-episoder, og vi glæder os. Men indtil videre holder vi os til endnu en langdistance-Cinemajour spækket med film og serier. Jannik og Casper kaster sig over en lang række aktuelle film: Raya and the Last Dragon, Coming 2 America, His House, Never Rarely Sometimes Maybe, Pelé, The Hunt og Never Surrender. Og så har Jannik fået sat hak ved en hel række serier også: 30 Monedas, Big Sky og For All Mankind. Vi vender snart tilbage med flere episoder og mere filmnørderi, men god fornøjelse med denne Cinemajour #70 så længe. Med venlig hilsen, Casper & Jannik
-
Podcast 203 (Den om glemte skuespillere #2)
11/03/2021 Duración: 01h22minEndnu engang går vi på opdagelse i filmhistorien og finder skuespillere, som ifølge os er gået lidt for meget i glemmebogen. Om man føler, en skuespiller er "glemt" eller ej, er en meget individuel fornemmelse, men både Casper, Jannik og Nikolaj har hver deres gode grunde til at sætte fokus på netop de tre legender, der pryder denne episode. Nikolaj er først på banen og han har fundet Skotlands mest kendte skuespillerinde nogensinde: Deborah Kerr (udtales som "car"). Og hun ér glemt. I hvert fald af Casper, der undervejs finder ud af, at han kender hende meget bedre end han troede. Casper selv byder ingen ringere end tyske Marlene Dietrich ind på podcast-scenen for at udforske, hvordan den blå engel efter næsten 100 år stadig kan drage og tryllebinde både mænd og kvinder. Som i sidste episode tager Jannik ikke så langt tilbage i filmhistorien. Han finder nemlig igen episodens eneste nulevende skuespillere i amerikanske Sissy Spacek. Hun ser uskyldig nok ud, men der gemmer sig altid mere bag hendes fregnede an
-
Cinemajour 69 (The Way Back, Queen & Slim, Wolfwalkers, Space Sweepers, m.m.)
25/02/2021 Duración: 01h27minEndnu en uge i nedlukning, endnu en uge med nye film på streaming. Denne gang kaster Jannik og Casper sig over en personlig film fra Ben Affleck (The Way Back), en børnevenlig varulve-film (Wolfwalkers), en Bonnie og Clyde-historie i skyggen af Black Lives Matter (Queen & Slim), en crazy omgang kinesisk action-mytologi (The Yin-Yang Master: Dream of Eternity) og et så travlt koreansk sci-fi-eventyr (Space Sweepers), at Jannik måtte gi' op efter 15 minutter. Nåja, og så har vi også set en håndfuld andre uaktuelle (men sjove) film, blandt andet Kill Squad. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
-
Cinemajour 68 (News of the World, Wandavision, The Dig, m.m.)
16/02/2021 Duración: 01h25minStille og roligt sætter vi gang i Hjørnet igen, og vi lægger ud med en god, gammeldags Cinemajour. Som mange andre er vi Corona-skilt ad, hvilket har to konkrete konsekvenser: Vi optager på lang afstand af hinanden, så i denne episode sidder Casper og Jannik i hver deres hjemmekontor og er “sammen” via Skype. Vi anmelder kun film fra diverse streaming services, fordi alle biografer stadig er lukkede. Når det så er sagt, så føles det ganske som det plejer, når vi her kaster os over en stak dugfriske premierefilm. Vi starter med at anmelde den ærkebritiske The Dig, hvor efter Casper er Rasmus Modsat og synes Locked Down er underholdende. Jannik er svært begejstret for Wandavision, mens Casper er nogenlunde fornøjet med Malcolm & Marie. Og så slutter vi af med Tom Hanks som Tom Hanks i News of the World. Vi kunne skrive side op og side ned om, hvad der er sket siden vi optog noget sidst, for disse er tossede tider, men nu kan det være nok ævl og kævl om ligegyldigheder. Der er FILM, der skal anmeldes, så
-
Podcast 202 (Den om glemte skuespillere #1)
16/01/2021 Duración: 01h44minDa redaktøren en dag faldt over et gammlet, opsigtsvækkende interview med Richard Harris, slog det ham pludselig: "Han er jo en unik skuespiller og åbenbart også et fuldstændigt fantastisk menneske, så hvorfor snakker vi ikke om ham eller hans film oftere end vi gør?" Med ét var idéen til en nye serie af Hjørne-episoder født. Dem om glemte skuespillere. Nu kan det jo diskuteres, hvem der kan klassificeres som en "glemt" skuespiller, for det er unægteligt individuelt, men diskuteret, det blev det. Da vi luftede idéen online, flippede vores Facebook-følgere helt skråt og det væltede ind med forslag. Alle har åbenbart en stak skuespillere, som de mener er glemte. Dem kan du høre meget mere om i denne episode, hvor Casper, Jannik og Nikolaj tager første runde om glemte skuespillere. Casper har naturligvis Richard Harris med, Jannik valgte den altid gode Ned Beatty og Nikolaj valgte en helt og aldeles perfekt "glemte" skuespiller: James Mason. Vi har klip fra film og interviews med alle tre og vi glæder os til at
-
Filmaften 13 - Gremlins
07/01/2021 Duración: 02h19sVelkommen til endnu en Filmaften, hvor vi ser en ægte klassiker, og forhåbentlig opdager nye, spændende sider af filmen, som kan åbne den op for dig, selvom du har set den flere gange. Og vi kan lige så godt være ærlige, for du har sgu nok set aftenens film et par gange før. Joe Dantes Gremlins fra 1984 kommer ofte med på lister over enten bedste 80'er-film eller bedste julefilm, men hvorfor? Hvad er det denne lille, undseelige film, om en invasion af mini-monstre i en klassisk amerikansk forstad, gør så rigtigt? Hvorfor er den både en god 80'er-film, julefilm, thriller, gyser, komedie og et seriøst drama? Disse og mange andre spørgsmål kommer Casper C og Niels Paridon igennem på denne Filmaften, der ser lidt anderledes ud end de plejer. Vanligvis introducerer vi filmen på ti minutter, ser filmen (uden at optage) og afslutter så med en times samtale om den. I denne sær-episode kaster vi os ud i et vaskeægte kommentarspor. Det er altså for en gangs skyld meningen, at du skal se filmen mens vi snakker. Episode
-
Podcast 201 (Den om Matador...)
30/11/2020 Duración: 01h36minEn hel episode af FILMnørdens Hjørne dedikeret til en underlødig tv-serie? Skandale! Fyr den ansvarshavende omgående! Havde I spurgt os for bare fem år siden, om vi nogensinde ville bruge en hel episode på én tv-serie og intet andet, så havde vi bedt jer hoppe i havet. Men så besluttede filmjournalisterne Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard at forfatte en kolonorm klods af en bog om det ganske, danske TV-klenodie - Matador. Og ikke nok med det, så tilbød d'herrer sig til en episode, hvis vi havde lyst. En hurtig forespørgsel blandt lytterne på Facebook, og det stod klart, at der måtte gives grønt lys. Med udgangspunkt i et væld af gode spørgsmål fra jer lyttere satte vi derfor Jacob og Christian i stævne i hjemlige omgivelser. Det blev til en god Matador-snak om lidt af hvert, hvor jeres spørgsmål så sandelig satte sving i snakketøjet, og endda i et enkelt tilfælde formår at gøre eksperterne decideret stumme. Det har været en oprigtig fornøjelse at høre historier om produktionen og værdien af Matador.
-
Podcast 200 (Epidemier i film- og billedkunsten)
26/11/2020 Duración: 02h04minMidt på sommeren kontaktede Statens Musem for Kunst (SMK) os og spurgte, om vi ville være interesserede i at komme ind til dem og optage en episode med udgangspunkt i deres nyeste udstilling 'Intet som før' - en udstilling om epidemier affødt af den verserende corona-pandemi. Selvfølgelig ville vi gerne det, men vi er jo en filmpodcast. Ikke en kunsthistoriepodcast. Når tvivlen pludselig kommer over os, og vi ikke aner, hvad vi har rodet os ud i, finder vi næsten altid den rette kurs, ved at stille os selv ét enkelt spørgsmål: "Hvilket altoverskyggende spørgsmål er det, vi skal finde svar på i denne episode?" I dette tilfælde var svaret: Hvilken effekt får den igangværende corona-pandemi på filmkunsten? For at svare på dette spørgsmål, er det netop nærliggende at gå på opdagelse i kunsthistorien, hvor der findes et utal af eksempler på, hvordan store og små epidemier har farvet samtidens kunst. Og her kommer kunsthistorikeren Cecilie Høgsbro Østergaard ind i billedet. Cecilie er officielt set "forlægger" på
-
Podcast 199½ (Valgspecial: Amerikanske præsidenter i populærkulturen)
03/11/2020 Duración: 02h02minHvordan præsenteres amerikanske præsidenter i og af medierne? Får man i virkeligheden, i diverse film om præsidenterne, mere end et glimt af de ægte personer bag? Og kan medierne påvirke, hvem der skal være USA's næste præsident? Disse og mange flere spørgsmål kastede Hjørne-redaktør Casper Christensen og Kongressen.com-redaktør Anders Agner Pedersen sig over, da de sammen holdt foredrag på Ordrup Bibliotek som optakt til årets amerikanske præsidentvalg. Og "foredrag" er måske ikke det rette ord, for det blev mere en samtale om amerikanske præsidenter på film og TV end noget andet. Turen går gennem nogle af de mest interessante, underholdende og kontroversielle film og serier om amerikanske præsidenter - både virkelige og fiktive. Det hele blev optaget og udgives her som en valgspecial. Anders Agner Pedersen har skrevet flere bøger om amerikanske præsidenter og er til daglig chefredaktør på netmediet Kongressen.com. Casper C kender I nok allerede som chefredaktør på Hjørnet. Casper og Anders har tidligere sam