Den Korte Weekendavis

Folketinget åbner, og Mette Frederiksen holder en åbningstale, mens Kirsten Birgit, Rasmus og Nina væder på at kulturen, Irak-kommissionen og skattelettelser ikke bliver nævnt. Kirsten ringer til Morten Messerschmidt og inviterer ham til den fundraiser hun har startet for restauranter, der stadig serverer foie gras. Men elsker Morten hende egentlig stadig? Kirsten kommenterer Folketingets åbning, som i de gode gamle dage. Det er rørende! Rasmus er taknemmelig, men hvor er nærværet blevet af? Hvor er gårdsangerne og natmændene henne? Hvorfor blev Otto Brandenburg kaldt bagggårdspumaen? Og kan Kirsten nævne tre gode ting lige som Mikael Kamber altid kan?

Rasmus er i strålende humør, for København har fået en kæmpe gave i Cityringen. Ligger der andet under? Kirsten har brug for at tale med Rasmus, der er noget hun har tænkt på længe, og som plager hende – elsker han hende mere? Hvis han gør, så må han bevise det! For det virker ikke til, at han elsker hende, som Jim elsker Ghita. Han kan ikke engang græde, når hun reciterer Halfdan Rasmussens ABC eller Shubberne! Hun har derfor fundet på en øvelse, der skal få Rasmus til at finde tilbage til det, der er forsvundet. Der er ikke presse på Kirstens nye bog om grænsen for satire, men har hun ikke en historie om nærkontakt med døden a la Pind eller Hjortshøj, som hun kan interessere Politiken med?

Det er en ærgerlig situation, men Kirsten Birgit vil gerne have en alvorlig snak med Rasmus om hans fremtid på stationen. Omfartsvejen til Mariager er blevet nedlagt, men Kirsten synes, det er et løftebrud af rang, for man skal vel kunne stole på staten. Det er ikke kun tilhængere af omfartsvejen som Socialdemokratiet har dårligt nyt til, men også andelsboligejere som Rasmus, der står til at få sig en ordentlig økonomisk mavepumper. Mai Mercado og Sophie Løhde har hevet statsministeren i samråd angående Martin Rossens rolle, så Kirsten ringer og sikrer sig, at de er forberedte. Kirsten redegør for redeligheden med Trump, Ukraine og whistlebloweren m/k/de/dem. Og så har Kirsten et spørgsmål til Nina og Rasmus, som vil ændre deres fremtid fuldstændigt.

Kirsten Birgit tænker på, om det ikke er på tide, at man arbejder med andre begreber i voldtægtssager. Der mangler et trin på stigen, og hun ved lige, hvordan hun skal lave et indspark i debatten. En gruppe læger er blevet afsløret i at diskutere deres patienter i en Facebookgruppe, så Kirsten ringer til Vibeke Manniche, der vel godt kan regne ud, hvorfor hun ringer. Rasmus stiller politiske spørgsmål til Kirsten i hendes egenskab som politisk ekspert og menneske om f.eks. Lars Løkkes rolle i udenrigspolitisk nævn. Hvad betyder det? Kirsten kommer til en konklusion. Faktisk ikke kun én, men flere!

Kirsten har længe haft noget på hjerte, som hun gerne vil tale med Rasmus om. En sag, som kræver, at Rasmus sætter sig. Men hvad har skæl, uren hud og paradentose med sagen at gøre? Noget lugter i hvert fald råddent i Hunter Biden-sagen, men det kan være svært at gennemskue, når man sætter en vrøvlemikkel på talerstolen. Rasmus og Nina følger sagen om voldtægten i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens lejlighed tæt og diskuterer, hvor meget de skulle have for at blive voldtaget, mens Kirsten er mere optaget af sit seneste projekt, hvor hun vil bruge sin kreativitet på en helt ny måde. Hun ringer desuden til Simon Aggesen med et skulderklap, en opfordring og en advarsel.

Der er dårlig stemning på radioen pga. Kirsten Birgit, for hun vil ikke sutte den op fra DAB og er ligeglad med de andres levebrød. Men hvad skal Rasmus? Kan Nina fuge? Ved Rasmus hvordan man bruger et kondom? Og hvad med galocher? Kirsten Birgit taler i sin egenskab af ekspert om konstitueringen i Venstre, mens Speaker-Allan i en helt ny egenskab tager sin farvelade frem og observerer Kirsten og Rasmus’ arbejde. Rasmus tager redaktørhatten på og tager initiativ til et nyt tema om Danmarks største (f.eks. Diddl-samling), mens Kirsten hellere vil tale om Danmarks største problem (f.eks. en somalier). Kirsten ringer til Søren Espersen, for han havde ret, selv Greta Thunberg synes, at hun burde være i skole. Og så læser Kirsten Birgit op fra kapitlet ”Pruttepudens mysterium” fra hendes nye bog om grænsen for satire ”Hertil og ikke længere!”

Kirsten Birgit ringer til Morten Messerschmidt, han har været svær at få fat i. Hvad er der sket med ham? Er han rød, hvid OG grøn? Og kan han overhovedet lide at tage i teatret? Det er store Skal-du-med-på-bussen-dag i dag på radioen, men der er ingen der skal fortælle Kirsten Birgit, om hun er med på bussen og skal sutte den op fra DAB. Rasmus er lige som Kristian Jensen en typisk mand, Gud hvor har de meget selvtillid - også på hinandens vegne. Djævlen er i detaljen lige som i Mette Frederiksens detalje om, at hun ikke kan få nok af ostemadder. Inger Støjberg og Jakob Ellemann skal lede venstre, og Rasmus mener de favner bredt, men hvor ved han det fra, når han ikke er ekspert? Og så læser Kirsten Birgit en smagsprøve op fra sin nye bog ”Hertil og ikke længere!”

Verdens mest korrekte mand, Justin Trudeau, er faldet i fælden igen og har sagt pardon, men det skulle han aldrig have gjort, for det er skruen uden ende. Hvordan ville Kirsten Birgit have det med at blive fremstillet som en stereotyp? Morten Messerschmidt er åbenbart blevet klimaordfører, men hvorfor har han ikke fortalt sin gamle veninde Kirsten Birgit det? Hun ringer til ham med et godt råd. Der er en mystisk SMS om bandekrigen i omløb, men hvem har skrevet den? Der er kommaer og forbavsende få stavefejl i. Der er ingen bandekrig på Frederiksberg, hemmeligheden er, at de benytter sig af pizzeria-reglen. Der er ikke mobildækning i metroen, men Kirsten vil hellere tale om et rigtigt problem - Lars Aslans hat. Kirsten ved ikke hvad det ligner, så hun ringer til ham for at hjælpe. Kirsten har mistet lysten, så hun vil gerne se en skideuhyggelig gyserfilm, der kan bringe lidt spænding ind i livet. Hun fortæller om den uhyggeligste film hun har set, nemlig den hun fandt fra Klaus Paghs 40-års fødselsdag. Den var

Kirsten Birgit føler sig som en kæmpe idiot, for Henrik Sass skal slet ikke læse, læse, læse, det var bare for sjov, og hun hoppede sammen med DSU-formanden Frederik Vad på den. Hun prøver at forklare Rasmus og Nina, hvor flov hun er, hvis hun ellers kunne få et ord indført! Godt hun ikke har sagt noget dumt om kulturpolitikken, det er kun Frederik Vad, der har det. Ida Herskind kommer på vegne af de unge på redaktionen for at fortælle, hvor stor en inspiration Kirsten har været til bare at læse, læse, læse. Men Kirsten har mistet lysten. Det eneste der kan muntre hende op, er et sjovt billede af Justin Trudeau samt et meme af et hamster – død eller levende? Det kan komme an på en prøve.

Henrik Sass har omsider trukket sig ud af annalerne, men Kirsten glæder sig over, at han nåede at inspirere Kristian Jensen, som nu også skal læse, læse, læse. Lars Løkke skal til gengæld tale, tale, tale det levende ord, men hvordan ser regnestykket bag hans foredragstur egentlig ud? Rasmus er bekymret for, at den nye ejerkreds har lagt mærke til hans fravær de sidste par dage. Mandag får medarbejderne på radioen nemlig af vide, om de kommer med på DAB-bussen. Kirsten er dog mere interesseret i homoseksuelles påklædning, og hvordan de får en elpære op i røven uden at smadre den. Hendes røvhulshul er nemlig stramt nok til at flække en pistacienød, men det vil Rasmus se, før han tror det. Kirsten har igen fået fingrene i DanKlimas tale, der løfter sløret for, hvordan Danmark kommer til at se ud i år 2099. Og ja, der vil være mutantbjørne.

Rasmus er syg, så Kristoffer Eriksen er vikar. Kirsten Birgit er lidt ved siden af sig selv for tiden, men Kristoffer har fået en god idé til hvordan han kan få hende til både at føle sig elsket og blive mere tændt på DAB. Han er nemlig blevet inspireret af en virkelig smuk testimonial-video til Mette Frederiksen til Socialdemokratiets kongres. Nu er det Kirstens tur. For er hun klar over, hvor meget hun betyder for ham og radioen?

René Fredensborg har noget, han gerne vil have Kirsten til at tage op, han er nemlig ikke blevet nomineret til Prix Radio, hvilket Den Korte Radioavis er blevet flere år i træk. Han vil gerne have Kirsten til at skrive en forherligende klumme om ham, men taler han overhovedet nogle sprog flydende? Det eneste der efterhånden holder Kirsten Birgits mod oppe, er samtalerne med den sjældne dreng Piet. De har livsbekræftende telefonsamtaler, hvor de mobber Jens Rohde, der sammen med et barn har voksenmobbet Donald Trump i radioen. Nina har ikke forstået en skid af det hele, men er hun klar over, at Socialdemokratiet er ved at køre en hetz mod Kirsten? De kommer gentagne gange ud med noget, hun overhovedet ikke forstår, og hun er ved at miste miste forstanden af det. Hvordan kan man f.eks. redde planeten ved at indrette et storrumskontor? Kirsten ringer til Dan Jørgensen for at få en forklaring, der kan få den socialdemokratiske verden til at give mening. Hvis bare de ikke kun ville gøre det juridisk korrekte, men

Kirsten har intet problem med at spise lige inden, hun skal sende nyheder, for hun er ligesom morænen - havets grovæder. Rasmus har det derimod bedst med at tygge maden 30 gange, inden han synker, efter han engang kastede en hel halv cocktailpølse op gennem næsen. En kendt vandrehistorie, som Kirsten bestemt ikke køber. Hvad hun heller ikke køber, er Mette Frederiksens udtalelse om Martin Rossens manglende indflydelse i Koordinations- og Økonomiudvalget, og spørgsmålene er efterhånden ved at hobe sig op til Socialdemokratiet, der tilsyneladende kun praktiserer envejskommunikation. Kirsten afslører en historie om Rasmus, som ikke sætter ham i det bedste lys. Og mens historien gør det svært for Nina at se sin redaktør i øjnene, så er Kirsten ved at brække sig over de jubelidiotiske danskere, der hiver klaphattene frem, hver gang en dansker gør bare det mindste i udlandet. For sandheden er, at Margrethe Vestager ikke har bedrevet en skid andet end at pakke alt ind i roser og identitetspolitik. Og så har Kirsten

Kirsten Birgit er i hopla, for Ingeniøren har afsløret, at det ikke kan betale sig, at sortere affald, det er helt kafkask hvad der sker med plastikken, så hun vil fortsætte med at brænde det af i haven. Det er årsdagen for 9/11, så Kirsten mindes, da hun var i New York for 18 år siden, men var optaget af noget andet. En forfatter har fået et fast job! Kaspar Colling Nielsen skal være Dan Jørgensens taleskriver, så hun ringer til ham for at servereen kreativ idé til taleskrivningen. Det viser sig, at der er et druklaug i Folketinget, hvor folketingspolitikere får sponsoreret sprut af VSOD - Vin og Spirtus Organisationen Danmark. Men hvorfor bliver de altid bespist på andres vegne? Kirsten er også influencer, men hun får ingen spons, og det skal der laves om på, for hun har kun 6 uger tilbage, og nu skal der cashes ind. Hun ringer derfor til den gode organisator Poul Pilgaard med en smart fidus. For at blive oplyst på området sprut og lære om moden for at drikke sig skidefuld i øjeblikket ringer hun til vin- o

Kirsten Birgit har fundet en måde, hvorpå hun kan snyde politiet til at tro, at hun ikke bruger mobilen, mens hun kører. Men det har krævet et par prototyper at nå dertil. Rasmus er dog lidt bekymret for de bløde trafikanter, men kan Rasmus overhovedet finde sin big dick energy frem? Og hvad siger han i grunden, når han skal tale frækt i sengen? Kirsten råder ham til at pakke sin perlerække af konstateringer langt væk, og gå direkte efter kvælertaget. Nyhedschef Kristoffer Eriksen er enig, men kommer egentlig i et andet henseende. Han mangler nemlig hjælp til at tegne et portræt af den nye kandidat til næstformandsposten i Venstre, og beder om Kirstens hjælp. Men det viser sig, at der både er fordele og ulemper ved Ellen Trane Nørbys politiske og private profil. Redaktionen forsøger igen at få fat på Socialdemokratiet for at høre, hvad Henrik Sass mon skal lave nu, men det lader til, at det eneste, der kommer ud af regeringen i øjeblikket, er de hemmelige dokumenter, som Martin Rossen vælger at lække. Men hve

Ninna Hedeager Olsen er tilbage efter sin sygemelding, og Kirsten Birgit ved præcis, hvad den befamlede borgmester skal gøre for at undgå, at der bliver snakket i krogene. Kirsten Birgit har nemlig selv været der, efter Hans Engell så hende i et par joggingbukser i 2002. Og så er redaktionen kommet i besiddelse af Ninna Hedeager Olsens dagbog, der afslører sammensovning med DR’s symfoniorkester, at Ninna “don’t need no press” og at hemmeligheden bag at blive opfattet som syg er at klæde sig i medlidenhedstøj. Men Kirsten Birgit er bekymret. Ikke for borgmesteren, men for borgerne på Frederiksberg. Hun er nemlig blevet gjort opmærksom på, at nogle næsten ikke kan se et træ fra deres lejlighed efter den frygtelige elmedød. Så som den folkevalgte tillidsmand hun er, har hun påtaget sig opgaven at få fingrene i det fraflytningsbidrag, som Frederiksberg, efter en oprydning i CPR-registret, er berettiget til at få. Hvis altså Bornholm og Lolland Kommune kan holde deres fedtede fingre for sig selv. Det er nemlig meg

Kirsten og Rasmus hygger sig på arbejdspladsen med det uafhængige og uvildige medie Pio Pio, hvor partikammeraten Rasmus Stoklund skriver, hvor fantastisk en fyr vores erhvervsminister Simon Kollerup er. Han taler flydende tysk! Men man skal altså ikke tage fejl af hans joviale ydre. Hvordan får man nedfældet sådan et epos? Kirsten Birgit sidder selv og døjer med Mugabes nekrolog, for det er sørme svært at undgå at tale negativt om de døde. Hun ringer derfor til Rasmus Stoklund for at få hjælp til at ramme tonen. Det lykkedes jo ham helt at undgå at skrive om Kollerups boligfinte. Det er farlig fredag, og Kirsten har en overraskelse til Rasmus, for hun har hyret en mand til at gøre det farligste man kan – at puste en ballon op. Han har derfor bedt Ballonsmeden Einer om at smede den mest magtfulde og samtidig mest følsomme ring i hele Danmark af socialdemokratiske balloner. Socialdemokratiet har ikke svaret på, hvad Henrik Sass skal lave til den løn. Var hun for hård? Rasmus filmer ballonsmedens spændende arbe

Kirsten Birgit forstår ikke Corduas og Stenos fidusbamse. Er det en bamse eller et stykke papir? Danmarks udsendte bliver hyldet i dag, og Kirsten synes, det er rørende at tænke på, hvordan hendes indsats for at holde Danmark oplyst som udsendt reporter bliver værdsat med et flag på en bus. Hvor taknemmelig er Rasmus for hendes indsats? Det er noget værre noget med Plácido Domingo, der er beskyldt for sexchikane, bl.a. at have nevet et bryst for over 30 år siden. Kirsten har en virkelig god forklaring for hvorfor han ikke gav kvinderne et job. Hun vil bare så gerne dele sin viden med et større sprogområde. Hvor er Prins Henriks jadedildo? Kirsten har lovet Christiane Vejlø, at hun kan få den. Kirsten har en fuldfed, saftig bøf om Lars Løkke, sådan en hvor man skal have den helt store grillkniv frem. Men har Rasmus allerede serveret bøffen i går? Og hvem er mest troværdig? Lars Løkke er gået i skjul i Sverige, og det er fuldstændig som Godzilla – King of the Monsters, det har Kirsten som politisk ekspert knivs

Rasmus har endelig fundet en femte kendt grønlænder, nemlig geologen Minik Rosing. Men hvem var det nu, de andre var? Kirsten vil gerne tale om brexit, foranlediget af Jarl Corduas nye foredrag om the brexit club sandwichen. Det er en uhåndgribelig sag, man aldrig kan få tag på, medrivende fortalt med pomfritter. Henrik Sass er tilbage, han stopper som statsrevisor for at koncentrere sig om socialdemokratiets historiske virke. Hvad betyder det konkret? Nina har det vidunderligt, takket være Kirsten og en jadecylinder. Der er bare et aber dabei. Torben Sangild tager helikopteren for at zoome ind på Jakob Ellemann, så han ringer til Kirsten i hendes egenskab som politisk ekspert og spørger hende, hvem Venstres sandsynligvis nye formand egentlig er. Det vil Mikkel Frey også gerne vide. Og Kristoffer Eriksen. Kirsten vil gerne vide, hvad Claus Hjort sagde til braget i Brejning, der var så hårdt og kontant, at referenterne ikke turde skrive det.

Kirsten Birgit er glad for at høre, at Anders Samuelsen har fået et nyt job og kan klare sig selv på det frie marked. I modsætning til grønlændere, men så lad dem klare sig selv og lad dem se hvordan Trump behandler dem, for Kirsten har fået nok af deres brok. Kirsten har fået det bedste sex i sit liv, takket være sig selv og et royalt, jadegrønt scoop fra Bruun Rasmussen. Onani er stadig privat, men man må ikke bolle en barnesexdukke, hvis det står til Socialdemokratiet. Men hvorfor skal folks sexliv indrettes efter, hvad retsordfører Jeppe Bruus synes er frastødende, når han ikke ved, om det skader? Og hvor går grænsen for, hvor meget det man stikker pikken ind i ligner et barn? Kirsten tror på Jakob Ellemann, han er en politisk stamcelle, der kan blive til hvad det skal være. Og man skal ikke lade faderens synd gå ud over sønnen. Det er en sur dag, for det regner hvilket giver kaos som bilist. Og nu skal hun også se på nudging af cyklister på Frederiksberg, så det tyder på, at der er kommet de forkerte men