Sinopsis
En historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, der elsker at have det sjovt med historien.
Episodios
-
Episode 202: Det skidegode lorteafsnit
26/03/2023 Duración: 48minLær mere om fortidens toiletvaner - bliv f.eks. klogere på islandske toiletdæmoner, romerske fællesskidninger og klamme københavnere.
-
Episode 201: ALT ER EN BOMBE!!
12/03/2023 Duración: 42minUnder 2. verdenskrig gjaldt alle kneb, når man skulle bekæmpe fjenden. Men ud over ildkamp, bomber og miner benyttede nazisterne sig også af mere luskede tricks: booby traps. De skulle forsinke fjenden, gøre dem nervøse, skabe paranoia og nedbryde kampmoralen. Men virkede det? I dette afsnit dykker vi ned i nogle af de mest skøre opfindelser og fortæller om planerne om at slå Winston Churchill ihjel med en plade chokolade og gøre det af med det britiske kongehus med eksplosive ærter. Og moralen? TAG ALDRIG IMOD EN GAVEKURV FRA ADOLF HITLER!
-
Episode 200: Zombier i middelalderen
05/03/2023 Duración: 51minVi fejrer afsnit nr. 200 med et brag af en historie! Vidste du godt, at zombier ikke er en moderne opfindelse? I denne uge skal vi tilbage til middelalderen, for her var fyldt med levende døde eller døde levende. Vi kommer forbi liderlige franskmænd, perverse præster og utallige klamme zombier.
-
Episode 199: Når en hest hoster og verden går i stå
26/02/2023 Duración: 42minHvad sker der, når alle heste lige pludselig melder sig syge? I dag taler Katrine og Marie om den store hesteinfluenza, der lammede USA i 1872.
-
Episode 198: Stenalderhippier på Djursland
19/02/2023 Duración: 47minFor 5000 år siden bosatte en gruppe mennesker sig på en lille ø i en nu udtørret fjord på Djursland. Deres liv skulle blive ét af de mest gådefulde kapitler i dansk arkæologi. Men hvem var de? Hvor kom de fra? Og hvad var der med den bjørne-fetish? I denne uge taler vi om grubekeramisk kultur. En udbrydergruppe af datidens landbrugssamfund, der valgte at leve som jægere og samlere.
-
Episode 197: Elefantordenen
12/02/2023 Duración: 41minElefantordenen den fineste orden man kan modtage i Danmark. Vi har faktisk kun to slags ridderordener: Dannebrogsordenen, som gives til almindelige mennesker, der har gjort et eller andet fremragende for Danmark. Og så elefantordenen, som næsten udelukkende gives til kongelige personer eller statsoverhoveder. Men hvad er historien bag denne orden? Og hvor pokker kommer elefanten fra? Det undersøger vi i ugens afsnit. Vi skal vidt omkring i dagens afsnit: fra mærkelige middelalderlige håndbøger, persiske krigselefanter til en pavelig kæleelefant (som Martin Luther i øvrigt HADEDE), som ligger begravet i Vatikanet.
-
Episode 196: Den nazistiske superjernbane
06/02/2023 Duración: 47minKatrine og Marie er tilbage! Denne gang taler vi om det grandiose jernbarneprojekt: Breitspurbahn. Forestil dig en jernbane der strækker sig fra Paris til USA. Vognene er topmålet af luksus for de tyske statsborgere og en milepæl for den tyske ingeniørkunst. Dog ville projektet også have en mørk side, hvor millioner af tilfangetagne østeuropæere skulle transporteres i noget mindre luksuøse forhold. Lyt med og bliv klogere på jernbaner, 2. Verdenskrigs skøre projekter samt hvorfor banen aldrig blev bygget.
-
Episode 195: Kongen, der ville stoppe en krig med et gruppekram
20/02/2022 Duración: 32minI denne uge skal vi til England i 1400-tallet. En borgerkrig raser. To slægter kæmper om retten til kongemagten. Men der ER faktisk en konge. Han hedder Henry og er middelalderkongernes svar på Tyren Ferdinand. Han fik en fremragende idé til hvordan krigen kunne afsluttes. Hvad skete der? Og lykkedes??
-
Episode 194: Kongen under tennisbanen
13/02/2022 Duración: 32minDette afsnit handler ikke om tennis. Til gengæld handler det om vikinger, kongemord og en helgen, som ingen ved, hvor er. Vi skal til England i 800-tallet, hvor Kong Edmund blev en superstar efter sin død.
-
Episode 193: Kan man flyve til månen i en stridsvogn?
06/02/2022 Duración: 38minHvis du tror rumrejser er en moderne fascination, så kan du godt tro om! I denne uge rejser vi tilbage til 1600-tallet, hvor Europa befandt sig i en måne-hype. I England sad en præst og drømte om at rejse til månen. Men hvordan? Hvor meget mad skal man have med? Er det koldt? Og hvor mange gæs kræver det egentligt?
-
Episode 192: Atlantropa
23/01/2022 Duración: 37minHvordan løser man alle verdens problemer? I 1930'ernes Tyskland havde Herman Sörgel svaret: et gigantisk ingeniørprojekt, som skulle forbinde Europa med Afrika. Så stort, at ingen nogensinde ville mangle arbejde igen. Så dyrt, at ingen nogensinde ville have råd til at gå i krig igen. I denne uge taler vi om det fantastiske og skøre Atlantropa-projekt!
-
Episode 191: Da Agatha Christie forsvandt
17/01/2022 Duración: 27minDe fleste kender Agatha Christie. Krimidronningen over dem alle, som blandt andet stod bag Miss Marple og Hercule Poirot. Men de færreste ved, at hun i december 1926 pludselig forsvandt sporløst i 11 dage.
-
Episode 190: Historien om Disney - del 3
02/01/2022 Duración: 34minVi håber alle er kommet godt ind i 2022! Vi fejrer nytåret med endnu en omgang Disney-historie fra Tornerose til Junglebogen. Marie genoplever minder fra barndommen og - advarsel - det indebærer sang!
-
Episode 189: Historien om Disney - del 2
27/12/2021 Duración: 39minDen længe ventede efterfølger til sidste års jule-afsnit! Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
-
Episode 188: Mysteriet om Mary Celeste
19/12/2021 Duración: 33minDen 4. december 1872 finder man skibet Mary Celeste drivende rundt i Atlanterhavet. Skibet har ingen skader og lasten er intakt, men det er fuldstændig mennesketomt. Det er begyndelsen på ét af de største maritime mysterier nogensinde. Hvor var besætningen? Hvad var der sket ombord på Mary Celeste? Vi dykker ned i historien og teorierne om hvad der skete og hvorfor besætningen forsvandt sporløst. Var det et uheld? En forbrydelse? Eller var der noget helt andet på spil?
-
Episode 187: Cirkusoprøret i Toronto i 1855
12/12/2021 Duración: 24minEn klovn og en brandmand går ind på en bar... Det lyder som begyndelsen på en (dårlig) vittighed, men det er faktisk begyndelsen på historien om, hvordan Toronto blev en mere moderne by med et rigtigt politi. Det er en historie om cirkusklovne og brandmænd, om irske immigranter og konflikten mellem protestanter og katolikker, og en slåskamp der kom liiiiidt ud af kontrol.
-
Episode 181: Da Pepsi blev en flådemagt
12/10/2021 Duración: 29minVidste du, at Pepsi Cola var Sovjetunionens favoritsodavand? Nej vent! Et kapitalistisk produkt i Sovjet!? Åh jo, du læste rigtigt. I denne uge fortæller vi den skøre historie om Pepsi Colas indtog i Sovjetunionen - og hvordan det kortvarigt betød, at Pepsi blev verdens 6. største flådemagt.
-
Episode 180: Sex and the Sovjet
03/10/2021 Duración: 40minVI ER TILBAGE! OG det er Røde Oktober! Vi lægger stærkt ud med et afsnit om sex i Sovjetunionen. Spoiler alert: de havde sex. Men vidste I, at sex faktisk spillede en væsentlig rolle i revolutionens efterspil? Det handler om sex, men det handler også om kvindefrigørelse, kønsidentiteter og retten til egen krop.
-
Episode 179: En hemmelig base i Stillehavet
15/04/2021 Duración: 30minFindes der noget bedre end en lille, lækker trope-ø med kridhvidt sand, turkisblåt vand og fine fugle? Og nåja, biologiske våben, radioaktivt affald og syre-spydende myrer? Nej vel? Så pak kufferten og tag med på en fascinerende tur til Johnston Atollerne en lille ø-gruppe med en stor historie!
-
Episode 178: Den Fabelagtige Marie Marvingt
08/04/2021 Duración: 37minMarie Marvingt er uden tvivl én af de mest utrolige personer, du aldrig har hørt om. Hun vandt alle medaljer i alle sportsgrene, fløj luftballon, var den første kvindelige kamppilot, opfinder -- og generel frygtløs badass. Hvis du synes vidunderbørn er trælse, så tag en dyb indånding.