Poptillægget

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 430:14:36
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser inden for film, tv, musik og tidstypisk internetstøj.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Nina Kragh

Episodios

  • Hvor er Kate Middleton? Vi går på jagt ad internettets mørke stier

    15/03/2024 Duración: 43min

    For de fleste af os, der er kronisk online, har den mærkværdige historie om den britiske kronprinsesse fyldt meget de seneste uger - måske endda for meget. Men i denne uge hopper Poptillægget med i kaninhullet og følger sporene fra Kate Middleton ad det mørke internets stier. For hvor er prinsessen? Har hun fået en BBL eller en abort? er hun stukket af med Pete Davidson? Eller sunder hun sig bare efter sin planlagte maveoperation og kommer tilbage efter påske? Teorierne er mere eller mindre obskure, men ligegyldig hvad foregår der noget mystisk i det britiske kongehus. Manipulerede billeder, selvmodsigende udmeldninger og en stadig manglende prinsesse. Velkommen til det deep dark web i Poptillægget.Gæster:Naima Yasin, sekretaritetsleder hos SAGA og dybt nede i Kate Middleton-sagen.Lars Eriksen, kulturskribent og har engang liveblogget fra Charles og Camillas bryllup. Redaktion: Sille Westphal og Felix KatzenelsonSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Vi fejrer 8. marts med hverdagspolitisk håndarbejdsfeminisme

    08/03/2024 Duración: 56min

    Det er kvindernes kampdag, og i den anledning har vi inviteret tre personer, der bruger håndarbejde som aktivisme og som med følsomme, hverdagspolitiske og feministiske udsagn bidrager til den kollektive samtale med deres emotionelle graffiti på livets facader.Gæster og anbefalinger:Kris, @foelsomt_broderi: Hør ’Mike and the Mechanics’ med ’All I Need is a Miracle’Sara, @kritiskpynt: Se ’Below Deck’Line, @linejensen_illu: Hør ’We can do hard things’Vært: Lucia Odoom: Kom til Poptillægget LIVE søndag 17. marts om familiebånd og nedarvede traumer efter en særvisning af ’Death of a Saint’ i Pressen, Politikens Hus. Mød vært Lucia Odoom i samtale med instruktør Patricia Bbaale Bandak og Naima Yasin og Ingrid Baraka (A Seat at the Table).https://cphdox.dk/da/live-event/englemord-talk-poptillaegget-live-da/Redaktion: Lucia Odoom og Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 'Past lives' er en game changer af en kærlighedsfilm

    01/03/2024 Duración: 56min

    I denne uge taler vi om den længselsfulde koreanske film ’Past Lives’ af Celine Song, der også er nomineret til to Oscars.’Past Lives’ handler om de mennesker, vi engang var, de mennesker vi bliver, og hvordan vi tager versioner af os selv med videre, samtidig med at vi skiller os af med dele af os selv for at finde vores plads i verden. Det er en film om emigration og diaspora, det er en film om venskab, og det er en game changer af en film om kærlighed. Gæster og anbefalinger:Sun Hee Engeltoft, filminstruktør: Se ’Tokyo Vice’ på Netflix og lyt til Beyonces ’Texas hold ’em’Sandra Yi Sencindiver, skuespiller og initiativtager til ’Et større billede’: Se ’Engelmord’ på CPH DOX og lyt til ’You must remember this’-podcast. Elombe Brice Parfait, filmanmelder: Se ’Abbott Elementary’Vært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom og Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 'Dune' for dummies: Vi klæder dig på til at forstå det filmhistoriske monster (Fra 2021)

    29/02/2024 Duración: 53min

    Dette afsnit er fra 2021, men vil du have genopfrisket Dune-universet og lige huske hvad det nu var med de store orme i den ørken der, inden du tager i biografen og ser ’Dune 2’ kan du lytte til vores ’Dune for dummies’ her. Afsnittet er fra 2021. _____________________________________________________Før ’Rumrejsen 2001’, før ’Blade Runner’ og før ’Star Wars’ var der … ’Dune’. Fans kalder ’Dune’ det bedste, mest gennemtænkte og filosofisk interessante sci-fi-univers, der nogensinde er lavet, og forfatter Frank Herberts seks ’Dune’-bøger – hvoraf den første udkom i 1965 – er ofte blevet kaldt sci-fi-ens svar på ’Ringenes herre’.En hel del mere eller mindre mislykkede forsøg er gjort på at bringe den komplekse, episke historie om galaktiske magtkampe – der involverer hemmelige hekseordner, sjældne magiske grundstoffer, enorme sandorme-monstre og en modvillig Messias – til det store lærred. David Lynch har for eksempel selv taget afstand fra sin 1984-version af filmen, som også over en bred kam er blevet hånet og

  • Hør Lucia Odoom læse sit essay om Tracy Chapman højt

    23/02/2024 Duración: 14min

    Poptillægget er ramt af sygdom. Derfor genudgiver vi Lucia Odooms essay om Tracy Chapman i anledning af hendes genkomst på hitlisterne og nye protesttider.For 32 år siden tog Tracy Chapman verden med storm med sit storsælgende debutalbum ’Tracy Chapman’. Men hvad kan vi lære af sangene i en ny protesttid? Hør Lucia Odoom læse sit essay om Tracy Chapman højt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • ‘Samme dag næste år’ gør os både forelskede og rasende

    16/02/2024 Duración: 01h04min

    Serien ‘Samme dag næste år’ har ramt seere verden over som Amors pil i hjertet. Vi lader os rive med af forelskelsen og dykker ned i den ulige kærlighedshistorie. Gæster og anbefalinger:Nivetha Balasubramaniam, filminstruktør og kunstner: Læs bogen ’Ain’t I a Woman’ af bell hooks Marie Hougaard, forfatter: Tag i sommerhus med dine vennerMathilde Johanne Kristiansen, skribent ved Soundvenue: Se filmen ’Det store glitch’ Vært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-MadsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Spådomme for 2024: Stemninger, mode, kunst og musik

    09/02/2024 Duración: 53min

    Nu har vi gennemført en måned af 2024, og i denne uge taler vi os frem til, hvad der er årets takt og tone. Vi diskuterer stemninger, sociale medier, mode og modeugens forbindelse til kunst og musik. Vi taler om, hvad der er out og hvad der er in og leger spådomsleg for at klæde os på til en ny tid.Gæster og anbefalinger:Mads Axelsen, kommunikationsansvarlig på Blaagaard Teater: Lyt til Hayden Pedigo OG soundtracket til ’Brokeback Mountain’.Anna Gunvor Hyttel, art director, kunster og designer: Se dokumentaren ’Amy’ på Filmstriben. Mathias Kryger, kunstanmelder på Politiken: Lyt til Tyla og NormaniVært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom og Sille Westphal See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Lucia er tilbage og vi taler om fjernsyn for dig

    02/02/2024 Duración: 54min

    Hvem er skurkene og hvem er ofrene i det nye svenske ’Love is blind’? Hvad du mener, handler måske om, hvilke erfaringer du har med i bagagen, når du ser programmet. Panelet er i hvert fald meget uenige, når de diskuterer vores svenske naboers forsøg ud i kærligheden. Lyt med og få panelets analyser af, hvem der gaslighter, og hvem der lovebomber - og hør hvad du ellers skal se i fjernsynet i resten af dit vinterhi.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fra arkivet: Hendes død splitter stadig kunstverdenen årtier senere. Var det selvmord eller drab? #2

    26/01/2024 Duración: 49min

    Kunsteren Carl André er død og hans eftermæle kommer i høj grad til at handle om Ana Mendieta. For hendes mystiske død bliver forbundet til ham. Lyt til vores podcast fra 2023 - en miniserie om kunsteren Ana Mendieta i to dele. Det her er del 2.Her er andet afsnit, hvor vi taler om hendes forhold til partneren Carl André, de mystiske omstændigheder, der omgiver hendes død og det interne hykleri i kunstverdenen, som hendes død, stadig, flere årtier senere, afslører. Gæster:Sidsel Ana Welden, forfatter og billedkunstnerMathias Kryger, kunstkritiker og kuratorVært: Lucia OdoomProducer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fra arkivet: Ana Mendietas liv, kunst og mystiske død #1

    26/01/2024 Duración: 56min

    Kunsteren Carl André er død og hans eftermæle kommer i høj grad til at handle om Ana Mendieta. For hendes mystiske død bliver forbundet til ham. Lyt til vores podcast fra 2023 - en miniserie om kunsteren Ana Mendieta i to dele. Det her er del 1. Den cubanske kunstner Ana Mendieta brugte både kroppen og jorden som sit lærred. Hendes kunst viste en dyb symbiose mellem kroppen og jorden, nogle værker lignede naturfænomener: vulkaner, træer, sten, jord og vand, mens andre kunne være gerningssteder med titler som ’rape scene’.Nogle af de værker har på forunderlig vis en forbindelse til hendes alt for tidlige død. De kan nærmest føles profetiske. Ana Mendieta døde under mystiske omstændigheder som kun 36 årig, og i en meget omdiskuteret true crime-podcast, ’Death of an Artist’, dykker kunstkurator Helen Molesworth ned i Ana Mendietas liv, død og spektakulære værker og sætter spørgsmålstegn ved, om hendes dødsfald var en ulykke, et selvmord eller et decideret drab begået af hendes eksmand, den anerkendte minimalist

  • MUSIKMAKKER: Farvel Pitchfork, fuld plade til Kali Uchis nye album og velkommen hjem til kolbøtte-fabrikken med Andreas Odbjerg

    26/01/2024 Duración: 36min

    Pitchfork lukker - hvad betyder det for musikbranchen og især musikkritikken?Kali Uchis er højgravid - kommer hun mon stadig på Roskilde og spiller musikken fra sit nye album, som Lucia Odoom har givet fem hjerter her i Politiken?Og hvorfor snakker vores to værter, musikanmelder Pernille Jensen og musikredaktør Simon Lund, om koldbøttefabrikker og om at blive kørt over af en bus, når de anbefaler ugens to bedste sange? Lyt med, få svar og hør røverhistorier om musikbranchen - og lyt til mega fed musik imens. Musik:Wake up - Arcade FireTwo Weeks - Grizzly BearJet - Hold onFuck Buttons - Sweet Love for the Planet Sza - SupermodelKali Uchis - TelepatiaKali Uchis - Labios MordiosKali Uchis - TemataAndreas Odbjerg - BennyIofrum - Dorelsket Adele - Chasing pavementsCourtesy - Let the music hypnotise youCourtesy - what it feels like for a girl + Courtesys Boilerroom-setLyt i Politikens podcastapp, på Spotify, i Itunes eller hvor du lytter til dine podcasts. Producer: Sille WestphalRedaktør: Nina KraghDu kan lytte ti

  • MUSIKMAKKER: Hvem er Ariana Grandes nye sang inspireret af? Hvilke koncerter skal vi til i foråret? Og hvorfor diskuterer vi Taylor Swifts seksualitet?

    19/01/2024 Duración: 34min

    Tidens store musiksladderdebat går på Taylor Swifts kærlighedsliv. For er hun i virkeligheden biseksuel? Det påstår en skribent i New York Times i hvert fald. Simon og Pernille analyserer teksten ’Look What We Made Taylor Swift Do’, kigger nærmere på nogle af de signaler, Taylor Swift sender i sine sange og videoer og diskuterer, om man overhovedet bør tale om Swifts seksualitet. De er uenige, men noget helt andet, de kan blive enige om, er den nye popstjerne Tate McRae, som i denne uge udgav et album, der er kedeligt. McRae spiller en udsolgt koncert i København til foråret, så den holdning deler Simon og Pernille ikke med alle. De anbefaler selv de koncerter, de glæder sig mest til i de kommende måneder - Simon og Pernille skal både til latinfest, girl punk og pop. Til sidst snakker de om ugens mest interessante sange, som kommer fra store stjerner, der efter flere års pause giver lyd fra sig - blandt andre Ariana Grande, der i sin nye sang kommer med en skarp udmelding: »Don’t comment on my body, do not re

  • Filmredaktionen anbefaler januars biograffilm

    12/01/2024 Duración: 42min

    Det er nu, du skal smide penge efter et sæde foran det store biograflærred, lyder det fra Politikens film- og tv-redaktør, Kristoffer Hegnsvad, og tv- og film-anmelder Nanna Frank Rasmussen, der gæster Poptillægget i denne uge. I de kommende uger står den nemlig på frankensteinske voksen-babyer, nazi-familie-idyl, prisvindende retsals-drama, skuespillere, der spiller skuespil-versioner af virkelige mennesker, og et remake af 00’ernes ikoniske tre pinke piger.Filmnørderne anbefaler deres yndlingsfilm og forklarer, hvorfor januar byder på ekstra gode filmpremierer.Felix Thorsen Katzenelson er vikarvært for Lucia Odoom. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Musikmakker vikarierer: Vi undersøger de bedste sange fra 2023

    05/01/2024 Duración: 23min

    ’Musikmakker’ vikarierer i denne uges udgave af Poptillægget. Og de to værter, Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. I den store bunke af sange, som blev udgivet i 2023, har de håndplukket de 50 bedste. I dette afsnit af ’Musikmakker’ har makkerparret skåret ned og gennemgår de 20 bedste sange fra 2023, som sammen tegner et billede af, hvor musikken har været, og hvor den er på vej hen. Du kan lytte til Musikmakker i Poptillægget i løbet af januar. Tidligere afsnit af ’Musikmakker’ kan du finde på podcastens eget site på politiken.dk eller i Politikens podcast-app.Afsnittet er produceret af Astrid Simone Kjær.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Vi deepdiver i 'Love Actually's mange forskellige storylines og taler om, hvorfor vi stadig ser filmen efter 20 år

    22/12/2023 Duración: 01h11s

    Den dejlige og rædselsfulde juleklassiker ’Love Actually’ fylder rundt, og tiden har ikke ligefrem klædt den. Der mangler en del samtykke, ligestilling i hjemmet og på arbejdspladsen, og der er absolut ingen diversitet, når vi kigger på seksualitet og etnicitet. Hvorfor er den så alligevel ikke røget ud i glemslen?I denne uges Poptillæg rangerer vi den klassiske jule-rom-coms forskellige storylines. Vi taler om, hvad der gør filmen både magisk og helt og aldeles rædselsfuld. For ’Love Actually’ er begge dele. Frygteligt selskab og helt enormt godt selskab. Præcis som julen, livet og året 2023. Derfor slutter vi året af med at gøre status over juleklassikeren, der nægter at gå i glemslen, uanset hvor ufattelig dårligt tiden klæder den.Gæster og anbefalinger:Elombe Brice Parfait, film og medietilrettelægger: Se filmen ’August: Osage County’Bodil Skovgaard, kulturskribent på Information: Hop i internettets George Santos kaninhulBenedikte Granvig. vært på P2: Se ’Maestro’ og læs datteren Jamie Bernsteins memoireL

  • Musikmakker vikarierer: Vi anmelder årets julesange

    13/12/2023 Duración: 27min

    ’Musikmakker’ vikarierer i denne uges udgave af Poptillægget. Og de to værter, Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. Hvert år anmelder de 24 nye julesange, som de allerede inden 1. december udvælger blandt mere end 100 nye julesange, som de har lyttet igennem. I dette afsnit af ’Musikmakker’ vil makkerparret gennemgå de bedste og de mest udspekulerede nye julesange, som de er stødt på i år. I løbet af december udkommer i alt fire nye afsnit af ’Musikmakker’, hvor Simon Lund og Pernille Jensen - udover årets julehits anmelder årets koncerter, årets største og vigtigste sange og årets album - det fine gamle format. De tre andre afsnit kan du finde i ’Musikmakker’s egen kanal i Politikens podcast-app.Afsnittet er produceret af Astrid Simone Kjær.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Poptillægget guider dig til julekalendre og julesoundtracks

    08/12/2023 Duración: 01h05min

    I denne uges Poptillæg taler vi om julens popkulturelle ritualer, julekalendre og om hvordan de hjælper os igennem en kompleks højspændt højtid.Gæster og anbefalinger:Rikke Collin, freelancer og podcastvært: Se gamle og nye SNL-sketches Rikke har lavet en julekalender med hendes 24 yndlings SNL-sketches: youtube.com/julekalenderSNLKaren Dich, freelancer: Gå i vandet - havet eller svømmehallen og bag småkager Line Kirsten, freelancer og podcastvært: Læs Ken Follet, strik og spil spilLucia Odoom: Spild tiden, nis dine venner og kolleger, se uhyggelige juleudstillinger men også: gå i biografen og se Bradley Coopers nye film ’Maestro’. Redaktion: Lucia Odoom og Sille Westphal See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Poptillæggets fløjtemixtape

    01/12/2023 Duración: 58min

    I denne uge nørder Poptillægget verdens ældste instrument og tager en musikalsk rejse via, ja, fløjten. Gæster og anbefalinger:Josefine Winding, festival direktør og DJ: Tag i Sjællandsgadebadet! Jonas Visti, musiker og radiovært: Se Robbie Williams dokumentaren på Netflix!Benedikte Granvig, radiovært: Tag i Cisternerne!Lucia Odoom: Lyt til ’Tudemarie’ af Marie Andersen!Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Astrid Simone Kjær.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Vi kigger på popkulturens parforholds-dynamikker

    24/11/2023 Duración: 01h06min

    Priscilla Presley var 14 år da hun indledte et forhold med rockikonet Elvis, 21 år da de blev gift og hun blev gravid. Prinsesse Diana var 19 år, da hun iklædt kæmpestor brudekjole blev gift med nuværende Kong Charles. Begge kvinder skulle leve op til en særlig rolle, en rolle, der var større end dem selv. I denne uges Poptillæg skal vi tale om parforholdsdynamikker i popkulturen, både i det engelske kongehus, i den nye sæson af serien ’The Crown’ og i den den biografaktuelle film ’Priscilla’. Og så taler vi om DR’s reality program ’Døm vores forhold’, hvor unge par tager i sommerhus sammen og kommer helt ind under huden på hinandens forhold. Vi taler om hvad vi kan lære af ikoniske unge kvinder og deres ældre mænd. Vi taler om unge mennesker i helt almindelige parforhold og hvad de måske kunne lære af tidens film og tv-serier om ulige kærlighedsdynamikker.Anbefalinger: Taylor Swifts ’Era Tour’ eller ’Renaissance: A Film By Beyoncé’My name is Barbara - Barbara Streisands memoireNew Blue Sun - Andrew 3000 nye

  • Særudgave af Poptillægget: Alle græder på TV. Bortset fra den sorte kvinde

    17/11/2023 Duración: 28min

    I denne særudgave af ‘Poptillægget’ gæster Lucia Odoom ‘Du lytter til Politiken’ og fortæller, hvorfor den sorte kvinde aldrig får lov til at græde på TV. See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 5 de 23