Markedspladsen - Ugens Vigtigste Nyheder Fra Dansk Og International Økonomi

Ikke mindst Spanien trækker op i det samlede vækstbillede i Europa, mens det går langsommere i blandt andet Tyskland. Der er gode nyheder om inflationen, og rentenedsættelser vil kunne løfte væksten på kort sigt. På længere sigt halter produktiviteten hvis der ikke bliver gjort noget ved den, og der er store problemer med de offentlige finanser i især Frankrig.

Den første rentenedsættelse i USA i fire år blev større, end vi havde forventet. En årsag er, at det ser værre ud med arbejdsløsheden end da centralbanken sidst kom med sin vurdering, men man kan også sige, at argumentet for at have høje renter er væk, fordi inflationen er tilbage, hvor den skal være.

ECB leverede endnu en rentenedsættelse i den forløbne uge og signalerede, at der er flere på vej. Det er godt nyt, hvis man håber på billigere finansieringsomkostninger. Men hvor mange rentenedsættelser skal vi egentlig forvente - og hvor hurtigt vil det gå? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Vi kigger også frem mod den kommende uges møde i den amerikanske centralbank, hvor fokus er på om den første rentenedsættelse i 4½ år bliver på 25bp eller 50bp.

Rentenedsættelserne fortsætter, og det begynder så småt at komme danske boligejere til gavn, ikke mindst fordi flere og flere har valgt lån med kort rentebinding. Men hvor skal de lange renter hen, og hvad skal der til for at de tager et mærkbart spring ned?

Inflationen i eurolandene er stadig over målsætningen, men alligevel ser det ud til, at vi får en rentenedsættelse snart, med mere på vej. Det hænger sammen med, at udviklingen trods alt går den rigtige vej, og at risikoen for, at det igen løber af sporet, er blevet mindre.

Både i Danmark og andre steder stiger lønnen nu klart mere end priserne, men vi ser ikke rigtig noget forbrugsopsving alligevel. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har tæret på reserverne tidligere, og at mange stadig har det svært.

Bekymring om afmatning i USA og forventning om flere rentenedsættelser der har svækket dollaren men ikke meget, og vi hælder stadig til, at den kan blive styrket igen. Den japanske yen er til gengæld styrket markant.

Bekymring omkring amerikansk økonomi var en udløsende faktor bag de store udsving i aktier, renter og valuta, vi har set den seneste uges tid. Vi har længe set en kraftig opbremsning i USA som den måske største risiko globalt på kort sigt, men netop en risiko snarere end det mest sandsynlige. Det er i det store og hele også det, markederne nu signalerer.

Danske Bank - God sommer med en (ret) god dansk økonomi - 5. juli 2024 by Danske Bank

Det forventede budgetunderskud i USA er blevet revideret op til 6,7% af BNP, og det er jo altså i en højkonjunktur. Ind til videre absorberer markedet velvilligt gælden, men en eller anden dag kan det gå galt. Man kan for eksempel holde øje med valget og med det kommende opgør om det såkaldte gældsloft.

Der har været en usædvanligt stor markedsreaktion på, at der er udskrevet parlamentsvalg i Frankrig. Det hænger sammen med, at landet i forvejen har et alvorligt problem med de offentlige finanser, og alternativerne til den nuværende regering har lydt som om, de vil lempe endnu mere.

Det ser ikke så dårligt ud med vækstbilledet i de store økonomier, og risikoen for snarlig krise er også aftaget ikke mindst i Kina. Et lavt amerikansk inflationstal har øget den gode stemning, men der har til gengæld været en voldsomt stor markedsreaktion på politisk uro i Frankrig.

Vi vender ugens rentenedsættelse og ser frem mod ret vigtig uge i USA, men fokuserer ellers på Storbritannien. Her går det bedre med både økonomien og inflationen, end der tegnede sig for et halvt år siden, mens opmærksomheden samler sig om et valg, der synes afgjort på forhånd.

Det ser meget ud til, at renten bliver sat ned på torsdag, men det er næppe startskuddet til en hel stribe rentenedsættelser, som man ellers ofte har set. Priser, lønninger, arbejdsmarked og økonomien som helhed ser ud til at overraske til den stærke side.

Der har været store prisstigninger på en del råvarer på det sidste. Noget af det, så som kobberprisen, afspejler mere efterspørgsel fra fremgang i industrien. Andet handler mere om vejr og vind, og under alle omstændigheder er vi langt fra en ny omgang råvare-drevet inflation.

Det kommende europaparlamentsvalg kommer ikke til at udløse markedsreaktioner, men emner som handelspolitik, gæld, regulering og konkurrenceevne – som det nye parlament skal forholde sig til – er højt på den økonomiske dagsorden.

Amerikansk økonomi har trukket de lange renter opad i Danmark, så vi er tæt på 5%-lån, også selv om udsigten til rentenedsættelser fra centralbankerne her i Europa ikke har ændret sig. Nogle låntagere vil få en direkte effekt, når rentenedsættelsen kommer, men det helt store gennemslag skal man nok ikke regne med.

I USA er forbruget højt, og det presser renterne opad. Men herhjemme holder forbrugerne fortsat igen, selv om der for gennemsnittet egentlig er plads til at bruge mere. Det hænger blandt andet sammen med, at det gennemsnit dækker over en ganske stor gruppe, der stadig har svært ved at få enderne til at mødes.

Markederne fokuserer mere på amerikansk pengepolitik end Mellemøsten lige nu, mens vi også tager et kig syd for grænsen. Tysk økonomi har været ramt af en del uheld de sidste år, men nu tegner det til, at det kan gå lidt den anden vej. På kort sigt, for der er også strukturelle problemer.

Den Europæiske Centralbank satte ikke renten ned denne gang, men lyder ret opsat på at gøre det i juni. Der er ellers stigende bekymring for inflationen især i USA, og det reagerer markedet stærkt på, men i Europa lyder analysen stadig, at tingene går i den rigtige retning – formentlig i hvert fald.