For Nysgerrige Børn

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 44:53:12
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Kom med Radionauterne på en tur ind i videnskabens verden, mød Satelytten, videnskabsmænd og -kvinder og bliv meget klogere end de voksne på vores spændende verden. Radionauterne er for de nysgerrige. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene hvor end de tager os hen. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige - på alt lige fra flyvemaskiner til Disney-film og fra dansende myg til tidsrejser. Er der noget du går og undrer dig over, hvad enten det er om os mennesker, naturen, maskiner eller universet, så send endelig dit spørgsmål til os på: spoerg@radionauterne.dk!Se mere på radionauterne.dkog følg os på facebook.com/radionauterneProduceret og tilrettelagt af Karen Birkegaard og Lisa Bay

Episodios

  • Hvorfor skal man dø?

    07/04/2022 Duración: 20min

    Hvorfor skal man dø? Hvorfor kan man ikke bare leve for evigt? Og hvad sker der egentlig efter, man er død? Rigtig mange børn er nysgerrige på døden, og derfor kan DU nu komme med Radionauterne på en spændende mission, hvor du bl.a. kan høre hvem, der kan sladre om, hvordan det føles at dø, hvem, der er det ældste menneske i verden og hvor i verden man fester med de døde og inviterer dem med til bords? Medvirkende: Django på 8 år fra København; Frederik på 6 år fra Roskilde; Bastian på 10 år fra Boston; Gabriel på 10 år fra Bornholm; Johannes på 8 år; Felix på 8 år; Laia, snart 8 år og Viggo på 6 år fra Espergærde; Anne og Noah på 12 år fra Gug; Magne, 7 år og Charlotte Sørensen, Udviklings- og kommunikationskonsulent hos Foreningen Liv og Død.Musik: Pianomand af Kim Larsen og Lydoptagelser fra et lighus af Jacob Kirkegaard Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Eva Boye Rasmussen. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og L

  • Hvordan virker et spejl?

    17/03/2022 Duración: 19min

    Og hvad er spejle egentlig lavet af? Det har fem nysgerrige børn spurgt Radionauterne om, og nu kan DU komme med på en friskpudset spejlmission, hvor vi møder italienske superstjerner, en glarmester, en astrofysiker og nogle vildt underlige spejlbilleder. Medvirkende: Saga, 6, Dyssegård; Kaya, 10, Albertslund; Frida, 5, Værløse; Sylvester, 5, København; Julius, 6, samt Ole Eggers Bjælde, astrofysiker ved Aarhus Universitet og glarmester Mikkel Læssøe Thomsen fra Glarmesterlauget. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Eva Boye Rasmussen. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvordan bygger man en rumraket?

    24/02/2022 Duración: 20min

    Den vejer flere hundrede tons, og så har den ild i røven – helt bogstaveligt talt! Og sidst – men bestemt ikke mindst – så kan den få dig hele vejen op til månen. Lyt med, og lær, hvorfor en raket sjældent bare er én raket, og hvad du skal gøre, hvis du godt kunne tænke dig at blive astronaut! Medvirkende: Tristan, 7 år; William, 5 år; Villum, 4 år og Ph.d.-studerende ved DTU Space, Christina Toldbo. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvad er musik?

    03/02/2022 Duración: 19min

    Musik er overalt omkring os - men hvad er musik egentlig? Og hvad sker der med vores hjerner og vores krop, når vi trykker play? Dét bliver vi klogere på i dette afsnit, hvor musikprofessor og hjerneforsker, Peter Vuust tager med os på en musikalsk mission. Medvirkende: Lasse på 7 år fra København, samt Peter Vuust professor i musik på Musikkonservatoriet, professor i hjerneforskning på Aarhus Universitet, og leder af Center for Music in the Brain. Musik: Mongolian Throat Singing af Batzorig Vaanchig; Jodel-Time af Oesch’s die Dritten; Min Cykel (Cykelsangen) af Povl Kjøller; Celebration af Kool & the Gang, Deodato. Jingle af Morten Huusfeldt.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.

  • Hvad er skyer lavet af?

    13/01/2022 Duración: 20min

    Takket være Karl, Omari, Mads og Ellen tager Radionauterne på himmelfart og stikker hovedet helt ind i skyerne. Kom med, hvis du også gerne vil vide, hvorfor skyer er hvide, og hvordan du kan komme til at røre ved og endda smage på en sky! Medvirkende: Karl, 7 år, Mads, 5 år, Omari, 8 år, Ellen, 8 år, og klimatolog John Cappelen fra DMI.Jingle af Morten Huusfeldt.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvorfor har man fantasi?

    09/12/2021 Duración: 20min

    Og hvorfor er børn bedre til at lege end voksne? Augusta, Lilli og Amina har sendt Radionauterne på en fantasifuld og legesyg mission, hvor du kan blive klogere på, hvorfor børn er sejere til at fantasere end voksne, og hvordan den er også vigtig for menneskers udvikling og opfindsomhed! Medvirkende: Augusta på 7 år, Lili på 4 og Amina på 9 år fra Stavtrup. Lektor i pædagogik ved Roskilde Universitet, Thomas Gitz-Johansen. Musik: Fantasi af Martini’s For Børn af Kira Martini. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvordan virker vindmøller?

    25/11/2021 Duración: 19min

    Og hvordan laver de strøm? Kom med på denne vindomsuste mission, hvor du kan møde én, der synes vindmøller er ligesom at være i tivoli og lære, hvad vindmøller har til fælles med racerbiler! Medvirkende: Mathilde, 8 år, Hjortshøj; Ellen, 7 år, Allerød. Samt Ingeniør og Forsknings- og udviklingschef ved Ørsted, Christina Aabo. Jingle: Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvad er et sort hul?

    04/11/2021 Duración: 19min

    Og hvordan opstår et sort hul, og hvad er der egentlig indeni midten? I det her afsnit af Radionauterne, bliver det rigtig spacy, fordi Sofus, Karl, Jacob og Asger har sendt os afsted til noget af det mest mystiske og fascinerende ude i rummet, nemlig sorte huller. Lyt med og hør, hvad et sort hul har til fælles med en fodbold og spaghetti.Medvirkende: Sofus på 10 år fra København, Karl på 7 fra Aalborg, Jacob på 9 fra Jersie Landsby og Asger på 6 fra Amager. Albert Sneppen, fysikstuderende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Musik: Sorte huller, der støder sammen: Gravitational Wave Open Science Center, (her). Røntgenstråling fra sorte huller lavet til musik: Chandra Deep Field Sonification, NASA/CXC/Penn State/B.Luo et al., (her). Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Elise Normann.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvordan laver man slik?

    14/10/2021 Duración: 19min

    Vingummi, skumfiduser, lakrids og labre larver. Slik er bare lækkert, men hvad er det egentlig lavet af og hvordan laver man slik? Dét har Radionauterne undersøgt på deres super lækre slikmission, hvor du både kan komme med i slikkøkkenet og blive klogere på, om børn mon også fik fredagsslik for 150 år siden?! Tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.Medvirkende: Elva snart 7 år; Hector 6 år; Solbjørn 6 år; Olivia 9 år, Ines 6 år, Livia 10 år. Samt Naja Søndergaard, Produktionskemiker hos Oterra og slikmager @najachocolateMusik: Sliksangen - Jeg Vil Ha' Slik af DR Bigband. Jingle af Morten Huusfeldt

  • Hvad var det første dyr?

    30/09/2021 Duración: 19min

    Og hvordan blev det første dyr på jorden skabt? Hele otte seje lyttere har sendt Radionauterne på jagt efter det allerførste dyr. Tag med på detektivarbejde mellem forstenede dinosaurknogler, fossiler og fortidsdyr, når vi rejser langt tilbage i tiden for at finde ud af, hvad det første dyr var, og hvor det kom fra!Medvirkende: Arthur på 8 fra Vedbæk, Karl Urban på 5,5 år, Malthe på 8 fra Maarslet, Kaya på 8 fra Tuse Næs, Anton på 6 fra Nyborg, Alfred på 8 fra Holte, Storm på 8 fra Tølløse, Elisabeth på 6 fra Lynge. Sam Bruun-Lund, evolutionsbiolog og videnskabsformidler på Statens Naturhistoriske Museum. Musik: Champagne Galop (1845) af Hans Christian Lumbye, Tivoli Symfoniorkester. Jingle af Morten Huusfeldt.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvorfor får man hikke?

    16/09/2021 Duración: 19min

    HIK! Du kender det nok, når man bare ikke kan stoppe med at hikke. Men hvorfor får man hikke? Det har hele 9 nysgerrige børn sendt Radionauterne afsted for at undersøge! Kom med, når vi møder en supersej muskel inde i din mave og finder ud af, om det hjælper at forskrække nogen, der har hikke?!Medvirkende: Agnes, 7 år fra Amager, Clara Sofie, 6 år fra Middelfart, Storm, 4 år fra Rødovre, Sofie, 11 år fra Tranbjerg, Sofie, 8 år fra Fredericia, Naja, 8 år fra København, Johanne, 8 år, Clara, 10 år fra Bagsværd, og Anker, 5 år. Læge på børneafdelingen ved Herlev Hospital, Mohsin Aslam. Mohsin er også tilknyttet Læger Formidler og projektet “Trygge børn”Musik: Jingle af Morten HuusfeldtTilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.

  • Hvordan virker vacciner?

    02/09/2021 Duración: 20min

    Og hvorfor tager det så lang tid at lave dem? Erik på 7 år og Christian på 9 år er nok ikke de eneste, der undrer sig over, hvordan vacciner virker og hvorfor man egentlig skal have dem? Kom med Radionauterne på mission, hvor vi skal ind i en sygdomsbank og blive klogere på nogle farlige skurke, et super sejt skjold, tålmodige forskere og… køer!Medvirkende: Erik på 7 år fra Espergærde og Christian, 9 år fra Lynge. Sygeplejerske, Lisbet Krause Knudsen fra Statens Serum Institut. Musik: Jingle af Morten HuusfeldtTilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvad er stjerner lavet af?

    12/08/2021 Duración: 20min

    Og hvorfor lyser stjernerne? Og er stjernestøv egentlig noget, der findes i virkeligheden eller kun i tegnefilm? Der er et hav af spørgsmål om vores fantastiske stjernehimmel. Derfor har hele 9 nysgerrige børn sendt Radionauterne på en super sej stjernemission, og du kan komme med lige her! Medvirkende: Villum på 9, Magnus på 8 år fra Århus, Caroline, 9 år gammel fra Lundby, Kasper på 5 år, Vibe på 8 år fra København, Leonora på 6 år fra København 6 år, Sally på 7 fra Svendborg, Liv på 6 fra Brønshøj og Augusta 8 år gammel fra Hellerup. Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Musik: Stjernestøv af Chapper, Annika Aakjær og Jimmy Jørgensen. Jingle af Morten Huusfeldt.Billede: NASA, pillars of creation: https://www.nasa.gov/sites/default/files/thumbnails/image/pillars_of_creation.jpg Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra No

  • Hvordan laver man tegnefilm?

    08/07/2021 Duración: 20min

    Er du også vild med at se tegnefilm? Så er du ikke den eneste. For tegnefilm ER ret fantastiske! Fyldt med fantasifulde historier, flotte farver og sjove figurer, der kan både tale og bevæge sig. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan man laver tegnefilm? Det har de nysgerrige lyttere, Oda på 8 år, Louis og Marius på 4 et halvt år. Radionauterne tager på en spændende mission ind i tegnefilmens verden for at finde svar. Undervejs skal vi møde Lego-figurer, Mickey Mouse og finde ud af, hvordan DU kan lave tegnefilm derhjemme. Så find tegnegrejet frem, tænd for fantasien og lyt med!Medvirkende: Oda på 8 fra Vallekille, Marius på 4,5 år og Louis. Derudover, tegnefilmstegner og animator Christian Kuntz, KUNTZ animation.Klip fra: Gurli Gris af Neville Astley og Mark Baker; Minna og Drømmebyggerne af First Lady Film; Steamboat Willie af Walt Disney Animation Studios; LEGO Star Wars (DK): The Resistance Rises.Musik: Der er ingen bånd, der binder mig, Alexander Glæsel, Originalt Dansk Soundtrack til Pinocchio; En t

  • Hvorfor dufter blomster?

    17/06/2021 Duración: 20min

    De har smukke farver, former og dejlige dufte. Og så findes de næsten overalt i naturen! Blomster er altså helt fantastiske – men hvorfor dufter de? Og hvorfor får planter blomster? Det er nogle af de spørgsmål, som Ava, Eva, Friso, Ines og Agnes har sendt Radionauterne ud for at undersøge på denne velduftende mission. Undervejs kravler vi helt ind i blomsterne med biologen Thure og tager på flyvetur med bien Bent – kom med! Medvirkende: Ava på 10 år, Eva på 7 år fra Vester Skerninge, Friso på 5 år fra København, Ines på 6 år fra København og Agnes på 7 år. Derudover, Thure Hauser fra Københavns Universitet. Musik: Solsikken af Line Gaardmand. Solsikkesangen af Christian Schroder. Sur, sur, sur, lille bi omkring, spillet af Erling Jan Sørensen. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvorfor vokser man?

    27/05/2021 Duración: 20min

    Kender du det, når dine sko igen er blevet for små, eller du er vokset ud af dine yndlingsbukser? Eller måske har du prøvet at have vokseværk? Vi vokser allesammen fra små babyer til store voksne! Men hvorfor vokser man egentlig? Det vil Asta, Markus, Emilie, Elin og Frida gerne vide, og derfor har de sendt Radionauterne på en vildtvoksende mission ind i kroppen – kom med! Medvirkende: Elin på 10 år fra København, Frida på 8 år fra Ålsgårde, Markus på 7 år, Emilie på 6 år fra Sorø og Asta på 10 år. Derudover Jesper Johannesen, overlæge på børneafdelingen på Herlev Hospital. Musik: Krumme’s Sang af Laus Høybye. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvor ender kloakken?

    06/05/2021 Duración: 20min

    Har du nogensinde tænkt over, hvor alt det, du skyller ud i toilettet, mon ender henne? Man trækker ud, og vupti – så er lorten på vej væk gennem kloakken! Men hvor ender kloakken henne? Og hvordan er der nede i kloakken? Det har Tone og Rune heldigvis undret sig over. Så hold dig godt for næsen og kom med på tur ned til rotterne og ud for at finde enden af kloakken! Medvirkende: Tone fra Haderslev og Rune på 6 år. Derudover, Mette Lynge Nielsen, formidlingskoordinator på KloakLab hos BIOFOS. Musik: Tre Små Fisk af Mek & the Pek’a’bilities. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Liv i rummet 2 – findes UFOer?

    22/04/2021 Duración: 20min

    Har du også kigget op på stjernehimlen og tænkt på, om der findes rumvæsner? I denne miniserie tager Radionauterne på jagt efter liv i rummet! I andet og sidste afsnit har Christian på 9 år og Liva på 7 år sendt os på en vild rummission. For findes UFOer, eller er det bare myter? Og lever der rumvæsner på andre planeter, som vi en dag kan snakke med? Har de allerede besøgt os her på Jorden? Spænd rumhjelmen og kom med på missionen! Medvirkende: Liva på 7 år, Christian på 9 år fra Søllerød og astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle. Musik: ‘Solen Er Så Rød Mor’, sunget af Alberte. ‘Johnny B. Goode’ af Chuck Berry. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Liv i rummet 1 – bor der bakterier?

    25/03/2021 Duración: 20min

    Universet er kæmpestort, fyldt med stjerner, planeter og – måske – liv? I denne miniserie på to afsnit tager Radionauterne på jagt efter liv på andre planeter! I dette første afsnit har Selma og Neil på syv år sendt os ud for at lede efter de helt simple former for liv. For er der liv i rummet? Og i så fald – bor der bakterier og virus? Spænd din rumhjelm og tag med på en vild rumrejse på jagt efter liv i det uendelige univers! Medvirkende: Neil på 7 år fra Aarhus og Selma på 7 år. Derudover, astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space. Musik: 'Raketvisen' sunget af Marguerite Viby og Bodil Steen - Musik: Johan Strauss sen. & Jaques Offenbach - Arr: Aage Stentoft - Tekst: Epe. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvorfor går man i skole?

    11/03/2021 Duración: 20min

    Jorden er rund, og 1 + 1 giver 2. Der er SÅ meget, vi skal lære henne i skolen! Men måske har du også tænkt over, HVORFOR man går i skole? For hvorfor er man ikke bare derhjemme hele dagen? Og hvorfor skal man lære ting og ikke bare lege? Det har Kamma på 10 år sendt Radionauterne ud for at finde svar på. Så kom med på en rigtig nysgerrig mission, hvor vi blandt andet rejser laaangt tilbage i tiden for at finde ud af, hvornår børn egentlig begyndte at gå i skole! Medvirkende: Kamma på 10 år fra Bagsværd. Ning de Coninck-Smith, professor i uddannelseshistorie ved Aarhus Universitet, samt Clara Filomena Renzi-Lomholdt Zandersen, skolelærer på Skolen Ved Søerne i København. Musik: Første Skoledag, Hr. Skæg, DR. Gud Ske Tak og Lov, sunget af Københavns Drengekor 1986, Komponist: C.E.F. Weyse, Tekstforfatter: B.S. Ingemann, Dirigent: Per Enevold. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo

página 4 de 7